Nyhed
02.01.2008
Kunsten at ændre praksis
Glostrup Kommune deltager i Projekt Mainstreaming af handicapområdet. Et udviklingsprojekt, der handler om at indarbejde handicapaspektet fra starten i kommunernes aktiviteter og praksis. Formålet er at udvikle metoder og værktøjer til, hvordan kommunerne kan skabe tilgængelighed og fremme inklusion af mennesker med handicap.
Af Inge Storgaard Bonfils
Glostrup Kommune er ved at bygge en ny daginstitution ”Perlen”. Kommunen har derfor nedsat en brugergruppe bestående af repræsentanter fra daginstitutionen Perlen, Daginstitutionsafdelingen i Børne- og skoleforvaltningen og Teknisk forvaltning. Brugergruppen har holdt en række møder med arkitektfirmaet vedrørende deres ønsker til den nye daginstitution. I forbindelse med Projekt Mainstreaming er tilgængelighedsrådgiver Lars S. Pedersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) blevet inddraget i processen. Det er han for at få erfaringer med, hvordan en tilgængelighedsrådgiver påvirker en byggeproces.
Ved et fælles møde gennemgik Lars S. Pedersen på baggrund af arkitektfirmaets tegninger de tilgængelighedsmæssige aspekter, der var i forbindelse med byggeprojektet. Hans rådgivning var en screening rettet mod at påpege de steder, hvor bygningen ikke levede op til de lovgivningsmæssige krav til tilgængelighed. Derudover gav han gode råd om, hvordan kommunen kan arbejde med tilgængelighed ud over Bygningsreglementets krav, og hvad tilgængelighed er for forskellige handicapgrupper.
Kørestolsbrugeren som stereotyp
Lars S. Pedersen fandt kun få rent lovmæssige forhold, som ikke var i orden. Og det var forhold, som arkitektfirmaet kunne ændre, uden at det vil kræve væsentlige ændringer i planerne for bygningen. Derudover gjorde tilgængelighedsrådgiveren dem opmærksom på, at tilgængelighed handler om meget andet end adgangsforhold for kørestolsbrugere.
”Vi fandt ud af, at handicaptilgængelighed også handler om, at vi kan tilgodese flere handicapgrupper, så som svagsynede og blinde, ved at arbejde med farveskift og belægning” siger byggestyrere Nina Skjøt-Pedersen, der sidder i brugergruppen fra Tekniske forvaltning og fortsætter ”Det vil jo ikke nødvendigvis blive dyrere, men det handler om, at vi træffer nogle andre valg, fx når vi vælger, hvilke farver døre og vægge skal have”.
”Vi tænker jo altid på, at handicaptilgængelighed handler om kørestolsbrugere, og at de skal kunne komme ind,” fortæller daginstitutionsleder af Perlen Britt Lorenzen. ”Det har åbnet mine øje for de mange rent lavpraktiske ting, vi kan gør for at skabe bedre handicaptilgængelighed, og at det ikke nødvendigvis kræver de store krumspring at gøre det, blot vi får rådgivning om, hvad vi skal gøre. Mange af de forslag tilgængelighedsrådgiveren kom med, kan jo også gøre det lettere for andre. Bevidst valgte dørhåndtag kan fx gøre det lettere for alle at åbne døre”, siger hun
Deltagerne fra mødet er derfor overbevist om, at de vil bruge de råd, de har fået, og også benytte sig af SBi’s tilbud om rådgivning senere i processen.
Lovgivning eller politisk beslutning
Mødet med tilgængelighedsrådgiveren førte altså til, at de kommunale repræsentanter fik et nyt syn på handicaptilgængelighed. De fik en konkret oplevelse af, hvordan de kan træffe en række valg, som har indflydelse på om børn, forældre og ansatte, der har en funktionsnedsættelse, kan bruge daginstitutionen Perlen i fremtiden. Men ændrer det på kommunens praksis, når den en anden gang skal bygge nyt?
Byggestyrer Nina Skjøt-Pedersen mener, at der er flere forhold i spil, som både handler om de lovgivningsmæssige krav, kommunens økonomi og de rent personbårne erfaringer. Efter hendes mening er der ingen tvivl om, at blev det et lovkrav for kommunen at inddrage en tilgængelighedsrådgiver, så vil det ændre radikalt på tilgængeligheden ved nybyggeri. Er det derimod op til kommunen selv at beslutte, afhænger det af kommunens politik og økonomi. Så skal der for det første være en politisk beslutning om, at det er kommunens politik på området. For det andet skal der afsættes økonomiske midler, så kommunen som bygherre stiller krav om tilgængelighedsrådgivning fra starten af en byggeproces.
Personlige erfaringer er vigtige
Det har hidtil været meget personafhængigt, om man i Teknisk forvaltning har søgt rådgivning hos SBi’s tilgængelighedsrådgiver. Nu er der ansatte i kommunen, som har fået konkret erfaring og kendskab til rådgivning af SBi. Og det betyder, at de vil trække på SBi rådgiveren igen. Nina Skjøt-Pedersen mener, at det er afgørende, at man som medarbejder får konkrete erfaringer med at tænke i handicaptilgængelighed. Det kan fx ske igennem en temadag, hvor man selv prøver at være kørestolsbruger eller blind.
Videndeling er nødvendig
Marie Nielsen, der er projektleder og sidder i brugergruppen fra Borgmesterkontoret, fortæller, at de i kommunen oplever, at videndeling er et generelt problem. Når megen viden er baseret på den enkelte ansattes erfaringer, betyder det, at viden forsvinder med den pågældende person. Marie Nielsen mener derfor, at det er vigtigt, at der også kommer et pres udefra for at holde kommunen fast på at tænke handicaptilgængelighed ind. Derfor skal handicaprådet være på banen og påpeger behovet for tilgængelighed. På sammen vis er det vigtigt at kommunen får en handicappolitik, som fastlægger kommunens politik på området. På den måde vil alle ansatte i kommunen blive bekendt med, at de skal arbejde hen imod at efterleve de handicappolitiske retningslinjer og principper.