Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Når kommunernes medarbejdere planlægger lege- og idræts­aktivi­teter glemmer de ofte at indtænke aktiviteter, hvor børn og unge med handicap kan deltage. Men sådan behøver det ikke at være. Tine Soulié, konsulent fra Handicapidrættens Videnscenter kommer her med gode råd til, hvordan børn og unge med handicap kan inkluderes i lege- og idrætsaktiviteter.

Af Inger Hindhede Kjær

''Inddragelse af børn og unge med handicap i lege- og idrætsaktiviteter handler mere end noget andet om måden at tænke på'', siger Tine Soulié. ''Det handler især om vanetænkning. Mange tænker automatisk, at handicap og idræt ikke hører sammen. Men det er kun et spørgsmål om at bruge sin fantasi. Ved at ændre nogle små ting omkring aktiviteten, kan børn og unge med handicap sagtens være med - og på en måde, så alle har det sjovt.''

Vanetænkning gavner ikke nogen

Via Handicapidrættens Videnscenter rådgiver hun specifikt om inklusion af børn og unge med handicap i folkeskolens idrætsundervisning. Det er disse erfaringer, som kommunale arrangører kan gøre brug af, når de planlægger offentlige lege- og idrætsaktiviteter.

Børn og unge med handicap har jo også brug for at bevæge sig. Ikke mindst fordi de ofte på grund af deres handicap ikke får brugt kroppen i samme grad som andre børn og unge. Ifølge Tine Soulié er det børn og unge med bevægelseshandicap og synshandicap, der er sværest at inkludere i idrætsundervisningen. Og det er da også disse børn der har færrest erfaringer med at bruge kroppen i idrætssammenhænge. Men også børn og unge med andre former for handicap som f.eks. kognitive handicap eller psykiske sygdomme har ofte mindre erfaring med idræt, fordi de selv undgår eller ekskluderes fra de sociale sammenhænge, hvor leg og idræt foregår.

I skolesammenhænge fritages børn og unge med handicap ofte fra skolens idrætsunder­vis­ning. I stedet får de måske fysioterapi, spiller computerspil, tegner eller noget helt andet. Dermed går de ifølge Tine Soulié glip af både de fysiske og de sociale aktiviteter, der følger med idrætsundervis­ningen:

''Børn og unge med handicap har behov for, at deres kropslige kunnen, med eller uden brug af kørestol eller andre hjælpemidler, er optimale, for at de kan deltage i hverdagslivet og begå sig bedst muligt på egen hånd. Det trænes bedst gennem leg og idræt. Desuden lærer børn og unge også meget om sociale normer og spilleregler i idrætsundervisningen, samtidig med at de lærer deres krop at kende, får udviklet kroppens styrke, balance, koordination osv. Alt sammen færdigheder, som de også har brug for i andre sammenhænge. Ved at fritage børn og unge med handicap fra idrætsundervisningen fratager man dem muligheden for at styrke deres kompetencer inden for disse områder.''

Differentieret undervisning for alle

Tine Soulié lægger vægt på vigtigheden af at differentiere idrætsundervisningen. Det giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen for den enkelte elevs kompetencer. En tilgang, der vil være til glæde for alle børn:

''Det er vigtigt at tænke idrætsundervisningen mere differentieret. For det er ikke kun børn og unge med handicap, der kan have særlige behov i forhold til idrætsundervisningen. Rigtig mange børn har dårlige oplevelser i forbindelse med idrætsudøvelse. Man bliver jo nemt sårbar, når man står der og skal noget, og kroppen ikke vil. Der er jo i forvejen en meget stor bredde i, hvad børn kan/ikke kan i idrætsundervisningen. Når man står med en elev med et handicap, er man tvunget til at tænke differentieret undervisning. Og det tror jeg faktisk kommer de andre børn til gode, fordi man lærer at tænke bredt og mangfoldigt. Og man lærer at fokusere på den enkelte elevs kompetencer frem for elevens mangler.''

Kan man tage for meget hensyn?

Hvordan oplever lærere og børn den inkluderende idrætsundervisning? Kan man tage for meget hensyn til nogle få på bekostning af de mange? Tine Soulié har aldrig oplevet at børnene har beklaget sig. Men lærerne kan udtrykke bekymring for, at der bliver taget for meget hensyn til børnene med handicap, hvilket kan betyde, at børn og unge uden handicap ikke bliver tilstrækkeligt udfordret. Men i forhold til denne bekymring understreger hun, at differentiering handler om at tilgodese alles behov:

''Det skal ikke være sådan, at børnene med handicap skal begrænse de andre elever. Differen­tie­ret undervisning handler jo også om, at de børn og unge, som er rigtig gode til idræt også får de udfordringer, som de har behov for. Det drejer sig om læring for alle.''

Hvordan gør man i praksis?

Ifølge Tine Soulié vil det ofte være muligt at gøre undervisningen inkluderende. Det er et didaktisk valg. Når man i praksis arbejder med en inkluderende tilgang, kan man tage udgangspunkt i de aktiviteter klassen har valgt at arbejde med. Derefter skal man i gang med at tænke kreativt. Hvordan kan man ændre de valgte aktiviteter, så alle kan være med? Her er det altafgørende, at man sikrer den fysiske tilgængelighed til aktiviteterne.

Tine Soulié præsenterer en lang række forslag til at gøre aktiviteter inkluderende, hvorved man sikrer, at alle kan deltage. Som det fremgår af forslagene, er det ofte blot nogle enkle og meget konkrete ting, der skal til.

Oversigt over metoder til at gøre en aktivitet tilgængelig for alle

• Ændre på legens rammer!

  Hvis man leger fangeleg, kan man ændre på banens størrelse, ændre på deltager­antal­let, inddrage rekvisitter mv. For eksempel kan man give en elev i kørestol et tørklæde, som øger hans/hendes radius og dermed mulighed for at fange de andre. Hvis for eksempel en elev ikke kan gå/løbe, men godt kan deltage ved at kravle, så accepteres det, at han/hun deltager ved at kravle.

• Lav forskellige regler for forskellige børn!

  Man kan lave forskellige regler for forskellige børn. Det kan de andre børn godt acceptere, for de kan godt forstå, at legen ikke er sjov for det barn, som må gå ud af legen på grund af et handicap. Hvis man f.eks. leger stikbold kan man sige, at en elev med et bevægelseshandicap har tre liv, hvor de andre kun har et.

• Giv de andre børn et handicap!

  Man kan også lave aktiviteter, som tildeler de andre børn et handicap. Hvis der f.eks. er tale om en blind elev, kan man give de andre børn bind for øjnene. Man kan f.eks. lave redskabsbaner, som alle skal forsøge at komme rundt i med bind for øjnene. Boldspil eller tag-fat leg er en anden mulighed med bind for øjnene. Eller hvis der er tale om en bevægelseshandicappet elev, kan man binde benene sammen på de andre børn. Børn og unge uden handicap vil ofte finde disse lege rigtigt sjove. Og i en sådan leg får alle børn øvet koordination, balance og samarbejde.

• Giv børnene flere tilbud!

  Man kan også give eleverne mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter: Der kan etableres en række af stationer, man skal afprøve på forskellige niveauer. Eller man kan vælge mellem to aktiviteter: For eksempel kan en gruppe elever vælge en meget fysisk krævende aktivitet, hvor en anden gruppe vælger en aktivitet, som måske lægger mere vægt på taktik og samarbejde end på hurtighed og/eller hurtige boldskift. Det vil ofte være muligt, fordi der som regel er to lærere tilknyttet idrætsundervisningen.

• Lad børnene danne par elle små grupper

  I mange former for aktiviteter: fangelege, dansesekvenser, ekspressive aktiviteter, stafetter mm. kan deltagerne blive mere jævnbyrdige, ved at de skal samarbejde i par / små hold og samtidig får aktiviteten tilført ekstra dimensioner til udfordring og glæde for alle.

• Brug nye former for aktiviteter

  Man kan også præsentere eleverne for nye former for spil, lege eller idrætsgrene, der i højere grad tilgodeser, at alle kan deltage, frem for traditionelle idrætsgrene som fodbold, håndbold, højdespring osv.

Alle kan få råd og vejledning i Handicapidrættens Videnscenter

Videnscenter for handicapidræt tilbyder rådgivning inden for både idræts- og arbejdsmarkeds­om­rådet. Inden for idrætsområdet er det centrets opgave at rådgive om, hvordan idrætstilbud kan tilpasses, så mennesker med handicap kan deltage i tilbuddet. Der er to konsulenter tilknyttet idrætsområdet.

Alle kan få råd og vejledning fra centret i det omfang, der er tid og ressourcer til det på det pågældende tidspunkt. Hvis centrets konsulenter ikke selv kan afse ressourcer til opgaven, kan de trække på et bredt netværk og henvise til andre videnspersoner rundt om i landet.

Ifølge Tine Soulié har hun både en funktion som rådgiver og vidensindssamler:

''Jeg fungerer ofte som sparringspartner for idrætslærerne ude i skolerne i forhold til at gøre en særlig indsats for at inkludere børn med handicap i den almindelige idrætsundervisning. Samtidig indhenter jeg erfaring og viden om, hvordan det i praksis kan lade sig gøre, når man står i situationen. Det betyder, at jeg får erfaring fra praksis, så jeg ikke står og gør mig klogere på ting, som ikke kan lade sig gøre i praksis. Samtidig indsamler jeg idémateriale, som jeg kan videreformidle til andre skolelærere rundt om i hele landet.''

Her kan du læse mere om handicapidræt:

Læs mere om Handicapidrættens Videnscenter her >> www.handivid.dk

Råd og vejledning i relation til frivillig idræt kan hentes hos Dansk Handicapidræts-Forbund.

Læs mere om Dansk Handicapidræts-Forbund her >> www.dhif.dk

Læs mere om fysisk tilgængelighed til idrætsaktiviteter her >> www.idrætsrumforalle.dk