Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Sitemap

Handicap- og Psykiatripolitikken

Man ser en forsamling af mennesker fra ryggen
Print

Handicap- og Psykiatripolitikken

112. Handicap- og Psykiatripolitikken

Sagsnr.: 200702342

Sagsbehandler: Susanne Brockstedt

Præsentation

Endelig vedtagelse af Handicap- og Psykiatripolitikken.

Forvaltningen foreslår

  • At Handicap- og Psykiatripolitikken vedtages endeligt med de reviderede ændringer.

Sagsbeskrivelse

Handicap- og Psykiatripolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at udarbejde i indeværende valgperiode. Politikkerne er en del af Middelfartplanen – den strategiske plan for kommunens udvikling.

Politikken bliver styrende for opgavevaretagelsen på Handicap- og Psykiatriområdet og for, hvilke indsatser og handlinger der iværksættes.

Byrådet vedtog på møde 7. april 2008 at sende forslag til Handicap- og Psykiatripolitik i 8 ugers offentlig høring. Høringen foregik i perioden fra den 16. april – 11. juni 2008. I perioden blev der afholdt borgermøde på Nørre Aaby Skole, hvor der kom mange forslag til ændringer.

Der er i høringsperioden indkommet 7 høringssvar. Høringssvarene ligger på sagen og resumeret i vedlagte oversigt. Notaterne fra borgermødet indgår også i oversigten.

Med henblik på at sikre Handicaprådet og Ældrerådet mulighed for at udtale sig omkring de ændringer, der eventuelt afstedkommes af de indkomne bemærkninger, er der foretaget en supplerende høring i de to råd i perioden.

Ældrerådet har ingen bemærkninger i den supplerende høring. Handicaprådet har i den supplerende høring fremkommet med bemærkninger, der ligeledes fremgår af oversigten. Bemærkningerne fra den supplerende høringsperiode er efterfølgende gennemgået mellem forvaltningen og Handicaprådet.

Økonomi

Ingen.

Forvaltningens bemærkninger

De indkomne bemærkninger er kommenteret af forvaltningen i den vedlagte oversigt, og der er på baggrund af dette lavet forslag til ændringer i politikken. Generelt er sprogbruget i politikken ændret som følge af de indkomne høringssvar f.eks. er begrebet handicappede erstattet med borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Desuden er politikkens opbygning ændret af hensyn til læsevenlighed.

Handicapmainstreaming

Er indeholdt i Handicap- og Psykiatripolitikken.

På grund af bilagets omfang medsendes disse i papirform til udvalgets medlemmer.

Bilag

200702342-28  Revideret tidsplan for Handicap- og psykiatripolitikken

200702342-38  Oversigt over indkomne forslag/bemærkninger til handicap- og psykiatripolitikken

200702342-40  Endelig Handicap- og psykiatripolitik

200702342-43  Tidsplan for Handicaprådets inddragelse i udarbejdelse af politik

200702342-45  Modtaget høringssvar til supplerende høring af Handicap- og Psykiatripolitikken, fra Ældrerådet.

200702342-47  Høringssvar fra Handicaprådet - supplerende høring Handicap-
og Psykiatripolitik

Behandlinger

  - Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget  - 10. september 2008  kl. 16:00

  - Økonomiudvalget  - 29. september 2008  kl. 13:30
  - Byrådet  - 6. oktober 2008  kl. 17:00

Beslutning 112
Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget 10. september 2008  kl. 16:00

Handicap- og Psykiatripolitikken i den reviderede udgave anbefales godkendt med sætningen ”at funktionsnedsættelse ikke i sig selv er et handicap” flettes ind.