Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Sitemap

Nyhed

Print

13.06.2007

En udfordring at fastholde projektets resultater

Anni Andersen er næstformand for handicaprådet i Middelfart Kommune. Selvom hun og handicaprådet har oplevet, at de er kommet lidt sent ind i projektforløbet, har hun og handicaprådet store forventninger til projektet. Hendes og handicaprådets håb er, at værktøjerne ikke blot bliver udviklet men også resulterer i konkrete forbedringer for kommunens handicappede borgere. Og ikke mindst at resultaterne fastholdes - også efter projektets ophør.

Af Inger Hindhede Kjær

Handicaprådet blev først inddraget i projektetforløbet efter, at beslutningen om kommunens deltagelse i projektet var blevet taget af ledelsen. Til gengæld har de deltaget i de indledende møder med projektgruppen, hvor man skulle beslutte, inden for hvilke områder Middelfart Kommune ønskede at deltage. Ikke desto mindre har handicaprådet store forventninger til kommunens deltagelse i forløbet.

Middelfart Kommune kan godt blive bedre

Ifølge Anni Andersen er Middelfart Kommunes egen opfattelse, at de langt hen ad vejen indtænker handicappedes interesser i deres beslutninger. Men i praksis ser det efter hendes mening anderledes ud:

''Vi borgere, der er handicappede, har i mange situationer oplevet, at man har glemt at indtænke handicappedes interesser. Vi håber derfor, at projektet kan være med til at skabe forandring i den måde kommunen tænker på. Vi håber, at vi er på vej mod nye tider.''

Et større fokus på mangfoldigheden

Anni Andersen forventer også, at projektet kan være med til at øge kommunens bevidsthed og viden om, hvilke problemer handicappede borgere lever med i det daglige. Og hvor vigtigt det er at forholde sig til, at handicappede mennesker er forskellige, og derfor har forskellige behov:

''Vi er forskellige og har forskellige behov i forhold til at leve en hverdag på lige fod med andre. Hvis vi for eksempel taler om tilgængelighed til byggeri eller til færden i åbne rum, så er behovene for tilgængelighed vidt forskellige, alt efter om man er kørestolsbruger, blind eller svagtseende. Ofte tænkes der i at tilgodese kørestolsbrugers behov. Men dermed bliver andre handicapgruppers behov ofte overset.''

En mere udførlig sagsfremstilling ønskes

Anni Andersen oplever, at handicaprådet nok bliver hørt, for kommunen sender masser af høringer til handicaprådet. Alligevel kan handicaprådet være usikre på, om de modtager alle relevante sager. De finder det også svært at nå at sende høringssvar inden for tidsfristen, fordi det tager tid at sætte sig ind i alle sagerne. I denne forbindelse kunne det være en stor hjælp, hvis sagsfremstillingerne var mere udførligt beskrevet, så de som lægmænd havde bedre mulighed for at forstå de ofte meget komplekse problemstillinger, sagerne indeholder:

''Ikke alt hvad vi får til høring er godt nok belyst, og især på områder, hvor vores viden måske ikke er så stor, kan det være svært at afgive et høringssvar, hvis ikke sagsfremstillingen er optimal. Det gør denne del af arbejdet i handicaprådet meget tidskrævende. Men vi bliver forhåbentligt også mere rutinerede og bedre til at gennemskue de forskellige problemstillinger, så vi kan fokusere på de sager, der er de vigtigste at forfølge.''

Mere indflydelse efterlyses

Handicaprådet bliver hørt i hovedparten af de handicaprelevante sager. Og gennem høringsprocessen har de en vis indflydelse på beslutningsprocesserne i kommunen. Anni Andersen ser det dog som et problem, at de først bliver hørt, når oplægget til en beslutning er skrevet og ligger klar til vurdering i handicaprådet. Hun og handicaprådet efterlyser i stedet mere indflydelse tidligere i forløbet:

''Vi kunne ønske os en anden måde at blive hørt på, nemlig tidligt i en beslutningsproces, hvor vi kunne være med til at påvirke selve oplægget til beslutninger. Det optimale ville være at få indflydelse på beslutningsoplægget gennem en dialog. Herigennem kunne vi netop finde frem til de problemstillinger, som man burde tage hensyn til for at varetage handicappedes interesser.''

Nyt værktøj med store perspektiver

Anni Andersen ser store perspektiver i udviklingen af et værktøj målrettet det politiske niveau. Måske vil det ligefrem være det værktøj, der vil få størst effekt af alle de værktøjer, der udvikles i projektforløbet:

''Jeg tror, at værktøjet, der er målrettet det politiske niveau, kan skabe en større bevidsthed om de forskellige problemstillinger i forhold til at være handicappet. Det skal jo hjælpe medarbejderne til at vurdere, hvilken betydning et forslag kan have for mennesker med handicap, og dermed vænner man dem til altid at medtænke handicapaspektet. Det er nok den del af projektet, som kunne få den største betydning i forhold til at ændre handicappedes vilkår i kommunen.''

En tilgængelig hjemmeside for alle

Anni Andersen ser også udviklingen af et værktøj, der skal sikre handicaptilgængelig web for væsentlig, når man ønsker at forbedre handicappedes vilkår i kommunen:

''I disse tider hvor alt bliver lagt på hjemmesider og man skal betjene sig selv, stilles der store krav til hjemmesidernes udformning og ikke mindst til de blanketter, som skal udfyldes. Så det vil være godt, hvis man kan finde frem til en optimal måde at gøre det på.''

Viden om kommunikation er vigtig

Ligeledes mener Anni Andersen, at det er vigtigt at udvikle medarbejderne kommunikationskompetencer, når det drejer sig om at kommunikere med forskellige handicapgrupper: 

''Det personlige møde med borgerne er også vigtigt. Ofte ved medarbejderne ikke, hvordan man skal kommunikere med de handicappede og ofte hører jeg, at samtalerne kører af sporet, og den handicappede står tilbage med oplevelsen af ikke at blive hørt eller forstået. Derfor ser jeg også en stor udfordring her.''

Med fremtidsbrillerne på

Anni Andersen er ikke blind for, at det kan være svært at fastholde resultater, når projektet er afsluttet. Derfor er hun også opmærksom på, at der ligger et stort arbejde i at fastholde projektets resultater, når det engang er ophørt:

''Projektet kan være med til at synliggøre de behov de forskellige handicapgrupper måtte have. Så kan vi kun håbe på, at man i kommunen vil bruge den nye viden og de nye opdagelser man gør sig. Ikke kun under projektperioden, men også for fremtiden - efter projektets ophør.''