Forslag til lokalplan - Tvillingegården

Forslag til lokalplan Tvillingegården
305. Forslag til lokalplan nr. 116 og Kommuneplantillæg nr. 8 for TVILLINGEGÅRDEN BÅRING VIG
Sagsnr.: 200708506
Sagsbehandler: Marit Lauritzen
Præsentation
Forslag til lokalplan nr. 116 for Tvillingegården i Båring Vig – område til aktivitets- og fritidsformål for ældre og Tillæg nr. 8 til rammer for lokalplanlægning 2006 indstilles godkendt.
Forvaltningen foreslår
- at forslag til lokalplan 116 og tillæg nr. 8 oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet til offentlig fremlæggelse.
Sagsbeskrivelse
Den tidligere lokalplan for området, Lokalplan 76 blev, efter påklage til Naturklagenævnet om procedurefejl, erklæret ugyldig og derefter ophævet. I den forbindelse besluttede Økonomiudvalget 26. november 2007 at lade udarbejde en ny lokalplan for området.
Lokalplanen målrettes mod fortsat anvendelse af ejendommen til aktivitetshus for ældre i tråd med formålet med Edvard og Harald Larsens Fond, som står bag Tvillingegården.
Før udarbejdelse af det nye lokalplanforslag blev planen sendt til kommentering i Plan- og miljøafdelingen hos ejere (Fonden), brugere, grundejerforeninger og berørte i området, samt Ældre- og Handicaprådet.
Økonomi
Ingen
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen har med udgangspunkt i den tidligere lokalplan 76, vedtægterne for Edvard og Harald Larsens Fond og de kommentarer og forslag, der indkom i forbindelse med kommenteringsrunden og for at sikre de fortsatte aktiviteter på Tvillingegården, udarbejdet forslag til Lokalplan 116 og Tillæg nr. 8 til Rammer for kommuneplanlægning.
Kommuneplanrammen omfatter nu hele området ved Tvillingegården og områdets anvendelse fastlægges til rekreativt område og naturområde samt aktivitetscenter for ældre. Området skal forblive i landzone.
I henhold til lov om miljøvurdering af planer, er der foretaget en screening af, hvorvidt lokalplanen skal miljøvurderes. Screeningen viser, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes da det antages, at de miljømæssige ændringer ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af natur og miljø.
Handicapaspekter
Nybyggeri vil skulle opfylde bygningsreglementets krav til tilgængelighed.
Høring af Handicaprådet
Handicaprådet fik planen sendt til kommentering. Ingen kommentarer.
Høring af Ældrerådet
Ældrerådet anbefaler lokalplanforslaget med den tilføjelse, at der sikres tilgængelighed til alle bygningerne på Tvillingegården.
Bilag:
LP Tvillingegården
Behandlinger
- Teknik- og Ejendomsudvalget - 3. december 2008 kl. 13:00
- Økonomiudvalget - 18. december 2008 kl. 13:30
- Byrådet - 5. januar 2009 kl. 17:00
Beslutning 305
Teknik- og Ejendomsudvalget 3. december 2008 kl. 13:00
Udvalget indstiller forvaltningens indstilling.
Fraværende: Kaj Piilgaard Nielsen