Nyhed
30.05.2008
Vejen frem går gennem Nye og nemmere veje
Indenrigs- og Socialministeriet afholdt d. 28. april en midtvejskonference, hvor de fem projekter under ”Nye og nemmere veje” præsenterede deres foreløbige resultater, redskaber og erfaringer fra de igangsatte initiativer.
Af Inger Hindhede Kjær
Dagens oplægsholdere præsenterede de tre temaer under ”Nye og nemmere veje”: Servicevejen, Medborgervejen og Inklusionsvejen. Senere på dagen blev deltagerne spredt ud på fem workshops, der mere detaljeret præsenterede de fem projekter.
På workshoppen blev Projekt Mainstreaming af handicapområdet præsenteret af tre repræsentanter fra de tre projektkommuner: Peter Sørensen, politiker i Glostrup Kommune, Kate Bøgh, socialdirektør i Middelfart Kommune, og Henrik Hauritz, konsulent i Kulturforvaltningen i Viborg Kommune.
Lige muligheder opnås kun gennem flersidet indsats
Det var Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede, der havde fået til opgave at præsentere Servicevejen, som Projekt Mainstreaming af handicapområdet hører under.
Han præsenterede Servicevejen som den vej, hvor man fokuserer på, ”hvordan man som myndighed organiserer og distribuerer den service, der sikrer, at mennesker med en funktionsnedsættelse ligebehandles – på borgernes præmisser og med borgerens behov i centrum.” For som han sagde:
”At lykkes med ligebehandling forudsætter, at vi i så vidt muligt omfang skaber et lige udgangspunkt, hvor ingen ekskluderes eller disfavoriseres på grund af deres funktionsnedsættelse. Det kan og skal man gøre ved hjælp af individuelle kompensationstiltag. Men det skal også gøres ved at sikre, at samfundet som helhed er indrettet på og tilrettelagt ud fra den kendsgerning, at en del af samfundets borgere har et handicap.''
Mogens Wiederholt fandt, at tiden er kommet, hvor man bør gå videre end sikringen af den individuelle kompensation og støtte. Den er stadig en vigtig del for den enkelte borger, men vil man sikre de lige muligheder, er det også nødvendigt at kompensere og nedbryde barrierer fra systemsiden. Og det er netop disse områder, at Projekt Mainstreaming af handicapområdet går ind og forsøger at påvirke gennem udviklingen af værktøjer, der kan være med til at udvikle kommunens arbejdsgange på forskellige niveauer i systemet.
Du kan læse oplægget fra Mogens Wiederholt i sin fulde længde her >>
Implementeringen af mainstreaming tankegangen
Peter Sørensen, formand for det sociale udvalg og formand for handicaprådet i Glostrup Kommune, var inviteret som repræsentant for Glostrup Kommune og skulle fortælle om kommunens erfaringer med at deltage i projektet ud fra en politikers vinkel.
Ifølge Peter Sørensen har Glostrup Kommune - også før man indgik i Projekt Mainstreaming af handicapområdet - haft ry for at være et godt sted at bo for borgere med handicap. Projektet har dog haft den effekt, at det har fungeret som en genvej i forhold til at skabe bedre kvalitet for borgere med handicap i kommunen.
Før kommunen indgik i projektet var der ikke så stort et fokus på handicapområdet. I det hele taget har deltagelsen i projektet betydet en langt mere koncentreret og strategisk indsats på handicapområdet. Det har været en øjenåbner for både kommunalbestyrelsen, såvel som mange medarbejdere. Projektarbejdet har dog ikke været uden problemer. Hele mainstreaming tankegangen har været fremmed for mange og det har taget lidt tid at finde sine ben at stå på.
Et af kardinalpunkterne bliver ifølge ham at få de gode resultater kommunikeret ud til alle medarbejdere, for succeshistorier fra en forvaltning kan være med til at gøre implementeringen til en anden langt lettere. Han ser derfor et stort fremtidigt arbejde i at skulle implementere projektets værktøjer for, at mainstreaming tankegangen får den fulde effekt. Videndelingen bliver alfa og omega, for som han sagde:
’’Vi kan godt blive professorer inden for hvert vores område, men hvis vi ikke formår at videreformidle denne viden, kommer vi ingen steder. Implementeringen kommer ikke til at gå af sig selv. Men vi har besluttet at vi vil det her. Derfor skal vi nok gennemføre det. Det handler også om, at der på et politisk niveau bliver taget ansvar for, at processen kommer i mål. Slutresultatet skulle gerne bliver at Glostrup Kommune er med til at skabe nye og nemmere veje for borgere med handicap.’’
Deltagelse i projektet er med til at udvikle kommunen
Kate Bøgh, socialdirektør i Middelfart Kommune, var inviteret som repræsentant for Middelfart Kommune og skulle fortælle om kommunens erfaringer med at deltage i projektet ud fra en ledelsesmæssige vinkel.
Kate Bøgh mener, at projektet kom netop på det rette tidspunkt for Middelfart Kommune. Kommunen havde kort forinden bedt om at få ansvaret for alle amtslige institutioner inden for handicapområdet i forbindelse med kommunalreformen, fordi man ønskede at skabe helhedsorienterede tilbud for borgere med handicap. Det var således en af grundene til at kommunen ønskede at deltage i projektet. Ved deltagelse i projektet kunne man også synliggøre handicapområdet noget mere, end det havde været tilfældet i de gamle kommuner.
Den nye kommunes overordnede vision var sammen at bygge broerne for fremtiden. Borgernes behov skulle sættes i centrum for kommunens udvikling. Og der skulle være en god dialog med borgerne, og dermed også med de handicappede.
Kommunen fandt det også attraktivt, at de selv havde indflydelse på, hvilke projekter de gerne ville deltage i. På den måde kunne projektet indgå som en strategi til at opnå nogle mål inden for specifikke områder.
’’Vores udgangspunkt var at vælge områder, hvor vi ville få stort udbytte af at deltage. Indsatsen skulle ikke blot være en ekstra opgave, som vi pålagde os selv, men derimod en indsats, som vi kunne drage nytte af. Da vi havde en vision om at øge kvaliteten af dialogen med borgerne, valgte vi at fokusere på at optimere kommunikationskompetencerne hos medarbejderne i Borgerservice, såvel som tilgængeligheden til kommunens hjemmeside. Desuden ønskede vi at indtænke handicapaspektet fra starten af i forhold til løsningen af vores opgaver, for på den måde at undgå lappeløsninger. Derfor valgte vi at gå ind i udviklingen af Manualen for sagsfremstillinger.’’
Ifølge Kate Bøgh er forventningerne til projektets resultater, at alle kommunens medarbejdere opnår større viden om de forskellige handicapgruppers behov inden for forskellige områder.
’’Målet er, at få alle medarbejdere til at indtænke handicapaspektet i forbindelse med opgaveløsninger. Det skal simpelthen blive en naturlig del af det administrative arbejde – med et overordnede formål, at handicappede borgere skal have en bedre service. En større viden vil alt andet lige give mere kvalificerede løsningsforslag.
Vores mål med at deltage i projektet er også at signalere, at vi er en foregangskommune. På den anden side ønsker vi heller ikke at bruge alt for mange ressourcer på indsatsen. At deltage i projektet har således været en måde at opnå udvikling i kommunen, samtidig med at der har været balance mellem investering af ressource i forhold til udbyttet.”
Implementering kræver ledelse og ambassadører
Henrik Hauritz, konsulent i Kulturforvaltningen i Viborg Kommune, var inviteret som repræsentant for Viborg Kommune og skulle fortælle om kommunens erfaringer med at deltage i projektet ud fra medarbejdervinklen.
Henrik Hauritz kunne fortælle, at Viborg Kommunes baggrund for at gå ind i projektet mindede en del om Middelfart Kommunes baggrund. Efter kommunesammenlægningen stod Viborg Kommune med en meget stor organisation, hvor man fik ansvaret for mange af de tidligere amtslige institutioner, hvorfor handicappede borgeres behov var blevet mere aktuelle. Det var med andre ord tid for nytænkning og omstrukturering. Blandt andet ønskede man, at Kulturforvaltningens tilbud blev spredt ud til at en større gruppe af borgere, herunder borgere med handicap. Projekttilbuddet kom derfor på det rette tidspunkt.
Medarbejderne i kommunen har generelt været positivt indstillede overfor projektet. Men det er ifølge Henrik Hauritz ikke nok, hvis projektet skal implementeres. Det vil være en kontinuerlig proces, der aldrig afsluttes.
’’Min erfaring i forhold til projektet er, at det ofte er tilfældigheder, der afgør, om tiltag i forbindelse med projektet rykker eller ej. Det vil for eksempel handle om, i hvilket omfang engagerede medarbejdere og/eller ledere mødes på samme tid og sted. Er engagementet, viljen og ledelseskompetencen til stede, kan der ske meget på kort tid.’’
Desuden vil projektet succes også handle om faktorer som værktøjernes brugbarhed og ledelsens engagement:
’’Projektets succes kommer også til at handle om, hvorvidt værktøjerne er brugbare eller ej. Kan medarbejderne bruge værktøjerne, vil de blive brugt. Ellers ikke. Værktøjerne skal både bibringe medarbejderne værdi i forhold til et kvalitetsmæssigt løft og samtidig gerne effektivisere tidsforbruget i forhold til løsningen af opgaven.
Desuden ligger der en ledelsesmæssig opgave i forhold til implementeringen af projektets værktøjer. Mange er tilbøjelige til at bagatellisere behovet for at skabe lige muligheder for borgere med handicap. Man argumenterer for eksempel med, at antallet af borgere med handicap ikke er stort, at det ikke kan betale sig osv. Men den holdning holder ikke. Derfor skal holdningen om ’’lige muligheder for alle’’ tales op og ikke ned. Og det er ledelsens fornemste opgave i denne forbindelse. Og stiller man sig stadigvæk spørgsmålet om det kan betale sig? – så er svaret at det kan det – på alle måder!’’
Fakta om de tre veje under Nye og nemmere veje
Servicevejen har fokus på den tilrettelæggelse af den offentlige indsats, der tager udgangspunkt i borgeren og matcher borgerens behov. Medborgervejen har fokus på medborgerskab og borgerens muligheder for selvbestemmelse og brugerindflydelse – også i forhold til hjælpen. Og Inklusionsvejen sætter fokus på mennesker med handicap adgang til samfundets aktiviteter og en aktiv tilværelse.