Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Sitemap

Notat til ældrepolitik

Man ser en forsamling af mennesker fra ryggen
Print

Notat til ældrepolitikken

Sagsnr.: 200706259-67

Ældrepolitikken består af seks fokusområder. For hvert område er der angivet en vision og i kommunens videre arbejde med de enkelte fokusområder, skal vi være opmærksomme på følgende handicapaspekter:

  1. Hverdagsliv på plejecentrene: Der skal være fokus på kommunikationsmåden og formen (herunder kropssproget), så alle beboer kan deltage i hverdagslivet på plejecentrene.

  2. Ud i naturen: For at leve op til visionen skal der være fokus på den fysiske tilgængelighed så gangbesværet, kørestole og andre med en funktionsnedsættelse har mulighed for udendørs aktiviteter.

  3. Aktivitet og træning: Der henvises til FN konventionen om handicappede, hvilket giver sig udtryk ved følgende fokuspunkter i politikken: mulighed for stoppesteder ved plejecentre og teletaxa, handicapparkeringspladser, adgangsforholdene til vores tilbud skal være handicapegnede, teleslynger på alle centre, god skiltning.

  4. Dialog og inddragelse: Sikre at når der indbydes til dialog, at indbydelsen er fuld tilgængelig, at mødet afholdes i rammer hvor der er fuld tilgængelighed også på det kommunikationsmæssige område.

  5. Boligformer: at der er fokus på at Middelfart Kommune har boligtyper, som sikrer de forskellige handicapbrugers behov.

  6. Sociale aktiviteter: I lighed med de øvrige fokusområder er det vigtigt at have øje for at der er fuld tilgængelighed også på det kommunikationsmæssige område. Her ligger der en opgave i at få formidlet budskabet om tilgængelighed ud til kommunens centerråd.