Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Glostrup Kommune er i gang med at formulere en ny børnepolitik. Gennem kommunens deltagelse i Projekt Mainstreaming af handicapområdet har de specifikt valgt også at inddrage børn med funktionsnedsættelser i idégenereringsfasen. Marianne Smed, der er soufchef og afdelingsleder af specialklasserækken på Vestervangskolen i Glostrup, har derfor tilrettelagt to dialogmøder med to specialklasser på skolen i samarbejde med kommunens forvaltning.

Af Inger Hindhede Kjær

I forbindelse med udarbejdelsen af den nye børnepolitik har Glostrup Kommune iværksat en lang række initiativer, hvor børn, institutions- og skoleledere, medarbejdere og forældrebestyrelser bliver spurgt om deres opfattelse af det gode børneliv.

Mainstreaming af kommunens børnepolitik

Kommunen har inddraget børn i forskellige aldre fra alle kommunens skoler og dagtilbud i processen. I praksis foregik dialogmøderne med de større børn på rådhuset sammen med politikere fra Børne- og skoleudvalget. Desuden har Ulla Eriksen, projektleder og pædagogisk konsulent i Glostrup Kommune været ude og interviewe børn i udvalgte børnehaver. Alle møderne var arrangeret af Ulla Eriksen og Else Maarssø, tale- og hørekonsulent i PPR i Glostrup Kommune.

I den proces som kommunen oprindeligt havde planlagt, havde man ikke sikret sig, at børn og unge med funktionsnedsættelse specifikt blev inddraget i processen. Projekt Mainstreaming af handicapområdet har peget på, at kommunen burde sikre sig, at også børn med funktionsnedsættelse blev inddraget. Glostrup Kommune har efterfølgende valgt at iværksætte et tiltag, hvor børn fra en specialklasse inddrages i den nye børnepolitik for ad den vej at skabe lige muligheder i forhold til kommunens andre børn.

Overvejelser omkring planlægning af dialogmøder

Når man ønsker at inddrage børn med funktionsnedsættelse i processen med at formulere en ny børnepolitik, er der en række forhold man skal overveje i forbindelse med planlægningen af dialogmøderne. Denne artikel vil præsentere nogle af de grundlæggende overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med planlægningen. Overvejelserne er skrevet i samarbejde med Marianne Smed, Else Maarssø og Ulla Eriksen.

Brug de rigtige ord, når man taler med børnene

Marianne Smed synes, at det er en god idé at inddrage børn med funktionsnedsættelse i den nye børnepolitik. Hun mener dog samtidig, at det er vigtigt ikke at bruge ordet ’’handicap’’ i mødet med børnene. Som hun siger:

”Vi arbejder med en meget bred gruppe af børn med indlæringsvanskeligheder, der går i specialklasser. Børnene ser ikke sig selv som handicappede, men som elever, der blot har problemer med at læse og skrive. Det er et spørgsmål om identitet. Enkelte af børnene begynder også først i specialklasserne i 8.-9. klasse. Og de ser slet ikke sig selv som handicappede, da de jo har fungeret på lige fod med deres klassekammerater gennem hele deres skolegang.’’

Planlægning af et dialogmøde

Dialogmøder for børn med funktionsnedsættelse skal for så vidt mulig foregå på samme måde som de ordinære dialogmøder. Det vil sige, at børnene på mødet får stillet de samme spørgsmål, og at det er de samme mødeledere, der deltager. På denne måde deltager børn med funktionsnedsættelse på lige vilkår med andre børn. Den eneste forskel skulle således gerne være, at der bliver blot taget hensyn til børnenes funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførsel af møderne. Herigennem har man sikret mainstreaming af handicapområdet i forhold til børnepolitikken.

I forbindelse med planlægningen af dialogmøderne med børn fra specialklasser, er det vigtigt at kende den gruppe børn og unge, som man gerne vil kontakt med. Det indebærer, at man kontakter en person i den institution eller skole, som kender børnene godt. Herefter kan man planlægge, hvor mødet fysisk skal foregå. For nogle grupper børn vil det være en god idé at invitere dem til et arrangement uden for de normale omgivelser. Denne gruppe vil opfatte det som en spændende oplevelse, og kan lide, at der bliver gjort noget særligt for dem. For andre grupper børn er det vigtigt, at mødet foregår i vanlige omgivelser og i trygge rammer. Det er børnenes behov, der afgør valget af mødested.

Kontaktpersonen er alfa og omega

Næsten uanset gruppen af børn og unge er kontaktpersonens deltagelse i mødet alfa og omega. Denne person kan være med til at skabe de trygge rammer, selv om mødet for eksempel foregår et ukendt sted.

Marianne Smed fortæller:

’’Det er vigtigt at have nogle personer med, som når det bliver svært for børnene, kan oversætte det, som de ikke forstår. Gruppen af børn i specialklasser på Vestervangskolen kan godt lide at komme ud - at der bliver gjort stads af dem. Men hvis de pludselig opdager: ’Hov det kan jeg ikke finde ud af’. Så skal der være nogle, der med det samme siger: ’’Det er ikke anderledes end det plejer.’’

Kontaktpersonen har den samme rolle, hvis mødet foregår i børnenes vanlige omgivelser. Han/hun kan være med til at repræsentere trygheden og være med til at sige god for det, som foregår.

Lad kontaktpersonen styre mødet

Det vil oftest være en fordel at lade kontaktpersonen styre hele mødet, og blot som udsending fra kommunens forvaltning være observatør og være behjælpelig med at skrive børnenes svar ned eller andre praktiske gøremål.

Det kan også være en god idé at servere frugt eller andet, som ikke tager for lang tid at servere og som ikke tager børnenes koncentration fra mødets egentlige fokus.

Hvis man som udefrakommende medarbejder fra kommunen vælger selv at styre et dialogmøde med børn fra specialklasser, risikerer man at møde meget tavse børn. Og man ville ikke få ret meget at vide. Der vil ofte ikke være den tid, der skal til for at nedbryde barrieren mellem børnene og den fremmede. Derfor vil det på alle måder være en bedre løsning at lade kontaktpersonen styre forløbet.

Hvem er børn i specialklasser?

Børn i specialklasser har forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Baggrunden for deres indlæringsvanskeligheder kan være baseret på vidt forskellige funktionsnedsættelser. Det de har til fælles er, at deres funktionsnedsættelse hindrer dem i at følge den almene undervisning.

De børn, der går i specialklasser på Vestervangskolen, har generelle indlæringsvanskeligheder, dvs. problemer med at læse, skrive og regne, og de kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge i en almindelig klasse.

Vestervangskolen har opdelt børn med behov for specialpædagogisk støtte i tre klasser: Fra børnehaveklasse til og med 4. klasse. Fra 5. til og med 7. klasse og en klasse med børn fra 8. til og med 10. klasse. I alt går der 24 børn i skolens specialklasser.

Nogle af børnene deltager i kommunens fritidsklubtilbud. Men de vil typisk vælge klubtilbud, som er målrettet børn og unge med særlige behov.

Sammensætningen af børnene

Det er vigtigt at inddrage eller overlade planlægningen af dialogmødet til den person, der arbejder med børnene til dagligt – eller som har stort personligt kendskab til dem. Dette valg er baseret på en betragtning om, at det kræver et indgående kendskab til børnenes kompetencer, funktionsnedsættelse, interaktions- og reaktionsmønstre i forhold til at skulle sammensætte børnene i netop de grupper, som vil være mest befordrende for et konstruktivt resultat af dialogmødet. Der kan være faktorer som alder, køn, udviklingsniveau, kognitive niveau, position i klassen mv., der på det tidspunkt, hvor mødet afholdes, kan være afgørende for mødets resultat.

Det kan også være nødvendigt, at kontaktpersonen går ind og styrer mødet og dialogen i lettere grad, fordi det typisk vil være de dominerende elever i klassen, der vil besvare spørgsmålene først. Dermed kommer de nemt til også at bestemme, hvilke emner, der skal tales om, fordi de andre elever blot vil følge trop. Her kan kontaktpersonen gå ind på en hensigtsmæssig måde og sikre, at alle kommer til orde.

Forberedelse til dialogmødet

Inden mødet bør kontaktpersonen have talt med børnene om formålet med mødet og hvordan det kommer til at foregå. Børnene i specialklasserne skal gerne besvare de samme spørgsmål, som børnene fra de ordinære dialogmøder. Derfor er det vigtigt, at kontaktpersonen sikrer sig, at børnene har forstået spørgsmålene. Det kan for eksempel være nødvendigt at omformulere spørgsmålene for at gøre dem lettere forståelige. Det kan også være en god idé at gennemgå spørgsmålene for at få børnene sporet ind på, hvad de vil svare på spørgsmålene.

Det vil også være en god idé på selve mødet at gentage mødets formål, præsentere de tilstedeværende og sikre sig at børnene forstår spørgsmålene. 

Introducer børnene for de personer, som kommer udefra!

Desuden er det en god idé at introducere børnene til de personer, som deltager udefra (typisk vil de komme fra kommunens forvaltning). Man bør orientere børnene om, hvad deres rolle under mødet er, og hvorfor de deltager. Her det vigtigt at få talt om de forestillinger, børnene gør sig om disser personer. De kan for eksempel være utrygge ved at føle sig udstillede eller blive betragtet som ’dumme’, fordi de oplever sig selv som de ’dumme’ børn. De kan også være bange for, at de kan besvare spørgsmålene forkert – og derfor ikke have lyst til at udtale sig.

Børnene kan også være meget mistroiske, fordi de som udgangspunkt ofte ikke har tillid til, at andre vil dem det godt. De vil typisk stille spørgsmål som: ’’Hvorfor skal de bare kigge på os? Hvad kigger de på? Skal de overhovedet ikke lave noget?

Derfor er det vigtigt, at de personer, som kommer udefra, også på selve dialogmødet introducerer sig selv og får afmystificeret deres deltagelse i mødet.

Kontaktoplysninger:

Marianne Smed, soufchef og afdelingsleder af specialklasserækken, Vestervangskolen i Glostrup
marianne.smed@remove-this.glostrup.dk

Else Maarssø, Høre-og talekonsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Glostrup Kommune:
else.maarsso@remove-this.glostrup.dk

Ulla Eriksen, projektleder og pædagogisk konsulent, Glostrup Kommune:
ulla.eriksen@remove-this.glostrupdk