Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Projekt Mainstreaming af handicapområdet har i samarbejde med projektkommunerne udviklet en guide, der skal støtte medarbejderne i at inddrage handicapaspektet tidligt i de kommunale beslutningsprocesser. Guiden skal hjælpe medarbejderne til at indarbejde en vurdering af de mulige konsekvenser, et speci­fikt tiltag kan få for borgere med handicap, i sagsfremstillingerne til de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen. Alle tre projekt­kommuner har deltaget i afprøvningen af guiden siden efteråret 2008.

Af Linda Bendix

Formålet med ’’Guiden til sagsfremstilling til de politiske udvalg’’ er at sikre, at medarbejderne indtænker en vurdering af handicapaspektet i sagsfremstillingerne. Derved bliver handicapaspektet i sagen synligt for politikerne. Det vil give politikerne et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra, således at uhensigtsmæssige beslutninger, der i sidste ende kan betyde dyre lappeløsninger eller eksklusion af borgere med handicap fra kommunens tiltag, kan undgås.

Eksklusionen af borgere med handicap har Viborg Kommune gjort sig sine bitre erfaringer med, som Ole Brandt Pedersen, sekretariatschef for Kulturudvalget i Viborg Kommune, her fortæller:

”For flere år tilbage byggede vi et medborgerhus og indrettede et fint handicaptoilet på 1. salen. På grund af besparelser blev en planlagt elevator opgivet, og i stedet blev der etableret en vindeltrappe op til 1. salen. Da byggeriet så var færdigt, stod vi tilbage med et utilgængeligt handicaptoilet. Det var jo ret pinligt. Det er et ekstremt tilfælde. Men historien sætter sig alligevel i ens bevidsthed. Det gør vi aldrig igen.”

Med denne historie sætter Ole Brandt Pedersenord på, hvor vigtigt det er, at handicapaspektet er en forankret del af medarbejdernes bevidsthed, når de udarbejder sagsfremstillinger til det  politiske niveau.

Øget opmærksomhed

Alle tre kommuner oplever, at medarbejderne er blevet mere bevidste om omfanget af mulige handicapaspekter efter at have læst guiden og arbejdet med at vurdere handicapaspekterne i sagerne. I Middelfart Kommune fortæller Vibeke Nørby, projektmedarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen, at selve arbejdet med at indarbejde en vurdering af mulige handicapaspekter i sagsfremstillingerne har givet en positiv effekt:

”Der er mange, der tænker mere på handicapaspektet nu, end de gjorde før. Og det gælder ikke kun i de sager, der er kommet på dagsordenen. Det er som om, at det fylder mere i alles bevidsthed.”

Medarbejderne tager ikke guiden i brug hver gang, de skriver en sagsfremstilling. Men den viden om de forskellige handicapgruppers behov, som de har erhvervet sig ved at læse guiden såvel som gennem kommunes deltagelse i projektet, har åbnet deres øjne for, hvor bredt handicap skal tænkes. Ikke mindst har det øget deres opmærksomhed på handicapaspektet generelt.

De første spæde skridt i en proces

Det var ikke nemt for nogen af kommunerne at komme i gang med at bruge guiden. Samstemmigt fortæller medarbejderne i de tre kommuner, at tankegangen først skulle spredes ud hos medarbejderne i de enkelte forvaltninger, og ikke alle medarbejdere har været lige begejstret. Kate Bøgh, socialdirektør i Middelfart Kommune, fortæller:

”Man skal bruge tid på at komme i gang med at indtænke handicapaspektet overalt og lære, hvad det egentlig betyder. Der er ingen tvivl om, at der er nogle, der ikke er opmærksomme på, hvad sektoransvarlighed betyder. De holder fast i en tanke om, at når sagen sendes over til en anden forvaltning, så må den forvaltning ligesom tage højde for tingene. Men jeg oplever, at forvaltningerne generelt er begyndt at være mere opmærksomme på, at: Hov, der er altså også noget, der er vores eget ansvar, og som ikke bare kan sendes videre.’’

Fast punkt i sagsfremstillingerne eller ej?

Medarbejderne i Viborg, Glostrup og Middelfart Kommune er ikke enige i, hvorvidt handicapaspektet skal indgå som fast punkt i sagsfremstillingerne. I Viborg Kommune er holdningen, at handicapaspektet kun skal beskrives i de tilfælde, hvor medarbejderne vurderer, at der er et handicapaspekt. I Glostrup Kommune indgår der er en vurdering af handicapaspektet i de sager, hvor medarbejderne finder det relevant at overveje, om der er et handicapaspekt.

I  Middelfart Kommune indgår handicapaspektet som fast punkt i kommunens skabelon for sagsfremstillinger. Under punktet beskriver medarbejderne, hvorvidt det vurderes, om der er et handicapaspekt i sagen, og hvilke konsekvenser det har. Det har kommunen valgt for at sikre, at medarbejderne husker at vurdere handicapaspektet hver gang.

Et bedre beslutningsgrundlag

Medarbejderne i de tre kommuner er generelt positive over for, at handicapaspekterne beskrives i sagsfremstillingerne. Hans Ove Andersen, borgerservicechef i Middelfart Kommune, fortæller:

”Vi klæder politikerne på til at tage bevidst stilling. Når vi beskriver de handicapaspekter, der kan være i en sag, så bliver det synligt. Så giver vi politikerne et grundlag at tage stilling ud fra.”

Kate Bøgh supplerer:

''Når vi får beskrevet handicapaspektet i sagsfremstillingerne, så tvinger vi politikerne til at tage stilling. Og når vi bliver skarpere til at få beskrevet, hvad det koster, giver vi også politikerne bedre mulighed for at tage stilling til de økonomiske konsekvenser af en beslutning.''

Den politiske opbakning er nødvendig

I Glostrup Kommune er det udelukkende Skole- og Daginstitutionsafdelingen under Børne- og Kulturforvaltningen, der afprøver guiden. Her er det erfaringen, at det har afgørende betydning for medarbejdernes indstilling til arbejdet, at der er politisk og ledelsesmæssig opbakning til implementeringsprocessen. Medarbejderne kan godt opleve brugen af guiden som en lidt overdreven eksponering af handicappede i forhold til andre perspektiver. Og i mange sager vurderer medarbejderne, at der ikke er noget handicapaspekt i sagen. For at bevare motivationen, oplever de, at det er altafgørende, at der er politisk opbakning og fokus på mainstreaming af handicapområdet. Samtidig vurderer de, at det er vigtigt, at guiden anvendes i alle forvaltninger for at sikre, at handicapaspektet og tankegangen om mainstreaming forankres i hele den kommunale organisation og ikke kun i en enkel forvaltning.

Nemmere at huske nogle handicapgruppers behov end andres

I alle tre kommuner oplever medarbejderne, at der er nogle handicapgruppers behov, det er nemmere at indtænke i sagsfremstillingerne end andres. Deres erfaring er, at vigtigheden af fysisk tilgængelighed i forhold til nybyggeri, ombygning mv. er forholdsvis godt integreret i alles tankegang. Men der er mange andre behov, der er mindst lige så vigtige, men som medarbejderne oplever er sværere at indtænke i sagsfremstillingerne. For eksempel oplever medarbejderne i Middelfart Kommune, at det er svært at vurdere behovene for borgere med kognitive handicap. Kate Bøgh fortæller:

''Vi har stadig meget svært ved at beskrive behovene for borgere med kognitive handicap i sagsfremstillingerne. Det er meget nemt at beskrive behovene for en blind borger, f.eks. at man skal kunne komme rundt i bygningen og orientere sig. Men hvordan indtænker vi lige behovene for mennesker med kognitive handicap?''

Og Vibeke Nørby supplerer:

''Det er vel også fordi, kognitivt handicappede har så differentierede behov. Man kan ikke bare generalisere. Og så føles det meget voldsomt at skulle igennem en masse forskellige beskrivelser.''

Implementering af mainstreamtankegangen

Guiden til sagsfremstillinger er ikke nogen genvej til at huske handicapaspektet, men den giver medarbejderne viden og overblik over de forskellige handicapgruppers behov. Det er medarbejdernes erfaring, at det er i selve processen med at huske at vurdere handicapaspektet, at selve mainstreamingtankegangen implementeres i den kommunale organisation. Men det er også erfaringen, at denne implementeringsproces tager tid og i høj grad er afhængig af en ledelsesmæssige opbakning og prioritering.

Fremtidige perspektiver

Ud fra de foreløbige erfaringer i Middelfart Kommune giver Kate Bøgh udtryk for nogle forventninger om, at handicapaspektet også på sigt inddrages mere konsekvent allerede i de indledende projektbeskrivelser og kommissorier. Hun fortæller:

''Vi er blevet mere opmærksomme, og jeg tror, at det også når videre til selve beskrivelsen af projekterne, så vi ikke senere bliver ramt af det.''