Projekt Mainstreaming af handicapområdet

I forbindelse med afprøvningen af kursuskonceptet, der er tilknyttet Guiden Det gode møde, blev der afholdt to workshops om emnet kropssprog i Viborg og Middelfart Kommune. De to workshop foregik på samme måde. Workshoppen blev afholdt i samarbejde med Teaterspektrum. Denne artikel beskriver en enkel scene fra en af disse workshops og giver dermed et indblik i workshoppenes indhold og forløb.

Af Inger Hindhede Kjær

Der var 12 deltagere, der var mødt op. Der var en summen af snak inden workshoppen gik i gang - sandsynligvis en blanding af forventningens glæde og en let nervøsitet over, hvad man var gået ind til. Workshoppens overordnede tema var kropssprog, men mange andre emner blev også berørt.

Teaterspektrum ved Rikke Bendsen og Anette Katzmann præsenterede sig selv, og hvad deltagerne kunne forvente af de kommende to timer. De fortsatte med nogle indledende selskabslege, der skulle ryste deltagerne lidt sammen og få alle til at slappe af. Herefter gik den egentlige workshop i gang. Deltagerne havde på forhånd leveret case historier, således at Teaterspektrum kunne forberede nogle kommunikationssituationer til workshoppen.

En efter en blev case historierne gennemspillet på en improviseret scene. Annette Katzmann spillede borgeren, der henvender sig i Borgerservice med et problem, mens en af deltagerne, spillede sig selv i en arbejdssituation, hvor han/hun servicerer borgeren. Rikke Bendsen styrede slagets gang ved at holde pauser i rollespillet, når det var nødvendigt at reflektere over den situation, der udspillede sig på scenen. Hun styrede også dialogen ved at sikre, at deltagerne kom til orde og at man kom rundt om det emne, som blev diskuteret.

En af case historierne handlede om Laila, der har en psykisk sygdom og et misbrug. Hun henvender sig i Borgerservice, fordi hun risikerer at miste en ydelse efter at være flyttet sammen med sin kæreste.

Laila træder ind ad døren til Borgerservice og går hen imod Tina, som står ved skranken. På vej over mod Tina standser hun ved en frugtskål og spørger ud i rummet med let omtåget stemme.

’’Er det noget, man må tage det her eller hvad?’’
’’Nej, det er nu ikke lige til borgerne’’, svarer Tina med let irritation.
’’Nej, det er fandme typisk, mand’’, svarer Tina surt.
Tina har dog allerede taget en klementin og er gået i gang med at sætte tænderne i den.
’’Pyt med det. Hvad kan jeg hjælpe dig med’’, spørger Tina udglattende.
’’Se… øh … jeg har fået det her brev ik’? siger Laila, mens hun klasker brevet ned i bordet. ’’Men jeg bor fandme ikke sammen med nogen stodder, det kan jeg godt sige dig! Hør her, jeg skal..’’
’’Hvem har du fået brevet fra?’’ afbryder Tina hende.
’’Ja, det har jeg da fået fra jer for fanden mand. Altså …’’
Tina afbryder hende:
’’Der må jo være en grund til, at vi har skrevet til dig.’’
’’Ja, men jeg bor sgu ikke sammen med nogen altså…, svarer Laila, mens hun fortsætter: ’’ Jeg skal….’’
Tina afbryder hende igen:
’’Du var hernede …’’
Laila afbryder Tina – nu med tydelig ophidselse i stemmen:
’’Jeg skal have mit børnetilskud..’’
Tina afbryder igen, mens hun bliver mere og mere rød i hovedet:
’’Prøv nu lige at høre her…
Laila bøjer sig nu ind over skranken og råber Tina ind i ansigtet:
’’Jeg skal have mit børnetilskud. Det kan jeg godt sige dig.’’
Tina sætter hænderne i bordet og læner sig frem mod Laila, mens hun siger:           
’’Det kan godt være, men …’’ , men afbrydes:
’’Ved du hva’ ..Ved du hva’…’’ råber Laila.
Tina forsøger forgæves at stoppe ordstrømmen:
’’Når du råber sådan…’’
Laila fortsætter:
’’Ved du hva’, jeg skal fandme have mit børnetilskud’’. Og fortsætter i et endnu højere stemmeleje: ’’Hvad fanden bilder I jer ind at sende mig sådan noget der? Jeg har fået børnetilskud i to år ….’’
Tina forsøger igen at afbryde hende:
’’Men når du råber sådan, kan vi jo ikke tale sammen!’’
Lailas stemme hæver sig endnu en tak:
’’Vi skal sgu ikke snakke sammen, vi skal løse det her. I skal ikke sende sådan noget her til mig, I skal ik’!’’
’’Nu må du altså høre på, hvad jeg siger’’, forsætter Tina fast i stemmen.
’’Så sig dog noget, for fanden mand!’’, svarer Laila udfordrende.
’’Du var nede hos mig i sidste uge for at få nogle vielsespapirer. Der ville du giftes!’’
’’Ja, og hvad så. Man har vel for fanden lov til at gifte sig, har man ikke? Det behøver sgu da ikke betyde, at vi skal bo sammen.’’
’’Det skrev du selv under på i sidste uge’’, svarer Tina triumferende.
’’Nej det.. jeg bor fandme ikke sam…. Man har da lov til at blive skilt, har man ik’?’’
’’Jamen du er jo ikke blevet gift endnu!’’
’’Nej, men for fanden da, bare fordi jeg skriver under på et stykke papir. Tingene kan sgu da ændre sig.’’
Tina fortsætter:
’’Tingene hænger jo sammen. Når du på det ene stykke papir skriver, at du skal bo sammen, så …’’
Laila afbryder hende:
’’Prøv lige at høre her … Kan jeg komme til at tale med din chef eller hvad?’’
’’Ja, det kan du da.’’
’’Jamen, så giv mig ham. NU! Hyp. Hyp. Hyp!’’

”Ja tak!” råber Rikke.

Latteren bryder løs. ’’Nu må I vist hellere slutte, inden I kommer op at slås I to’’, lyder det fra salen.

”Hvad ser I ved denne situation?” spørger Rikke ud i salen.

En tilhører kommenterer: ’’Jeg synes, at situationen kører for langt ud. Jeg tror, at jeg ville bede hende om at sætte sig ned allerede i starten af samtalen, mens jeg undersøgte sagen’’.

En anden tilhører mener, at situationen allerede gik skævt, da Laila får at vide, at frugten ikke er til borgerne næsten inden hun er trådt ind ad døren. Det betyder, at den negative stemning allerede er lagt.

Rikke spørger: ’’Er det her en situation, der kan udvikle sig til at blive faretruende?’’

’’Helt sikkert’’, lyder det fra salen.

Rikke fortsætter: ’’Så situationen handler altså meget om konflikthåndtering af situation. Derfor synes jeg, at vi skal fokusere på det. Hvad skal der til for at få Laila afvæbnet bare en lille smule?’’ Hun vender sig mod Tina: ’’Hvordan var det for dig at stå i situationen?’’

Tina svarer:

’’Jeg bliver selv for aggressiv. Det kan jeg mærke. Og jeg ved det godt. Men hun råbte og råbte. Og for at nå rimeligt ind til hende, så blev jeg jo nødt til at sige: Nu skal du altså høre efter. Og min erfaring siger mig også, at hvis man ikke får stoppet, sådan nogle som hende, så kan de blive ved og ved. Så derfor synes jeg også, at det var vigtigt at få stoppet hende hurtigst muligt.’’

Rikke svarer: ’’Det virkede ikke aggressivt på mig, at du sagde det. Hvad siger I andre?”
En fra salen svarer: ”Nej ikke lige den sætning. Men tonen var ind imellem aggressiv. Og den dårlige stemning blev ligesom lagt fra starten af’’.

Rikke fortsætter: ’’Det er jo interessant at kigge på situationen. For den er jo ikke nem. Det kan vi vist godt være enige om. Vi kan godt gøre alt muligt i forhold til at håndtere konflikter, og så lykkes det alligevel ikke. Men ikke desto mindre er det interessant at undersøge: Hvad kan man gøre?’’

Der kom forskellige forslag fra salen:

• '’Prøv at modtage Laila siddende, for det er sværere at være aggressiv, når man sidder ned end når man står op.’’

• ’’Lyt mere til Laila allerede fra starten og hør, hvad hendes ærinde egentlig er, i stedet for at gå ind i en konflikt med hende med det samme.’’

• ’’Pas på, at du ikke i dit kropssprog er med til at eskalere konflikten ved at læne dig frem og forsøge at gøre dig bredere og større end Laila’’.

• ’’Ti stille og lad Laila rase ud, så går luften måske af ballonen helt af sig selv.’’

• ’’Tal med lav stemme. Dermed bliver Laila nødt til også at sænke sin stemme for at høre, hvad du siger.’’

• ’’Træk vejret dybt. Det kan være med til, at du selv forbliver rolig og kan styre dit stemmeleje og holde det i ro - i stedet for også selv at blive aggressiv.’’

• ’’Anerkend det Laila siger, f.eks. ved at svare hende med sætninger som: Jeg kan godt forstå, at det er svært… Jeg hører, hvad du siger....... Jeg kan godt se, at …… - hver gang hun fremfører en anklage mod dig.’’

 

Tiden er nu kommet, hvor situationen skal gennemspilles igen og de gode råd skal afprøves.

Tina har mod på at gentage sin rolle fra før og afprøve nogle af ovenstående råd i sin dialog med Laila.

Situation bliver gennemspillet flere gange, og forskellige metoder bliver afprøvet. Nogle virker bedre end andre. Det er også tydeligt, at nogle metoder ikke kun er afhængige af konteksten, men også hvilken person borgeren er og hvilken person man som medarbejder er.

En overordnet konklusion på workshoppen er, at man skal have sin værktøjskasse fyldt op med en masse metoder, som man skal vide, hvordan man bruger. I selve situationen er man på gyngende grund. Her må man støtte sig til sin viden om kommunikation og kropssprog og ellers improvisere sig frem ved at jonglere med de forskellige metoder.

Du kan læse mere om kommunikation med borgere med funktionsnedsættelse i Guiden Det gode møde på www.handicapmainstreaming.dk. Her kan du også læse om kursuskonceptet, der er baggrund fra afholdelse af workshoppen Det gode møde.