Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Middelfart Kommune skal i 2008 formulere syv nye politikker. Der afholdes derfor en række borgermøder i løbet af 2008, hvor kommunens borgere får mulighed for at komme med input og ændringsforslag til de forskellige politikker. I forbindelse med et borgermøde i maj måned afprøvede medarbejdere i Middelfart Kommune guiden Planlægning af arrangementer.

Af Inger Hindhede Kjær

Lone Damgaard og Anne Hilman, projektmedarbejdere i Middelfart Kommune, er tovholdere for henholdsvis den nye Handicap- og psykiatripolitik og Børne- og ungepolitikken. De planlagde et borgermøde på Nørre Aaby skole i Nørre Aaby, hvor begge politikker var sat til debat på et to timer langt aftenmøde.

Da de fik guiden i hånden var mange af tingene givet på forhånd, og derfor måtte de i høj grad sikre tilgængeligheden ved at improvisere og løse tilgængelighedsproblemerne, som de dukkede op. En ikke helt optimal situation. Alligevel er den nok typisk for planlægning af et arrangement, hvor man ikke fra begyndelsen har indtænkt tilgængelighed. Deres erfaringer med at bruge guiden handler derfor i høj grad om, hvordan man gennem improvisation kan gøre arrangementet tilgængeligt og ikke mindst erfaringer om, hvad de vil gøre bedre næste gang.

Hvad stiller man op med et dårligt tilgængeligt sted?

De havde ingen indflydelse på valg af tid og sted. Både datoer og sted var blevet fastsat året forinden ud fra et ønske om en geografisk spredning af borgermøderne over hele kommunen. Da de først havde læst guiden følte de sig bestemt ikke trygge ved valg af stedet. De tog derfor ud på skolen for at undersøge de fysiske rammer.

De tjekkede parkeringsforholdene. Og det viste sig, at der ikke var nogen handicapparkering. Heldigvis skulle borgermødet foregå om aftenen og det ville derfor være muligt at køre op i skolegården og komme tættere på indgangsdøren.

Desuden sørgede de for skiltning af stedet, da det ikke var oplagt hvilket lokale borgermøde blev afholdt. Via skiltningen blev borgerne således ledt fra indgangen hen til mødelokalet.

De undersøgte også, om der var et handicaptoilet. Det var der. Men det lå langt væk fra selve mødelokalet. Løsningen på dette problem var at sætte skilte op, så deltagerne ville være i stand til at finde toilettet. Et andet problem var indgangsdøren, hvor der var et par trin op. Her allierede de sig med pedellen, som fandt en rampe frem. At de fik rampen på plads viste sig som heldig disposition, som Anne Hilman her fortæller:

’’Det var heldigt at vi fik rampen lagt ud, for den allerførste kunde i butikken, var rent faktisk en borger i kørestol. Og det viste sig, at ud af de ca. 45 mennesker, der deltog den aften, var der faktisk fire kørestolsbrugere.’’

Tilretning af mødets form

Mødets form var sat til to timers oplæg og debat uden pauser. Her anbefaler guiden, at man ikke planlægger for lange forløb, fordi nogle borgere grundet deres funktionsnedsættelse har brug for hyppige pauser. Med baggrund i denne viden blev der indlagt en pause midt i forløbet, der viste sig at falde meget naturligt i overgangen mellem udvalgsformandens oplæg og debatten, hvor deltagerne skulle opdeles i mindre grupper for at diskutere en udvalgt politik.

Desuden var projektgruppen opmærksomme på tilgængeligheden i forhold til bordopstillingen. Det betød, at der blev sikret den fornødne plads mellem bordene såvel ved bordene for kørestolsbrugere.

Formidling og tilgængelighed

Guiden anbefaler også, at al mundtlig information også gives på skrift for derigennem at sikre, at f.eks. borgere med hørenedsættelse har en mulighed for at følge med i, hvad der foregår, hvis de har problemer med at høre de mundtlige informationer. Derfor blev der sat skilte på alle gruppeborde, der forklarede, hvad der foregik ved bordene. Det hjalp samtidig deltagerne til at finde frem til det bord, de ønskede at sidde ved.

Forplejning og tilgængelighed

Guiden nævner også, at man bør indtænke tilgængelighed i forhold til den forplejning, man tilbyder deltagerne. I forhold til forplejningen behøvede projektgruppen dog ikke at ændre på planlægningen. Valget af frugt og vand var egnet for både diabetikere og allergikere.

Erfaringer med annoncering af mødet

Borgermøder i Middelfart Kommune bliver sædvanligvis annonceret i det lokale ugeblad. Således også dette borgermøde. Ordlyden og indholdet af annoncen havde projektgruppen ikke fået formuleret specifikt til dette arrangement, da det var en standardannonce skrevet af andre. En anden gang vil de dog også selv deltage i formuleringen af annoncen for at sikre sig at den underbygger arrangementets tilgængelighed, som Anne Hilman sagde:

’’Efterfølgende har vi jo tænkt over, hvordan vi kunne have gjort mere for at formulere annoncen, f.eks. give borgerne mulighed for at gør opmærksom på særlige behov ved at henvende sig til os. På den måde ville det have givet os mulighed for at tage højde for nogle ting, og samtidig ikke risikere, at borgere blev væk fra mødet, fordi de tænkte, at mødet alligevel ikke var tilgængeligt for dem. For eksempel overvejede vi at skaffe en tegnsprogstolk, men gik fra det igen, da det ikke er kommunens politik. Men rent faktisk mødte der en borger op til borgermødet, som havde brug for tolkebistand, men han havde så heldigvis selv fundet en løsning.’’

Inddragelse af borgere med handicap

I forbindelse med inddragelse og inklusion af borgere med psykiske og kognitive handicap på borgermødet, havde kommunens handicap- og psykiatrichef medtaget borgermødet som et punkt på et ledermøde for ledere og forstandere for bo- og væresteder. Her blev det aftalt, at man på bo- og værestederne ville gøre et forarbejde i form af at tale om, hvad et borgermøde er - og desuden diskutere indholdet i oplægget til handicap- og psykiatripolitikken. Endvidere ledsagede personalet borgerne fra bo- og værestederne til mødet for at skabe en tilstrækkelig tryghed for at de kunne deltage.

På selve aftenen ønskede projektgruppen desuden at signalere, at alle var velkomne til mødet. Derfor gav de hånd til alle fremmødte deltagere.

Evaluering af borgermødet

Projektgruppen oplevede borgermødet som meget vellykket. Alle fik sagt noget – også de psykisk syge. De har senere fulgt op på mødet og overvejende fået positive tilbagemeldinger. Selv om udgangspunktet for planlægningen af arrangementet ikke var optimal, lykkedes det altså at få det bedste ud af situationen, som Lone Damgaard her fortæller:

’’Tidligere når vi har lavet borgermøder i Middelfart Kommune er det ikke tilgængelighed, vi har tænkt mest på. Det har i stedet været forhold som: Hvornår er borgmesteren ledig, og hvordan kan vi fordele møderne bedst muligt rundt om i kommunen. Det, vi lærte i forbindelse med afholdelse af dette arrangement, var, at lokalet i Nørre Aaby ikke var tilgængeligt nok. Men med guiden i hånden fandt vi ud af, at vi hurtigt kunne få det til at virke mere professionelt med relativt få midler.’’

En registrering af bygningers tilgængelighed ville gøre alt lettere

En vigtig pointe som projektgruppen vil fremføre er, at det kunne være en god hjælp, hvis kommunen fik tjekket de bygningers tilgængelighed, som kommunen har tænkt sig at bruge til borgermøder. Det ville gøre arbejdet langt lettere for de medarbejdere, som skal arrangere borgermøderne. Dermed ville de kunne springe alle tilgængelighedstjeks af et sted over og udelukkende koncentrere sig om mødets form og indhold.

I forbindelse med afprøvningen af guiden gik det op for projektgruppen, hvor vigtig tilgængelighed er, som Anne Hilman siger:

’’Det er vigtigt, at stederne er tilgængelige, for der kommer mange forskellige mennesker med mange forskellige former for handicap. Og de skal alle have mulighed for at komme. Men det kræver nok, at man som kommune beslutter, at tilgængelighed til mødelokaler er vigtig.’’

Guiden har været en god hjælp

Lone Damgaard og Anne Hilmans erfaringer med guiden har været positive. Deres erfaringer er, at man kan bruge guiden alt efter behov og ikke mindst som en tjekliste for at være sikker på, at man har husket alt. Som Lone Damgaard her fortæller:

’’Det er en rigtigt god idé med en guide i forhold til planlægningen af et arrangements tilgængelighed. Guiden indeholder jo både de generelle overvejelser man bør gøre sig i forhold til et borgermøde og de specifikke overvejelser omkring borgere med særlige behov. Vi brugte guiden som en tjekliste. Kan vi gøre noget ved det her? Har vi taget stilling til det her: ja/nej osv. Der var nogle ting, vi ikke kunne gøre noget ved, mens der var andre ting, vi godt kunne gøre. Der er i alt fald ingen tvivl om, at fremover vil vi have langt mere fokus på tilgængelighed til arrangementer.’’