Kursuskoncept
Kursuskoncept - en beskrivelse
Projekt Mainstreaming af handicapområdet har på baggrund af Guiden Det gode møde udviklet et kursuskoncept, som er et forslag til, hvordan man kan tilrettelægge kurser i de emner, som er indeholdt i guiden. Denne artikel beskriver, hvilke overvejelser man som kursusarrangør kan gøre sig i forhold til at gennemføre et enkeltstående kursus eller et kursusforløb, hvor Guiden Det gode møde bruges som baggrundsmateriale. Denne beskrivelse skal ud over at beskrive kursuskonceptet også fungere som en hjælp til de kommuner, der kunne være interesseret i at afholde lignende kursusforløb i deres kommune.
Af Inger Hindhede Kjær
Når man står for at afholde et kursus, kan man gøre sig mange overvejelser. Vi har valgt at fokusere på følgende: Valg af emne, valg af målgruppe, valg af undervisningsform og pædagogisk metode, valg af underviser og planlægning af kursusforløbet.
Valg af emne
Guiden Det gode møde omhandler både generelle emner inden for kommunikation og giver gode råd om, hvordan man kommunikerer med mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelse. Guiden er målrettet medarbejdere, der har en direkte ansigt-til-ansigt kontakt med borgerne. Det kan for eksempel være medarbejdere i Borgerservice, jobcentre, biblioteker mv.
Guiden Det gode møde indeholder derfor en hel række emner, som vil være relevante at tilbyde de medarbejdere, som har en ansigt-til-ansigt kontakt med borgere med funktionsnedsættelse. Man kan vælge generelle emner inden for kommunikation eller emner, som decideret omhandler kommunikation med borgere med funktionsnedsættelse.
Man kan for eksempel tage udgangspunkt i et kapitelemne. Forslag til emne kunne således være:
Kropssprog
Byggesten for god kommunikation
Kunsten at stille de rigtige spørgsmål
Samtalens forløb
Konflikthåndtering
Kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelse
Man kan også vælge at dykke ned i en specifik problemstilling, der er indeholdt i et kapitel. Forslag til emner kunne således være:
Fokus på stemmens tone og klang
Fokus på kropsholdning og gestik
Fokus på grænsesætning til andre
Fokus på at udvise respekt over for andre
Fokus på at udvise positive forventninger til andre
Fokus på at lede en samtale
Fokus på at håndtere egen reaktion i forbindelse med konfliktsituationer
Fokus på, hvordan man som medarbejder passer på sig selv i sit arbejdsliv
Fokus på sikkerhed på arbejdspladsen
Fokus på kommunikation med mennesker med synshandicap
Fokus på kommunikation med mennesker med hørehandicap
Osv.
Hvorvidt man vælger det ene emne frem for det andet, kan afklares enten ved at spørge medarbejderne om deres behov, eller det kan være ledelsen, der foretager valget.
Valg af målgruppe
Valget af målgruppe vil afhænge af kontekst og emne. Det vil også afhænge af, om man ønsker et generelt kompetenceløft hos medarbejderne, eller om man kun ønsker, at en specifik medarbejdergruppe skal opøve specifikke kompetencer inden for et område.
Desuden skal man afgøre, om medarbejdergruppen skal være fra samme arbejdsplads og/eller faggruppe. Der er både fordele og ulemper forbundet med at gennemføre et kursusforløb med en homogen og en tværfaglig medarbejdersammensætning.
Fordelen ved en homogen sammensætning kan være, at man kan skræddersy undervisningen til denne medarbejdergruppes behov og gøre den meget praksisnær.
Fordelen ved at sammesætte en tværfaglig medarbejdergruppe kan være, at deltagerne lærer noget om hinandens dagligdag og opgavetyper, hvilket kan være inspirerende for den enkelte deltager, såvel som det ud fra en organisationsmæssig betragtning kan være en fordel at medarbejderne har kendskab til hinandens dagligdag.
Ulempen ved en homogen medarbejdersammensætning kan være, at deltagerne bekræfter hinanden i deres opfattelse af virkeligheden og den måde, som de daglige opgaver håndteres på. Ulempen ved en tværfaglig medarbejdersammensætning kan være, at de opgavefunktioner, som medarbejdergruppen varetager, kan være så væsensforskellige, at deltagerne kan have svært ved at relatere dem til deres egen hverdag.
Valg af undervisningsform og pædagogisk metode
Hvilken undervisningsform der vælges, vil selvsagt afhænge af det emne, som man har valgt at kurset skal omhandle.
Af undervisningsformer kan man for eksempel vælge metoder som traditionel klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, workshops, supervision, e-learning eller en blanding af disse (blended learning).
Af pædagogiske metoder kan man for eksempel vælge læringsmetoder som envejsformidling af viden fra underviser til deltagere, dialog, rollespil og teaterforum mv.
Generelt kan man sige, at de emner, som Guiden Det gode møde indeholder, typisk egner sig bedst for en undervisningsform, der fordrer en form for ansigt-til-ansigt interaktion, hvor man i praksis afprøver nogle af de kommunikationssituationer, som deltagerne oplever i deres hverdag. Forberedelse til kursusforløbet kan dog godt foregå via e-learning, selvstudier mv. Som pædagogisk metode vil former som dialog, rollespil og teaterforum typisk være de mest velegnede. Denne betragtning skal ses ud fra en opfattelse af, at man i forbindelse med læring om disse emner lærer mest ved selv at afprøve forskellige metoder i praksis og på egen krop oplever, hvilke følelser interaktionen med andre mennesker sætter i gang.
Under dette punkt skal man også afgøre varigheden af kursusforløbet, dvs. om kurset skal være en seance af få timers varighed, et forløb, som gentages med jævne mellemrum eller et sammenhængende forløb over en længerevarende periode. Hvorvidt man vælger det ene frem for det andet, vil også afhænge af behovet, emnet, de praktiske muligheder for at medarbejdere kan være væk fra arbejdet såvel som økonomiske forhold.
Det er en god idé at opstille pædagogiske mål for kursusforløbet. Dermed får man afklaret formålet med forløbet. Det vil også på denne baggrund være nemmere at afstemme forventningerne med underviseren, når selve indholdet planlægges og aftales.
Valg af underviser
Valget af underviser vil afhænge af alle foregående overvejelser. Desuden vil det afhænge af underviserens viden inden for et område og kendskab til hans/hendes kompetencer som underviser.
Alt efter foregående overvejelser og valg kan underviseren være:
Konsulent med speciale inden for emneområdet
Fagperson, der har en specialviden og praksisnær viden om emneområdet
Borger, der kan formidle personlige oplevelser inden for emneområdet, f.eks. repræsentant fra en handicaporganisation, der kan fortælle om sine personlige oplevelser med at kommunikere med kommunen på baggrund af et handicap.
Derudover kan man overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at benytte sig af en intern eller ekstern underviser. Fordelen ved at benytte sig af en intern underviser kan være, at indholdet i undervisningen kan gøres meget praksisnær. Desuden kan der ligge en økonomisk fordel i at benytte sig af en intern underviser. Fordelen ved at vælge en ekstern underviser kan være, at han/hun har opnået større rutine i at undervise, da det ofte vil være vedkommendes hovedbeskæftigelse. På den baggrund vil en ekstern underviser også have flere erfaringer, som han/hun kan inddrage i undervisningen.
Desuden kan man overveje, hvorvidt man skal benytte sig af den samme underviser i det tilfælde, at man planlægger længerevarende eller gentagne kursusforløb, fordi det i højere grad sikrer kontinuitet og sammenhæng i indholdet. Hvis man for eksempel planlægger fast supervision for en medarbejdergruppe, vil det være en fordel at benytte sig af den samme konsulent. Hvis man derimod planlægger et længerevarende kursusforløb, hvor der undervises i flere forskellige emner, kan det være en fordel med forskellige undervisere, fordi de alt andet lige vil være eksperter inden for hvert deres fagområde, hvilket kan være svært for en enkel underviser at leve op til.
Planlægning af kursusforløbet (inkl. forberedelse)
Planlægningen af kursusforløbet vil afhænge af de tidligere nævnte valg. Hvis undervisningsform og pædagogisk metode er ukendt for deltagerne, kræver det en større informationsindsats, end hvis man har valgt en form som traditionel klasseundervisning, som alle må forventes at være bekendt med.
Hvis man som kursusarrangør deltager aktivt i planlægningen af indholdet af kursusforløbet i samarbejde med underviser, kan det også være relevant at gennemgå eventuelle uafklarede punkter for derigennem at sikre, at indholdet i undervisningen bliver som aftalt.