Projekt Mainstreaming af handicapområdet

De tre projektkommuner tog ''Guiden til sagsfremstilling til de politiske udvalg'' i brug i efteråret 2008. Det har ikke betydet, at der er kommet flere sager til høring i alle tre handicapråd. Til gengæld bliver de fleste høringer nu formuleret i et klarere sprog, samtidig med at indholdet generelt er blevet mere konkret.

Af Linda Bendix

''Guiden til sagsfremstilling til de politiske udvalg'' har til hensigt at hjælpe medarbejdere i forvaltningerne med at indtænke en vurdering af en sags konsekvenser for borgere med handicap i sagsfremstillingerne. Det skulle gerne øge medarbejdernes bevidsthed om handicapaspektet, ligesom handicapaspektet derved gerne skulle blive mere synligt.

Alle tre projektkommuner har taget guiden i brug. Det er derfor interessant at høre, om handicaprådene oplever at have fået flere sager til høring, efter guiden er blevet taget i brug, og om de oplever, at handicapaspektet er blevet mere synligt i sagsfremstillingerne.

I Viborg og Middelfart har alle forvaltninger taget guiden i brug. I Glostrup Kommune er det kun Skole- og Daginstitutionsafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen, der i første omgang anvender guiden.

Flere sager til høring?

I Middelfart oplever handicaprådet at have fået flere sager til høring siden ''Guiden til sagsfremstillinger til de politiske udvalg'' blev taget i brug. Derimod oplever handicaprådene i Viborg og Glostrup ikke nogen stigning i antallet af høringer.

Næstformand i Middelfart Handicapråd og repræsentant for DH, Henrik Lam, beskriver ændringerne således:

''Vi har fået flere sager det sidste halve år. Men det er klart, at det halter mere i nogle af forvaltningerne end i andre. Det går godt i Socialforvaltningen i kraft af kommunens deltagelse i Projekt Mainstreaming, og vi får også mange høringer fra Teknisk Forvaltning. Der kan være enkelte skønhedsfejl, hvor man stadig glemmer at spørge os, men det går generelt godt. Til gengæld er der knap så mange høringer fra Skole-, Fritids- og Kulturforvaltningen.''

Ulla Serup Thomsen, formand for handicaprådet i Viborg og repræsentant for DH, oplever til gengæld ikke, at handicaprådet har fået flere sager til høring, siden guiden er blevet taget i brug:

''Vi mærker ikke, at vi har fået flere sager til høring, siden kommunen har taget guiden i brug. Vi har cirka fået det samme antal høringer det sidste halve års tid, som vi fik første halvdel af 2008.''

Heller ikke i Glostrup Handicapråd oplever næstformand Jette Meldgaard Jensen, repræsentant for DH, at rådet har fået flere sager til høring, efter guiden er blevet taget i brug i Skole- og Daginstitutionsafdelingen i Børne- og Kulturforvaltningen:

''Jeg fornemmer ikke, at forvaltningen har fået så meget ud af at bruge guiden. Jeg tror, at vi stadig bare får det, der lovmæssigt står, at vi skal have. De er måske blevet en lille smule bedre til at sætte fokus på handicapaspektet.''

Samme oplevelse deler formand for Glostrup Handicapråd og politisk repræsentant, Peter Sørensen:

''I det daglige arbejde i handicaprådet tror jeg ikke, vi har bemærket det. Men jeg tror effekten vil være der, når vi engang får den her tankegang ud i alle forvaltninger. Det er der, jeg ser, at redskabet vil komme til sin ret.''

Peter Sørensen arbejder i øjeblikket på, at få kommunen til at implementere mainstream-tankegangen og projektets værktøjer i alle forvaltninger i kommunen.

En klarere og mere konkret formulering i sagsfremstillingerne

Handicaprådene i de tre projektkommuner oplever generelt, at kvaliteten af sagerne er forbedret, siden forvaltningerne tog guiden i brug.

Ulla Serup Thomsen fra Viborg Handicapråd oplever, at sproget i de sager, der sendes til høring i rådet, generelt er blevet klarere:

''Det har ændret deres sprog. Det har ændret den måde, sagerne bliver formuleret på. Sproget er blevet klarere. Og som regel er der klare beregninger med.''

Og i Middelfart bemærker Henrik Lam, at sagsfremstillingerne er blevet mere konkrete:

''Generelt er sagsfremstillingerne blevet klart bedre. Særligt Socialforvaltningen er god til at skrive meget konkret, hvad handicapaspektet indebærer, og hvilken betydning det har. Det gjorde man slet ikke, inden kommunen gik ind i projektet.''

Samtidig er Henrik Lam ikke helt ukritisk:

''Når der står i en sag, at den er mainstreamet i forhold til handicapaspektet, savner jeg, at det er beskrevet i sagsbeskrivelsen, hvor og hvordan man har indtænkt handicapaspektet, så det bliver konkret, hvordan det er indtænkt. Når det bare står sådan der, så tænker man: NÅ! Det ser da meget fint ud, men hvad indebærer det?''

Og han tilføjer:

''Samtidig ville det også være en stor hjælp for handicaprådets besvarelser, hvis forvaltningerne ville tydeliggøre og markere de relevante ændringer, der er, i de årlige gentagelseshøringer. Jeg tænker f.eks. på de kommunale kvalitetsstandarder, rammeaftaler med regionen, redegørelser til Det Regionale Udviklingsråd, Kommuneplaner, kommunale politikker m.v.''

Er sagsfremstillingerne blevet mainstreamet?

Selv om det ikke er alle forvaltninger, der endnu indtænker handicapaspektet automatisk hver gang i en sagsfremstilling, er handicaprådene i de tre kommuner generelt enige om, at guiden har gjort en forskel, og at forvaltningerne er godt på vej til at indarbejde en mainstream-tankegang mere konsekvent i sagsfremstillingerne.

Ulla Serup Thomsen fra Viborg fortæller:

''Jeg synes, sagerne er godt på vej til at være blevet mainstreamet. Men jeg synes afgjort, at de kan blive bedre. Det kan de, ved at vi bliver taget mere med på råd om flere ting, især på børn-, unge- og familieområdet.''

I Middelfart er Henrik Lam umiddelbart godt tilfreds, men han er samtidig spændt på fremtiden:

''Jeg synes, man er kommet en meget lang del af vejen. Den ros skal kommunen have.
Nu skal man heller ikke være sortseer, men det er klart, at jeg tænker: Hvad nu, når projektet slutter? Varer det så også ved?''

I Glostrup peger Peter Sørensen på, at den reelle effekt først kan ses, når guiden på sigt vil blive taget i brug i de øvrige forvaltninger i kommunen:

''På børne- og skoleområdet synes jeg faktisk, at sagerne efterhånden er pejlet ind på handicappedes forhold. Men så mange sager har der heller ikke været, så det er svært at konkludere endnu. Det kan vi først rigtigt se, når tankegangen bliver spredt ud til de øvrige forvaltninger.''

Visioner for fremtiden

I Middelfart er Henrik Lams vision for fremtiden, at mainstream-tankegangen skal ligge i alle medarbejderes baghoved. Som han udtrykker det:

''Vores allerstørste ønske i handicaprådet er, at det kom så langt ud, så det kom ud i alle forvaltninger og til alle medarbejdere, så man hver gang, man sidder med en opgave, tænker mainstream. Hvis man først fik det i baghovedet, så tror jeg mange problemer var løst.''

Også i Glostrup har handicaprådet en tilsvarende vision. Peter Sørensen fortæller:

''Jeg tror, effekten vil komme, når vi får gjort medarbejdere i alle forvaltninger opmærksomme på handicapaspektet, og de lærer at indtænke handicapaspektet i deres arbejdsgange og opgaveløsning. Det er så ikke alt, der kan ses direkte i sagsfremstillingerne. Der kan for eksempel stå beskrevet i en sagsfremstilling, at der har været en tilgængelighedskonsulent inde over et nybyggeri. Det kan vi så konstatere i handicaprådet: Det lyder meget fint. Men vi kan ikke se, hvilken betydning det har i detaljer. Den virkelige læring finder sted i forvaltningen, og det er også der, den skal være.''