Psykisk sygdom
Det foregår mest inde i mig selv
Jesper er 43 år og diagnosticeret paranoid skizofren. Han fik stillet diagnosen i forbindelse med en tvangsindlæggelse for tre år siden. Jespers mor og læge vurderede dengang, at han ikke havde det godt. Selv oplevede han, at han var inde i en belastende periode, hvor han var arbejdsløs, og hans kæreste var gået fra ham. Det gjorde ham stresset og magtesløs. I dag oplever han at være god til at værne om sin egen stresstærskel og tage mestring af sit eget liv. Derfor kalder Jespers kontaktperson ham for en solstrålehistorie.
Af Linda Bendix
Vigtigt at finde en indre balance
For Jesper er det vigtigt at finde en indre balance og mærke efter, hvad han kan holde til. Det gør han ved at forsøge at tage aktiv styring af sit liv og finde en balance imellem aktivitet og afslapning.
For øjeblikket arbejder han 20 timer om ugen i et hus sammen med andre med psykisk sygdom eller alvorlige psykiske vanskeligheder. Det har han gjort de sidste par år. Derudover er han det seneste halve år begyndt at hjælpe to foreninger med deres hjemmeside:
''Jeg bliver nødt til at tage fri fra mit arbejde nogle dage om ugen, for jeg kan ikke både klare arbejdet først og bagefter tage ud til en af foreningerne samme dag.''
Daglig refleksion
Jesper mærker dagligt efter, hvordan han har det, og hvad han kan holde til.
''Jeg måler mig selv hver dag. Jeg måler på, om jeg har fungeret godt eller ej, og så mærker jeg efter, om jeg kan arbejde en halv time mere. Nogle gange kan jeg, og nogle gange kan jeg ikke. Det er meget vigtigt for mig at kunne sige stop. For fortsætter jeg, så kommer jeg ind i et tankemønster, hvor jeg bliver selvdestruktiv. Og så bliver jeg måske indlagt igen og skal starte helt forfra. Derfor er det meget vigtigt for mig at lære mine egne grænser at kende og lære at sige fra,'' fortæller han.
En af måderne, hvorpå han reflekterer over sit eget velbefindende, er ved at måle sig selv på en cirkel. På den noterer han, hvilke tanker der har fyldt i løbet af en dag, og hvor meget de har fyldt. Det kan f.eks. være, hvis en af hans venner er kommet til at såre ham. På den måde kan han se, hvor meget det har fået lov at fylde i løbet af dagen, og om det har taget al hans tid og energi.
Hvis presset bliver for stort går det galt
Hvis han mister den indre balance, og presset bliver for hårdt, kan han reagere på tre forskellige måder:
''Jeg kan føle det på tre måder. Enten kan jeg blive meget stresset, og så kører mine tanker derudaf. Eller også kan jeg blive meget træt. Det indebærer, at jeg ikke rigtig kan være til stede i nuet. Jeg befinder mig ligesom inde i min egen osteklokke. Endelig kan det være, at det hele bliver for meget for mig. Så tager jeg alt, hvad jeg ser og oplever, meget bogstaveligt. I stedet for bare at tænke, nå det var det, så tager jeg alting meget nært. Alle påvirkningerne i løbet af en dag bliver meget større, end de reelt er,'' fortæller Jesper og tilføjer:
''Det er dog sjældent, at andre kan se, hvordan jeg har det. Det foregår mest inde i mig selv. Men hvis jeg kører mig selv lidt for hårdt, så ville du kunne mærke det på mig. Jeg begynder måske at komme for sent om morgenen, eller jeg gider ikke arbejde. Jeg går måske ud i rygestuen oftere, end jeg plejer, fordi jeg ikke kan holde ud at være i den situation, jeg plejer. Det er en måde at undvige på.
Syg efter en periode med stress
Jesper blev først diagnosticeret som psykisk syg, da han blev indlagt for tre år siden. Hans læge og mor vurderede, at han havde det så dårligt, at han burde indlægges. Det, mente han ikke selv, var nødvendigt, så det endte med, at han blev tvangsindlagt. Selv oplevede han, at han var meget stresset i den periode:
''Jeg var arbejdsløs på det tidspunkt. Jeg blev stresset af ikke at lave noget. Og de venner, jeg havde, var gift, havde børn, arbejde, bil og vovse. Jeg var i et forhold, der gik i stykker. Jeg havde regnet med, at vi skulle giftes og alt muligt. Så jeg var nede i et langt stykke tid. Imens kunne jeg se alle mine venner få nyt indhold i deres liv. Stressen kom både pga. det med kæresten, men også fordi jeg følte, at jeg burde gøre en masse ting. Jeg burde søge arbejde, forsøge at komme videre med mit liv osv.''
Hvad vil fremtiden bringe?
Jesper tænker en del over, om han i nær fremtid vil være i stand til at få et fleksjob eller anden beskæftigelse på særlige vilkår:
''Jeg har det sådan nu, at det, jeg tænker mest på, er, hvorvidt jeg vil kunne klare et arbejde ude på en almindelig arbejdsplads. Det er det, der fylder noget for mig lige nu. Kan jeg f.eks. klare et arbejde 20 timer om ugen? Skal det være færre timer? Eller skal jeg helt droppe tanken om at få et arbejde og i stedet blive førtidspensioneret?''
Medicinen er blevet trappet ned
Tidligere fik Jesper betydeligt mere medicin, end han får i dag. Det påvirkede hans aktivitetsniveau.
''Medicinen betød, at jeg næsten ikke lavede noget. Jeg ville bare sidde og slappe af. I den periode følte jeg, at jeg næsten ikke kunne gennemføre nogen ting selv. Men min mor var rigtig god til at trække i mig. Hun fik mig med ud at gå tur og fik i det hele taget aktiveret mig. Og så blev vi enige med min læge om, at det var en god idé at trappe medicinen ned,'' fortæller han.
Mestring af eget liv
Jesper går meget ind for og følger selv den tilgang til psykisk sygdom, der betegnes Recovery. Recovery handler om at fokusere på personens egne ressourcer og de omgivende faktorer, der kan føre til små sejre. Det handler om gradvist at tage mestring af eget liv.
''Der er lavet undersøgelser af, hvor meget medicinen hjælper. For omkring 60 % af dem, der får medicin, der hjælper medicinen ikke efter hensigten. Derfor er man begyndt at kigge på andre sider. Man er begyndt at kigge på mennesket som en helhed,'' fortæller han.
I kombination med den daglige refleksion sørger Jesper for at indrette sin dagligdag regelmæssigt, passe på sin krop og værne om nogle gode sociale relationer:
''Jeg sørger for at have en regelmæssig dagligdag. Jeg tager vitaminer, sørger for at spise sundt og dyrker motion. Og så er det vigtigt at have et stabilt netværk og en god relation til familien. Det er en længerevarende proces, hvor jeg ser på mig selv i et bredt perspektiv. På den måde hjælper jeg mig selv til at få det bedre.''
En solstrålehistorie
Jesper er rigtig godt tilfreds med, hvor langt han er kommet, siden han var indlagt. Og hans kontaktperson oplever også, at han er rigtig godt på vej:
''Min kontaktperson siger, at jeg er en solstrålehistorie. Hun synes, det går så godt, at hun snart vil stoppe med at komme hos mig. Jeg har ikke så store problemer, og jeg prøver at indrette mig og se, hvor langt jeg kan gå. Man bliver nødt til at lære sig selv at kende igen. Og passe godt på sig selv. Jeg udforsker det ved at lære mine grænser at kende. Hvis jeg holder mig inden for mine grænser, så går det ligefrem rigtig godt,'' fortæller han med et smil.
Note:
Recovery er en betegnelse for en personlig proces og forskning i at komme sig af en psykisk sygdom. Tilgangen gør op med synet på psykisk sygdom som en kronisk tilstand, der varer resten af livet. Jf. www.a-recovery.dk
Alle interviewpersoner i denne artikelserie er anonymiseret. Navnet Jesper er opdigtet, men hans identitet er kendt af projektgruppen.