Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Brugerne af de socialpsykiatriske tilbud vil gerne inddrages i de nærdemokratiske processer. Det kræver, at kommunen tilrettelægger processen, så der er afsat god tid til, at deltagerne kan forberede sig, og at de kan støtte hinanden i processen.

Af Inge Storgaard Bonfils

Middelfart Kommune har en række dagtilbud til voksne, som har en sindslidelse. Artiklen er skrevet på baggrund af interview med fire brugere samt to afdelingsledere fra to af disse steder: Aktivitetshuset og Det Hvide Hus.

Erfaringer med at deltage

Brugerne af dagtilbuddene har været inviteret til at deltage i processen omkring visioner og mål for dagtilbud og Handicap- og Psykiatripolitikken. Brugerne har deltaget på forskellige niveauer. Nogle har været med i hele forløbet og deltaget i møder i dagtilbuddet og herefter på fællesmøder med de andre handicapgrupper. Andre har kun deltaget i møderne i dagtilbuddet.

Deres oplevelser af forløbet er forskellige. Nogle er tilfredse med forløbet og synes, at de har fået meget ud af at deltage. Andre vil gerne have været inddraget tidligere i forløbet, så de kunne være med til at planlægge processen. Fælles for brugerne er, at de har fået lyst til at deltage i udformningen af kommunens andre politikker. En af brugerne fortæller, at hun nu vil med til et borgermøde, der holdes om kommunens sundhedspolitik, og andre har forslag, der retter sig mod kommunens kulturpolitik.

Alle har en holdning til emnet

Brugerne har forskellige holdninger til kommunens handicap- og psykiatripolitik. Nogle mener, det er forkert at blande handicap- og psykiatriområdet sammen og lave én politik for området. De oplever ikke, at de har noget tilfælles med handicapgruppen og mener, at psykiatriområdet har behov for sin egen politik - også for at sikre, at der kommer politisk opmærksomhed om området.

Andre oplever, at handicap- og psykiatriområdet fint kan samles i en politik, og at de forskellige grupper, hvad enten de er fysisk handicappede, hjerneskadede, udviklingshæmmede eller har en sindslidelse, kan få noget ud af at arbejde sammen og inspirere hinanden.

Mulighed for at deltage på flere niveauer

Brugerne lægger vægt på, at der i processen er skabt rum for, at de kan deltage på flere niveauer. De fortæller, at mange af de brugere, som er psykisk syge, ikke magter at deltage i et stort fællesmøde, og derfor er det godt, at der i processen har været tid til at forberede sig i dagtilbuddet, hvor alle har været med i processen. Her er der trygge rammer og tid til, at den enkelte kan gøre sig tanker og formulere sig om de ønsker og ideer, de har. ”Vi har brug for tryghed i en base som vores dagtilbud, og herfra kan vi så bevæge os ud og deltage i samfundet, når vi har mod på det”, fortæller en af brugerne.

For de personer, som er stærkt medicineret, tager det også længere tid at forstå og formulere sig, fordi medicinen kan påvirke de kognitive færdigheder. De har derfor behov for god tid, og at der er personer, som kan forklare og gentage de spørgsmål, der ønskes input til.

”Det er vigtigt, at det er helt frivilligt, om man vil deltage i sådan et borgermøde. Det er et spørgsmål om at have overskuddet, og så er det selvfølgelig også et spørgsmål, om det er noget, der interesserer en. For nogle er det måske også for komplekst. Så er det op til os, som magter det og interesser os for området, at tage de andres input med til mødet og fortælle om det til politikerne ” fortæller en bruger.

At samle mod til at deltage

For brugerne er det vigtigt, at de kan følges ad med hinanden, og at der også er ansatte med til mødet. Det skaber tryghed, at de kommer samlet, og det betyder også, at der er nogle, man kan gå til, hvis de bliver usikre eller ikke mere kan klare at deltage i mødet. De fremhæver vigtigheden af, at trygheden skabes ved, at de indgår i et fællesskab af personer, som de kender. 

Oplevelsen af det fælles inspirationsmøde er meget forskellig. En af brugerne oplevede, at det gav inspiration at deltage i gruppearbejdet, også selvom man kom fra forskellige brugergrupper. ”Jeg valgte at deltage i en gruppe om hverdagslivet i dagtilbud. Det synes jeg virkede som et spændende område. Ideerne kommer, når snakken går, og jeg synes, at samarbejdet med de andre brugergrupper er et gode. Vi kan styrke hinanden, og vi har alle noget i posen, som vi kan give hinanden” fortæller hun.

Andre oplever det som forvirrende, når kommunen blander de forskellige handicapgrupper og de psykisk syges problemstillinger og behov sammen. Det virker uoverskueligt, fordi de forskellige grupper har så forskellige ønsker og behov.

Nogle brugere mener, at mødet virkede for styret, og at diskussionen blev for lukket, fordi temaerne var fastlagt på forhånd. En af brugerne ønskede sig en mere principiel diskussion af psykiatriområdet. Brugergruppen fra dette sted har efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe ved navn ”Psykiatrigruppen”, som har udformet konkrete forslag til kommunens indsats for borgere med psykisk sygdom. Her har man bl.a. præsenteret kommunen for et forslag om en ombudsmand, et fælles brugerråd for socialpsykiatrien, og arbejdsgruppen har en ide om at skrive en pjece ud fra deres viden og erfaringer som brugere af psykiatrien. Pjecen skal målrettes andre bruger og bl.a. handle om de muligheder og rettigheder, man har.

Brugerne ønsker en tættere dialog med politikerne

Fælles for brugerne af dagtilbuddene er et ønske om at få styrket dialogen med politikerne og kommunen. Og det skal gerne være i et formelt forum som et brugerråd, der vedvarende kan arbejde på at rådgive og udøve pression over for kommunen. ”Vi skal gerne kunne nå politikerne gennem et brugerråd. Hvis rådet får en ordentlig kompetence, så kan de jo også give input til handicaprådet. Vi får jo ikke indflydelsen foræret. Vi må slås for den. Det har vi lært ” siger en af brugeren. En anden er inde på, at de hidtil har oplevet, at det især er de fysisk handicappede, som får politikernes opmærksomhed. ”Det er jo ikke så mærkeligt. De er jo stærke og er mange flere, som vil og kan deltage. Nogle af dem har jo også erfaring fra et langt arbejdsliv og ved, hvordan de får indflydelse. Men vi har brug for at stå sammen og blive stærkere, og det kan et brugerråd hjælpe med til”.

For brugerne af socialpsykiatrien er det vigtigt, at brugerrådet får kompetence og hjælp fra kommunen i form af sekretariatsbistand. Sekretariatsbistanden er vigtig, fordi man godt er klar over, at de personer, som kommer til at sidde i et sådant brugerråd, ikke altid har ressourcer til at organisere og skrive mødeindkaldelse og referater fra møderne. Derfor er det vigtigt, at kommunen giver støtte til brugerrådet. 

Kom og besøg os!

Brugerne har også andre ønsker til, hvordan nærdemokratiet kan udvikles så de kan deltage. De opfordrer politikerne til at komme og besøge dem i deres dagtilbud. Hvis politikerne kommer til dem, vil det give flere brugere mulighed for at indgå i dialogen og derved komme til orde. De fortæller, at for mange brugere er det helt afgørende, at de er i trygge rammer, og at der er ansatte og andre brugere, som kan hjælpe dem med udtrykke sig. Denne tryghed har de i dagtilbuddet, og hvis politikerne kom til dem, kunne de også samtidig se stederne og få mere viden om de tilbud, som kommunen nu har overtaget fra amtet.