Specialundervisning

Specialundervisning til senhjerneskadede
122. Specialundervisning til senhjerneskadede
Sagsnr.:200807235
Sagsbehandler: Lis Huge
Præsentation
Middelfart Kommune hjemtager specialundervisningen til senhjerneskadede.
Forvaltningen foreslår
At der etableres undervisningstilbud til senhjerneskadede i Teglgårdsparken 17
At der indrettes handicaptoilet og indkøbes inventar
At tilbuddet varetages af ergoterapeut og timelønnede lærere
At specialundervisningen tilbydes til senhjerneskadede på 65 år og derunder
At der tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse til de borgere, som har et særligt behov, og udbetales befordringsgodtgørelse til de borgere, som har mere end 22 km til tilbuddet.
Sagsbeskrivelse
Byrådet har besluttet at hjemtage CSV, herunder specialundervisningen til senhjerneskadede.
Undervisningen foregår nu i Assens, og der er p.t. 7 deltagere fra Middelfart Kommune.
Det svinger mellem 7 og 15 personer.
Der er behov for et alsidigt undervisningstilbud, som indeholder emner som
samvær og kommunikation
indsigt og udvikling
krop og sundhed
edb
kursist og pårørende
Undervisningen foreslås etableret med 4 moduler af 2 timers varighed og samles på to dage.
Holdstørrelse vil variere fra 2 til 6 personer. Den enkelte kursist forventes at deltage i 1-2 moduler.
Det foreslås at, undervisningen skal foregå i lokale i Teglgårdsparken 17 i Sundhedsafdelingens regi.
Der tilknyttes flere forskellige lærere på timebasis for at dække den faglige bredde og en ergoterapeut tilknyttes som gennemgående person.
Visitationen til tilbuddet varetages af senhjerneskadekoordinator i Handicap- og Psykiatriafdelingen. Hermed sikres også koordinering i forhold til øvrige tilbud til målgruppen i kommunen.
Ifølge lovgivningen er der ikke en aldersgrænse for tilbuddet, men det foreslås, at tilbuddet målrettes borgere på 65 år og derunder.
Byrådet skal sørge for befordring til de borgere, som har et særligt befordringsbehov. Der kan også blive tale om at udbetale befordringsgodtgørelse, hvis borgeren selv sørger for befordring eller hvis borgeren har mere end 22 km t/r til tilbuddet, jævnfør bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne.
Der evalueres løbende på tilbuddet, og der udarbejdes statusrapport efter det første år.
Økonomi
Medarbejdere:
8 lærertimer á 274,27 kr., svarene til 2200 kr./uge i 40 uger, 88.000 kr. årligt
14 ergoterapeuttimer, 133.000 kr. årligt.
Der skal afsættes budget til uddannelse og sparring med relevante samarbejdspartnere, idet området er lille og sårbart, 10.000 kr.
Budget til kørsel 40.000 kr.
Den samlede driftsudgift bliver således 271.000 kr.
Det koster ca. 40.000 kr. at etablere 4 edb-arbejdspladser, og handicaptoilet er anslået til 80.000 kr, d.v.s. 120.000 kr. i etableringsudgifter.
Udgiften afholdes indenfor det afsatte budget.
Forvaltningens bemærkninger
Der er en klar forventning om, at der vil komme flere brugere, når tilbuddet hjemtages, idet nogle har fravalgt tilbuddet i Assens på grund af afstanden. Men da der etableres 4 hold vil der også være plads til, at flere borgere benytter sig af tilbuddet. Brugerne forventes at gå på et til to hold af gangen.
Handicapaspekter
For denne målgruppe kan der være tale om både fysiske og kognitive problemer.
Lokalerne er tilgængelige via elevator, og der indrettes handicaptoilet.
I forhold til kognitive problemstillinger vil vi være opmærksomme på, at formidlingen af kendskabet til undervisning skal foregå både mundtligt og skriftligt og med inddragelse af eventuelt pårørende eller andre, som kender borgeren. Konkret vil meget af undervisningen handle om at give brugerne værktøjer til at lære leve med kognitive problemer.
Høring af interessenter:
Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen har været hørt, og Hjernesagen ønsker
ingen aldersbegrænsning opadtil
gratis transport
mulighed for hvil mellem modulerne
flere funktioner lagt over på de tilknyttede lærere
formidling til nye med senhjerneskader skal sikres.
Hjernesagens kommentarer søges indarbejdet, idet forvaltningen dog mener, at der skal sættes en aldersgrænse, og at borgerne er bedst tjent med at tilknytte ergoterapeut som gennemgående person og flere forskellige lærere for at kunne dække bredere rent undervisningsmæssigt.
Høring af Handicaprådet
Sagen har været til høring i Handicaprådet, som er enig i forslaget uden yderligere bemærkninger.
Høring af Ældrerådet
Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.
Bilag
Beskrivelse af specialundervisningstilbud til senhjerneskadede
Høringsbrev vedrørende specialundervisning til senhjerneskadede
høringssvar fra Handicaprådet
Høringssvar fra hjernesagen
Behandlinger
- Handicap-, Psykiatri- og Sundhedsudvalget - 18. december 2008 kl. 18:00
- Økonomiudvalget - 26. januar 2009 kl. 13:30
- Byrådet - 2. februar 2009 kl. 17:00