Nyhed
11.07.2007
En større, bedre og mere organiseret indsats
Søren Munch er formand for handicaprådet i Viborg Kommune. Han håber, at kommens deltagelse i Projekt Mainstreamting af handicapområdet vil føre til en større opmærksomhed omkring handicapaspektet og et bedre kendskab til de problemstillinger, som handicappede borgere står over for. Og ikke mindst en mere organiseret og samlet indsats på handicapområdet.
Af Inger Hindhede Kjær
Søren Munch mener, at Viborg Kommunes deltagelse i projektet kan være med til at sætte fokus på nogle ømme punkter i kommunen. For eksempel nævner han områder som fysisk tilgængelighed i bybilledet, problemer med den offentlige transport, flere handicapparkeringspladser og Sundhedscentre, der fokuserer på forebyggelse af sygdomme. Og ikke mindst en bedre fungerende og tilgængelig kommunal hjemmeside. På trods af disse kritikpunkter er han også fortrøstningsfuld over for fremtiden:
’’Blot det, at man tænker på handicapaspektet tidligt i forløbet, gør forholdene for de handicappede borgere meget bedre. Jeg tror, at vi er på vej til at blive en mere handicapegnet kommune.’’
Fremtidens udfordringer for Viborg Kommune inden for handicapområdet
Ifølge Søren Munch er den største opgave lige nu at få gjort kommunens nye handicappolitik færdig og få den vedtaget. Dernæst ligger der en stor opgave for kommunen i at forenkle det kommunale system:
’’Vi skal have synliggjort vejen gennem det kommunale system. Lige nu er det noget rod. Det hedder sig ganske vist, at der kun er én indgang til det kommunale system. Men i virkeligheden er det indgangen til en labyrint. Det kan borgerne ikke bruge til noget. Det skal forenkles meget.’’
Relevante sager modtages, men flere ønskes
Handicaprådet modtager mange sager, specielt fra Socialforvaltningen. Og alle sager, som handicaprådet får til høring, er ifølge Søren Munch relevante. Størstedelen af dem kommer fra Socialforvaltningen, hvorimod de sjældent får sager fra Børn og ungeforvaltningen, samt Kulturforvaltningen.
’’Mit indtryk er, at forvaltningerne har den gode vilje. Men det virker også som om, at de ikke har ladet handicapaspektet blive en del af en naturlig tankegang. Vi håber, at projektet kan være med til, at alle forvaltninger begynder at tænke på handicapaspektet som noget, der vedrører deres forvaltning. Det ville automatisk betyde, at vi ville få sendt flere sager til høring.’’
Rollen som vagthund
Konsekvensen af de manglende sager fra nogle forvaltninger er, at handicaprådet fokuserer mindre på disse forvaltningers område end andre. For eksempel mener Søren Munch, at det er en af grundene til at handicaprådet har mere indflydelse på et område som fysisk tilgængelighed end for eksempel på et område som rummelighed i skolerne. En anden konsekvens er, at handicaprådet får en ikke særlig attråværdig rolle, fordi de selv må holde øje med om alle relevante sager sendes videre til dem:
’’Som det er nu, er vi vagthunde. Det vil sige, at vi hele tiden skal gå og bide forvaltningerne i haserne. Kunne vi komme ud over det, ville det være godt. Værktøjet til det politiske niveau, der skal udvikles i projektforløbet, skulle gerne være med til at afhjælpe denne problematik.’’
Hørt, men også overhørt
Søren Munch oplever, at arbejdet i handicaprådet nogle gange er frustrerende. For han og de andre DSI-repræsentanter lægger en masse arbejde i rådet uden garanti for indflydelse:
”Det kan være meget irriterende, at man bruger en masse tid og energi på at gøre arbejdet så godt som muligt, og så bliver det alligevel ikke brugt til noget. Vi bliver hørt i de fleste af de sager, som vi skal høres i. Men det er lidt svært at se, at vores høringssvar får nogen indflydelse på det, der bliver vedtaget. Man kan sige, at vi bliver hørt, men vi bliver også overhørt. Det er jo ofte dumt af dem, for det er os, der er eksperter på handicapområdet. Jeg synes, at vi savner en større lydhørhed over for vores høringssvar. Men vi må jo følge spillets regler. Hvis man vil have mere politisk indflydelse, må man jo selv stille op som politiker.”
Forventninger til projektdeltagelsen
Søren Munch har ikke blot store forventninger til kommunens deltagelse i projektet, men ser også handicaprådet som en værdifuld sparringspartner i forhold til udvikling af værktøjerne:
’’ Vores forventning til projektet er, at forvaltningerne begynder at tage handicapaspektet og sektoransvaret alvorligt. Vi har en forventning om, at der bliver indbygget en vis form for automatik i brugen af værktøjerne. Det skulle gerne blive sådan, at implementeringen af handicapaspektet bliver en del af sagsbehandlingen. Desuden savner vi en form for forpligtelse i samarbejdet med forvaltningerne, der betyder, at hvis de ikke lever op til de målsætninger, man er blevet enige om, så må arbejdet gøres om.’’
Handicaprådet vil gerne bruges som sparringspartner
Handicaprådet tilbyder sig selv som sparringspartner i forhold til udviklingen af værktøjerne. Ifølge Søren Munch vil netop handicaprådet være et velegnet forum at hente sparring hos, fordi de vil være ét af de steder, der vil mærke effekten af værktøjerne.
Derudover håber han, at brugen af værktøjerne vil blive fastholdt i organisationen gennem en politisk beslutning:
’’Når værktøjerne er færdigudviklede bør de efter min mening præsenteres i byrådet. Byrådet vil så forhåbentligt beslutte, at de skal bruges som en metode til at opfylde sektoransvaret. Det kunne også hjælpe vores arbejde i handicaprådet. Det ville betyde, at vi kunne koncentrere os om at afdække de problematikker, der måtte være i de sager, vi får til høring - frem for at være vagthunde.’’