Nyhed
26.06.2007
Fokus på handicapaspektet skal fastholdes
Claus Brandt, socialdirektør i Viborg Kommune, mener, at Viborg Kommune allerede på nuværende tidspunkt indtænker handicapaspektet i alle relevante beslutningsprocesser. Men som han siger, kan de altid blive bedre.
Af Inger Hindhede Kjær
At blive bedre og klogere på området, er netop en af grundene til, at kommunen har valgt at deltage i Projekt Mainstreaming af handicapområdet. Claus Brandt fortæller:
''Vi vil da gerne blive bedre til det – og blive klogere på det. Vi vil gerne fremstå som en kommune, der er interesseret i de handicappedes livsvilkår. Derfor var der heller ikke nogen tvivl om rent politisk, at vi skulle byde ind på projektet. Selvom vi synes, det går godt, så er vi jo ikke verdensmestre. Der er helt sikkert nogle ting, som vi kan gøre bedre. Det kan deltagelsen i projektet hjælpe med til.''
Det gælder om at undgå brølere
Et af delprojekterne, Viborg Kommune deltager i, er udviklingen af et værktøj til det politiske niveau. Værktøjet skal hjælpe medarbejdere, der forbereder sagsmaterialet, til at gennemskue, hvorvidt sager har et handicapaspekt eller ej.
For Claus Brandt er perspektivet i dette værktøj, at det kan være med til at sikre, at kommunen undgår brølere:
''Det gælder jo om at undgå brølere. Vi har da prøvet at skulle i gang med at bygge en skole, som ikke var fuldt ud tilgængelig for handicappede. Det opdagede det daværende handicapråd heldigvis. Det bliver jo hurtigt meget dyrt, hvis man skal til at bygge om, når først bygningen er bygget. Derfor er det vigtigt, at handicapaspektet er indtænkt fra starten.''
Tradition for fokus på handicapaspektet
Den gamle Viborg Kommune havde et handicapråd, før det blev lovbestemt. Ifølge Claus Brandt har det været medvirkende til, at kommunen har tradition for at indtænke handicapaspektet tidligt i beslutningsprocesserne. Det er så at sige blevet en del af kommunens kultur. Men en kultur passer ikke sig selv. Derfor er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at fastholde fokus på handicapaspektet:
''Det er vigtigt at genopfriske fokus på handicapaspektet med jævne mellemrum – ellers ebber det ud. Derfor er det vigtigt, at vi også i den nye storkommune fastholder dette fokus. Vores deltagelse i projektet kan være med til at sætte fornyet fokus på emnet.''
Godt samarbejde skal videreføres
Kommunen havde et godt samarbejde med det tidligere handicapråd. Dette gode samarbejde skal videreføres. Da mange af det gamle handicapråds medlemmer er flyttet med over i det nye handicapråd, er der gode chancer for, at de tidligere erfaringer vil blive brugt i den nye kommune. Det nye handicapråd er dog sammensat på en ny måde. Det betyder ifølge Claus Brandt, at alle medlemmer skal vænne sig til en ny måde at samarbejde på:
''Alle parter skal vænne sig til den nye konstellation i handicaprådet. I det gamle handicapråd var repræsentanterne fra handicaporganisationerne jo vant til at være sig selv. Nu deltager både embedsmænd og politikere. Det betyder, at det er vanskeligt for handicaprådet at udtale sig enstemmigt negativt om eksempelvis byrådets budgetforslag. Det vil embedsmændene i hvert fald have vanskeligt ved at lægge navn til. I de situationer må handicaprepræsentanterne udtale sig alene. Men det er jo en model, vi kender fra den kommunale organisation i form af samarbejdsudvalg og MED-udvalg. Disse udvalg består også af både ledere og medarbejdere. Her er det også normalt, at medarbejderne giver deres holdning til kende om budgetforslag, som ledelsen ikke kan tilslutte sig. Derimod kan man gennem denne samarbejdsform nå til enighed om meget andet. På samme måde må vi se de nye handicapråd: Et samarbejdsorgan, men samtidig også et råd, hvor en af parterne har mulighed for at udtrykke sin egen holdning.''
Kunsten er at finde en balance
Samarbejdet mellem kommunen og det nye handicapråd er stadig så nyt, at de fortsat forhandler om, hvilke sager der skal sendes til høring i handicaprådet. Målet er at finde en balancen mellem at få alle relevante sager til høring og undgå at drukne i sager:
''I det store og hele mener jeg, at vi sender alle relevante sager til høring i handicaprådet. Men det kommer jo også an på, hvilke kriterier man har i forhold til udvælgelse af sager. Det er jo ingen kunst bare at sende en masse sager til høring. Der skulle jo gerne være en saglig grund. De tilfælde, hvor vi burde have sendt sager til høring, men ikke har gjort det, ser jeg som startvanskeligheder i forhold til at få en ny organisation til at køre på skinner.''
Efter udvikling kommer fastholdelse
Når projektforløbet er slut, kommer kommunen til at stå over for en udfordring i forhold til at fastholde fokus på handicapaspektet og projektets resultater. Ifølge Claus Brandt bliver det først og fremmest en stor ledelsesmæssig opgave:
''Projektets formål er jo at udvikle et værktøj, der skal hjælpe medarbejderne med at huske at indtænke handicapaspektet ind i alle relevante beslutningsprocesser. Som jeg ser det, vil det blive et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at værktøjet rent faktisk bruges af medarbejderne og at fokus på handicapaspektet fastholdes i fremtiden.''
En forpligtelse til at se ud over kommunens grænser
Claus Brandt ser flere muligheder i projektdeltagelsen. Dels kan projektet være med til at positionere Viborg Kommune som visionær. Og dels kan projektet ses som en del af kommunes forpligtelser som storkommune:
''I og med at vi er blevet en af Danmarks største kommuner, har vi en ekstra forpligtelse til deltage i landsdækkende og internationale samarbejder. Vi skulle jo netop være én af dem, der har kræfterne til at kigge ud over kommunegrænsen.''