Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Middelfart Kommune har i 2007-2008 arbejdet på at formulere en handicap- og psykiatripolitik. Processen har været planlagt, så der fra starten er tænkt på, hvilke deltagelsesmetoder der bedst sikrer, at brugerne af de kommunale dagtilbud inddrages i processen.

Af Inge Storgaard Bonfils

To parallelle forløb

Med kommunalreformen overtog Middelfart Kommune en række tilbud for borgere med psykisk sygdom og tilbud for fysisk og psykisk handicappede fra det tidligere Fyns Amt. Kommunen har ønsket at vurdere behovet for dagtilbud i fremtiden og se på, om kommunen imødekommer brugernes ønsker på dagtilbudsområdet. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at formulere visioner og målsætninger for dagtilbud og vil i den sammenhæng gennemføre et forløb, hvor brugere, pårørende og personale på dagtilbud inddrages i processen.

Processen omkring visioner og mål for dagtilbud har kørt parallelt med processen omkring formuleringen af en Handicap- og Psykiatripolitik. De brugergrupper, der er i dagtilbuddene, udgør en væsentlig del af gruppen af borgere med funktionsnedsættelse i Middelfart Kommune.

Handicap- og psykiatrichef Susanne Brockstedt fortæller om processen:

”Planlægningen af processen er sket i en dialog med nogle af lederne fra dagtilbuddene. Vi har skrevet en drejebog for forløbet, som beskriver de metoder, hvorigennem vi vil sikre, at brugerne bliver inddraget og hørt. Vi har fra starten tænkt ind, at der blandt brugerne er personer, som er sårbare, er tilbageholdende med at sige noget eller måske skal støttes i at formulere sig. Vi har arbejdet med en metode, som sikrer, at de også kan komme til orde.” 

Inddragelse via en totrinsraket

Metoden, som er anvendt, kan beskrives som en totrinsraket, hvor brugerne først deltager og drøfter deres input i dagtilbuddet og herefter bidrager med deres input ved et fælles inspirationsmøde. Mange af de brugere, der er på dagtilbuddene, har enten ikke lyst til eller magter ikke at deltage i store fællesmøder. For at sikre at de også kan komme til orde, er der gennemført et forarbejde i de enkelte dagtilbud, hvor man på fællesmøder har drøftet en række spørgsmål som optakt til det store inspirationsmøde.

Dorrit Damgaard Jensen, som er leder af et aktivitetshus for udviklingshæmmede og sent udviklede borgere fortæller:

”Vi har både på et aften- og et dagmøde i aktivitetshuset forberedt brugerne på det store fællesmøde og drøftet spørgsmålene om ”Hvad er en god dag her?”, og ”Hvad vil I gerne lave her? På den måde har alle været med i processen, og de 12 brugere, som siden hen deltog i det store fællesmøde, har sammen med os ansatte kunnet videreformidle hele brugergruppens synspunkter og ideer. ”

Deltagelse skal forberedes

En af de ting, man kan lære af forløbet i Middelfart Kommune, er, at det kræver forberedelse og omtanke at motivere de forskellige handicapgrupper og psykisk syge til at deltage i de nærdemokratiske processer.

Kommunen har bl.a. lært, at det er vigtigt, at invitationen til at deltage i et borgermøde sendes direkte ud til de steder, hvor de pågældende borgergrupper opholder sig. Det vil fx sige til de dagtilbud og aktivitetshuse, der er i kommunen. Hvis invitationen blot sættes i den lokale avis, så vil de pågældende borgergrupper ikke opleve det som en invitation stilet til dem. Det er vigtigt, at invitationen er skrevet i et forståeligt sprog, og det skal være klart beskrevet, hvad der skal ske på borgermødet. Der skal være nogle vejledende spørgsmål, som appellerer til, at man drøfter emnet forud for det store fællesmøde og på den måde er forberedt på, hvad der skal ske.

Kommunen har også erfaret, at de som arrangører skal forberede selve afviklingen af mødet, så det sikres, at de forskellige grupper af borgere med funktionsnedsættelse rent faktisk kan deltage og føler sig velkomne og i trygge rammer.

Som arrangør er det vigtigt at finde en lokalitet med gode og tilgængelige fysiske rammer. Der skal forberedes informationer om, hvor deltagerne skal gå hen, og der skal være ansatte fra kommunen, som kan ledsage dem, og som de kan spørge. På den måde giver kommunen deltagerne en oplevelse af, at de er velkomne, og at arrangementet er velforberedt.

Inspirationsmødets forløb

På inspirationsmødet om dagtilbud deltog omkring 100 personer. Mødet blev afviklet som en café-proces, hvor deltagerne valgte sig ind på en temagruppe, hvor de diskuterede og kom med ideer til indsatsen for bl.a. beskyttet beskæftigelse, herunder fleks- og skånejob, aktivitets- og samværstilbud og fritidstilbud, specialundervisning og brugerindflydelse.

Baggrunden for at opdele i temagrupper var at undgå, at deltagerne skulle tale til en større forsamling. Det betød, at flere deltagere kom til orde og turde sige noget. Hver temagruppe havde en bordvært, som sikrede, at alt blev skrevet ned på plancher. Herefter blev alle input samlet og formidlet til salen på en storskærm.

Ordstyrerens rolle

Ordstyrerens rolle var at lede hele forsamlingen igennem mødet og samtidig have fornemmelse for de behov, de enkelte deltagere kunne have i en kommunikationssituation. I Middelfart Kommune havde man valgt at indgå aftale med en professionel konsulent om at styre caféprocessen. Ordstyreren sikrede, at alle input blev skrevet ned. Det signalerer, at deltagernes bidrag tages seriøst, og de oplever, at alle udsagn og ideer er værdifulde. Kommunen fremhæver også, at ordstyreren havde en god fornemmelse for, hvem deltagerne var, og var god til at give tid til, at personer med kommunikationsvanskeligheder kunne formulere sig.

Erfaringerne fra Middelfart Kommune er, at inddragelsen af borgere, som har en funktionsnedsættelse, kræver omtanke, og processen skal forberedes, så der tages hensyn til deres behov. Til gengæld betyder en god planlægning, at både politikere, de kommunalt ansatte embedsfolk og alle deltagerne får en god oplevelse af, at nærdemokratiet fungerer.