Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Kommunerne kan med fordel trække på medarbejdernes viden om, hvordan de kan inddrage mennesker med udviklingshæmning i politikudviklingen. Medarbejderne har stor erfaring i at arbejde med støttende kommunikation og kan give gode råd til kommunen om, hvordan de kan gøre informationsmaterialer og deltagelsesprocesser tilgængelige for mennesker, som har et kognitivt handicap.

Af Inge Storgaard Bonfils

I Middelfart Kommune har brugerne af dagtilbud til voksne med fysisk og psykisk handicap deltaget i udviklingen af kommunens handicap- og psykiatripolitik. Artiklen er skrevet på baggrund af interview med en leder og en ansat samt to brugere fra Aktivitetshuset Gasværket, som er et hus for udviklingshæmmede og sent udviklede borgere i Middelfart Kommune. Artiklen sætter fokus på metoder, som understøtter, at mennesker med udviklingshæmning kan deltage i de nærdemokratiske processer.

Information, som deltagerne kan forstå

Når en kommune inviterer borgerne til at deltage i de nærdemokratiske processer, følger der ofte en række skriftlige informationer med, som beskriver det emne, kommunen ønsker borgernes input til, ligesom invitationer til møder og referater herfra typisk er udformet som skriftlige dokumenter. Ikke alle borgere kan tilegne sig disse informationer, fordi borgerne fx er læsesvage eller har en kognitiv funktionsnedsættelse, som betyder, at de har vanskeligt ved at tilegne sig skriftlige informationer.

En invitation til at deltage i et borgermøde bør derfor udformes på en måde, så den er forståelig for de brugere, som har et kognitivt handicap. Det gør man ved at skrive i et enkelt og letforståeligt sprog og understøtte teksterne med illustrationer og billeder eller symboler.

På aktivitetshuset Gasværket er man vant til at kommunikere via billeder og illustrationer. På en opslagstavle på væggen kan alle se billeder af de aktiviteter, der foregår i løbet af ugen. Billederne er med til at gøre det forståeligt for brugerne, hvad der skal ske, og derved støtte dem i at kommunikere deres ønsker til hinanden og de ansatte.

Når kommunen inviterer brugere til at deltage i et borgermøde, kan der bruges samme metoder. De ansatte mener, at kommunen godt kan gøre mere ud af at formidle en invitation til et borgermøde, så det er noget, brugerne forstår. Det kan ske ved, at kommunen bliver bedre til at bruge billeder i det skriftlige materiale, de sender ud.

Deltagelse skal forberedes

For brugerne af aktivitetshuset er det vigtigt, at de forbereder sig på, hvad der skal ske forud for, at de skal gå til et borgermøde. Middelfart Kommune har planlagt processen, så brugerne af dagtilbuddene først kunne drøfte emnet i de enkelte dagtilbud og herved forberede deres input til det fælles inspirationsmøde. En af brugeren fortæller: ”Vi holdt et møde her i huset først, hvor vi fik fortalt, hvad mødet gik ud på. Så sad vi i små grupper og snakkede”.

De ansatte på dagtilbuddet havde forberedt mødet, så deltagerne fik stillet spørgsmål, de kunne forholde sig til. De ansatte mener, at det er lettest at motivere brugerne til at være med i nærdemokratiet, når det har en direkte betydning og tilknytning til noget, der har med deres hverdagsliv at gøre. Det skal være noget, som er tæt på, og som de kan forholde sig til. Det må ikke være for abstrakt. Derfor er det vigtigt, at deltagerne kan drøfte spørgsmål, som relaterer sig til deres hverdag og til de aktiviteter, de kender til.

Lederen af dagtilbuddet fortæller:” Vi forberedte os ved at snakke ud fra spørgsmål om: Hvad er en god dag? Hvad er det, der gør, at I kommer her? Hvad er det, I gerne vil her? Vi sad ved små borde og gik spørgsmålene igennem og samlede alle input på nogle plancher – et emne ad gangen, så vi fik et emne gjort færdigt og herefter tog det næste”.

Brugerne havde således forberedt deres input til fællesmødet og skrevet de ting ned, som de synes skulle videreformidles til politikerne.

At sige sin mening – på sin egen måde

På det store inspirationsmøde deltog omkring 12 brugere fra aktivitetshuset sammen med et par ansatte. På mødet kom de med input til deres forventninger til dagtilbud. En bruger fortæller:

”Vi skulle byde ind med forslag til, hvad der kunne ske af nye ting. Vi kom med ideer til, hvad der skal ske, hvis Gasværket skulle ligge et andet sted, og vi havde også andre forslag. Der har været snak om, at vi skal flytte og måske skal vi lægges sammen med et andet tilbud. Så vi snakkede om, hvad vi kunne tænke os. Vi kom med ønsker til, hvad der skulle være af aktiviteter: musik, malerværksted, edb, drama. Og så vil vi ikke have, at det bliver for stort. Så ryger hyggen ud af det. Vi er bange for, at det bliver for stort, så det skal gerne være som her.”

På mødet fortalte brugerne selv om deres ideer til salen. En af de ansatte fortæller: ”Vi havde snakket med brugerne om, hvem der kunne tænke sig at sige noget foran alle de andre. Men på selve mødet blev det nogle andre, som fik lyst til at tage ordet. Der var mange, der bød ind med noget.”

Alle var inde på, at de oplevede, at det var rart, at politikerne var til stede, men alene for at lytte og ikke for at tale. Det gav et frirum for brugerne til at tale og sige det, de ønskede på deres måde.

Efter mødet

De ansatte fortæller, at det er vigtigt, at de efter mødet snakker tingene igennem med brugerne. Brugerne har behov for at bearbejde de indtryk, de har fået, og derfor er efterbehandlingen af de fælles oplevelser vigtig, og skal prioriteres. At deltage i de nærdemokratiske processer kræver derfor både forberedelse og efterbehandling, og derfor er det afgørende, at de ansatte på fx aktivitetshuset planlægger og spiller en aktiv rolle i processen, så brugerne har lyst til at deltage og oplever, at det giver mening for dem.