Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Sitemap

Nybyggeri plejehjem

Et legohus står på plantegninger
Print

Byggeri til erstatning for Strandvejens Plejehjem

69. Byggeri til erstatning for Strandvejens Plejehjem

Sagsnr.: 200808037

Sagsbehandler: Kate Bøgh

Præsentation

Danske Diakonhjem har rettet henvendelse til Middelfart Kommune med ønske om drøftelse af mulighederne for opførelse af erstatningsbyggeri for Strandvejens Plejehjem, herunder hvilken driftsform Middelfart Kommune måtte ønske sig i fremtiden med Danske Diakonhjem - driftsaftale eller friplejehjem.

Forvaltningen foreslår

  • Fremsendes uden indstilling.

Sagsbeskrivelse

Danske Diakonhjem har gennem de seneste år arbejdet med mulighederne for at lave et erstatningsbyggeri for deres utidssvarende plejehjem, beliggende på Strandvejen.

I overvejelserne er indgået muligheden for, at der kunne etableres friplejeboliger i kommunen som erstatning for Strandvejens Plejehjem. Lovgivning om etablering af friplejeboliger er nu endeligt vedtaget.

Med baggrund i ovennævnte foreslår Danske Diakonhjem to modeller for erstatningsbyggeri for de 25 plejehjemspladser, som Middelfart Kommune i dag har driftsaftale med Danske Diakonhjem om.

Model 1

Nybyggeri af 40 plejehjemsboliger med 300 m2 serviceareal i Middelfart som friplejeboliger. Her har Middelfart Kommune ingen driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem, og dermed ikke anvisningsretten til boligerne. Middelfart Kommune har således ej hellere forpligtelsen til at dække huslejetab ved lejeledighed.

Model 2

Nybyggeri af 40 plejehjemsboliger som selvejende plejeboliginstitution, ligeledes med 300 m2 serviceareal med driftsoverenskomst. Her har Middelfart Kommune i kraft af driftsoverenskomsten anvisningsretten til boliger, og kommunen har som følge heraf også forpligtelsen til at dække huslejetab.

Danske Diakonhjem har ud fra en effektiv driftsmæssigt synspunkt ønsket at lave et erstatningsbyggeri med 40 plejehjemboliger frem for de nuværende 25 plejehjempladser.

Økonomi

Afhængig af, hvilken af modellerne Middelfart Kommune måtte foretrække, er der forskellige finansieringsmuligheder for erstatningsbyggeriet. Disse vil blive gennemgået på mødet.

Forvaltningens bemærkninger

Det er forvaltningens vurdering, at med den demografiske udvikling i kommunen vil der være behov for de foreslåede 40 plejehjemsboliger.

Handicapaspekter

De to foreslåede modeller kan begge tage højde for handicapaspekter, så som tilgængelighed, materialevalg i forhold til allergier m.v., som et byggeri af plejehjemsboliger bør indeholde.

Først ved selve udarbejdelsen af udbudsmaterialet til plejehjemsboliger vil der nærmere blive redegjort for ovennævnte handicapaspekter.

Høring af Handicaprådet

Høring sker når endelig høringsmateriale er udarbejdet.

Høring af Ældrerådet:

Høring sker når endelig høringsmateriale er udarbejdet.

Bilag:

Ingen

Behandlinger

  - Ældre- og Aktivitetsudvalget  - 10. december 2008  kl. 14:00

Beslutning 69

Ældre- og Aktivitetsudvalget 10. december 2008 kl. 14:00

Sagen udsat med henblik på udarbejdelse af høringsmaterialet.

Fraværende: Svend-Aage Nielsen