Nyhed
15.11.2007
Det gode børneliv i Glostrup er sat på dagsordenen
I juni måned gav et bredt udsnit af børn og unge i Glostrup Kommunes folkeskoler deres input til en ny børnepolitik. I september måned var det specialklasserne på Vestervangskolens tur. Deres ønsker til et godt børne- og ungeliv, var ikke så forskellige fra hinandens. Og dog. Mange af børnene fra specialklasserne er godt klar over, at de har lidt andre behov end andre børn. Men både de sammenfaldende og specielle ønsker kom frem under dialogmødet.
Af Inger Hindhede Kjær
Baggrunden fra dialogmøderne er, at Glostrup Kommune er i gang med at formulere en ny børnepolitik. Det indebærer en række møder med børn, forældre og medarbejdere fra skoler og institutioner, hvor alle får mulighed for at komme med deres bud på, hvad der er det gode børneliv i Glostrup.
De ordinære dialogmøder
Politikere fra Børne- og skoleudvalget indbød i juni børn og unge fra forskellige skoler og alderstrin til et dialogmøde på rådhuset. Her blev børnene spurgt om deres opfattelse af, hvad der skal til for at børn og unge kan få det endnu bedre i Glostrup Kommune. Børnene kom med en masse input, som politikerne kan tage med i deres videre arbejde med at formulere en ny børnepolitik.
Ikke alle er blevet hørt
Men en gruppe børn og unge var blevet glemt, mente Projekt Mainstreaming af handicapområdet. De børn, der går i kommunens specialklasser (og de børn med handicap, der går i institutioner, der ligger uden for kommunens grænser). Begge grupper børn bor i kommunen). Det er grupper, som ofte bliver glemt, fordi de kun udgør et lille antal og måske ikke råber så højt som andre. Det gør dog ikke deres meninger mindre vigtig. Og da Glostrup Kommune deltager i Projekt Mainstreaming af handicapområdet med det formål at indtænke handicapaspektet på børne- og skoleområdet, var processen med at udforme en ny børnepolitik en kærkommen mulighed for at indtænke handicapaspektet i børnepolitikken.
Som sagt så gjort. Kommunen iværksatte nogle dialogmøder med børn og unge i alderen 11-17 år fra specialklasser på Vestervangskolen. En dag midt i september kom Else Maarssø, konsulent i Glostrup Kommune, på besøg. Hun skulle skrive alle svarene ned, mens Marianne Smed fra Vestervangskolen stillede børnene spørgsmålene. Nogle af børnene var lidt beklemte ved situationen, mens andre benyttede lejligheden til at tale frit fra leveren om netop deres ønsker. Og her er så et udpluk af, hvad de svarede:
En god skoledag er, når jeg lærer noget
Næsten alle børnene uden undtagelse ønsker at lære noget, når de er i skole. Men det er ikke altid det lykkes. Og det kan der være mange årsager til. En dreng på 15 udtrykker det således:
”En god dag i skolen er, når jeg lærer noget. Når man ikke sover i timerne, hvor man ikke bliver drillet eller driller andre. Og hvor man bare sidder stille og hører efter.”
De mente også, at lærerne har en stor betydning for deres dag. Om de er sure, glade, engagerede, unge eller ældre. Og så var der et stort fælles ønske om en kantine, der serverer sund, lækker og billig mad.
Flere fritidsaktiviteter udbedes tak
Især drengene mente, at der tilbydes for få aktiviteter på skolen i frikvartererne. Og i fritiden var det store ønske en motorcrossbane. Pigerne ønskede, at der var mulighed for sprogundervisning i tysk og fransk i fritidsklubberne. En pige på 15 ville gerne have hjælp til noget helt andet:
”Jeg synes, at det ville være rigtig godt, hvis der var en fritidsaktivitet, der kunne hjælpe mig med at finde et fritidsjob. Det ville være godt at finde ud af allerede nu, hvilken form for jobs jeg kan klare. Så ved jeg det, når jeg skal ud at finde et job senere.”
En pige på 13 savner nogle fritidstilbud, der passer til hende og andre i samme situation:
”Jeg savner nogle fritids- og sportsklubber, som børn med handicap kan bruge. Det skal være nogle klubber, hvor der er mange voksne, der kan hjælpe en.”
Diskoteker med fortyndede drinks
Den ældre gruppe af børnene efterspurgte et diskotek for unge på deres egen alder. En dreng på 16 udtaler:
”Det ville være godt med et diskotek for vores egen aldersgruppe. Eller hvis der var nogle flere ungdomsklubber. Så ville der ikke gå så mange unge på gaden, der laver ballade.”
Og dreng på 14 tilføjer:
”Det skal være et sted, hvor man kan købe øl og spiritus. Men det skal også være ok bare at drikke sodavand, hvis man hellere vil det.”
”Eller med fortyndede drinks”, supplerer en dreng på 15. Alle griner. Og der bliver snakket videre om, hvordan sådan et ungdomsdiskotek kunne se ud.
Else Maarssø fik alle guldkornene skrevet ned og hun vil overbringe alle deres input til politikerne. Herefter vil de indgå i den samlede pulje af inputs fra alle de dialogmøder, som vil blive afholdt.