Projekt Mainstreaming af handicapområdet

I 2009 arbejder Glostrup Kommunes dagtilbud med at udarbejde børnemiljøvurderinger. Som en del af Projekt Mainstreaming af handicapområdet vil dagtilbuddene afprøve Værktøjet til interne styringsredskaber i forhold til deres Børnemiljøvurderinger. Arbejdet er kun lige kommet i gang, men pædagogisk konsulent Ulla Eriksen har positive forventninger til at indtænke handicapaspektet i Børnemiljøvurderingerne.

Af Linda Bendix

Et internt styringsredskab kan være en virksomhedsplan

Glostrup Kommune har i forbindelse med Projekt mainstreaming af handicapområdet været med til at udvikle og afprøve Værktøjet til interne styringsredskaber i tilknytning til Børne- og Kulturforvaltningens virksomhedsplan for 2008. I virksomhedsplanen beskrives de projekter og aktiviteter, der skal gennemføres i 2008. Virksomhedsplanen fungerer både som en handleplan og et internt planlægningsredskab i forvaltningen.

En af de delopgaver, der indgår i virksomhedsplanen for 2008, er dagtilbuddenes Børnemiljøvurderinger. Efter planen skulle dagtilbuddene afprøve Værktøjet til interne styringsredskab i forhold til Børnemiljøvurderingen, men da dagtilbudsområdet har været inde i en større omlægningsproces, har man ikke haft mulighed for at nå at afprøve værktøjet. Derfor bygger denne artikel alene på forventningerne til at inddrage handicapaspektet i Børnemiljøvurderingerne og ikke på dagtilbuddenes konkrete erfaringer.

Hvad er en Børnemiljøvurdering?

En børnemiljøvurdering indebærer, at dagtilbuddet skal udarbejde en beskrivelse og vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske miljø, og ud fra denne beskrivelse lave en handleplan for, hvilke løsninger dagtilbuddet vil iværksætte for at udbedre de forhold, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det overordnede formål er, at dagtilbuddene kan bruge Børnemiljøvurderingen som et redskab til at udvikle børnemiljøet.

Børn er forskellige

I Glostrup Kommune er det pædagogisk konsulent Ulla Eriksen, der er ansvarlig for, at Børnemiljøvurderingerne gennemføres. For hende er udgangspunktet i forhold til at inddrage handicapaspektet i Børnemiljøvurderingerne, at børn er forskellige, og at de rummer denne forskellighed. Som hun udtrykker det:

”Børn er åbne og nysgerrige. De kender ikke begrebet handicap. Hos børnene er der plads til forskellighed. Der er plads til, at vi kan være her alle sammen som ligeværdige. Men vi er jo forskellige. Derfor foretrækker jeg også at tale om børn som forskellige frem for at tale om et handicapaspekt.”

Inddragelse af børn med handicap

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og derfor skal børnenes oplevelser også inddrages. Ulla Eriksen fortæller, at dagtilbuddene i den proces skal være opmærksomme på, at alle børn – også børn med handicap - har mulighed for at blive inddraget i vurderingen af børnemiljøet. Hun har derfor opfordret lederne af dagtilbuddene til at være opmærksomme på, at også børn med handicap inddrages og høres. Hun fortæller, at kommunen allerede har gode erfaringer med at inddrage og høre børnene i forhold til at give børnene indflydelse på eget liv.

Børnemiljøet med et handicapaspekt

Ulla Eriksen har flere ideer til, hvor dagtilbuddene konkret kan gå ind og kortlægge det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og samtidig indtænke handicapaspektet i kortlægningen. I forhold til det fysiske miljø peger hun på følgende faktorer:

”Indeklima og ventilation har en vigtig betydning for trivslen for det enkelte barn. Indeklimaet har betydning for børn med astma og luftvejsinfektioner. Men det har også betydning for alle børns trivsel generelt. Også lysforholdene, både det naturlige og det kunstige, har betydning for svagsynede. I det hele taget er den fysiske indretning vigtig at tage højde for, når vi taler om plads til forskelligheder og plads til alle.”

I forhold til det psykiske miljø peger Ulla Eriksen på følgende:

”I forhold til det psykiske miljø bør man se på: Hvordan trives børnene? Hvordan er relationerne mellem barn-barn, barn-voksen? De dygtige ører og øjne kan lynhurtigt aflæse, hvordan trivslen er i dagtilbuddet. Det er også relevant at se på, om alle børn kan få lov at udfolde sig bedst muligt i dagtilbuddet.”

Derudover peger Ulla Eriksen på det æstetiske miljøs betydning for børnenes trivsel:

”Når dagtilbuddene skal kortlægge det æstetiske miljø, skal de kigge på, hvordan dagtilbuddet er indrettet: Hvordan er der udsmykket? Hvordan ser inventaret ud? Er det nedslidt? Er der rodet? For et barn, som har brug for meget firkantede rammer til at overskue verden, er det meget vigtigt at vide, hvorhenne puslespillene ligger, og hvor bilerne står. På samme måde er det vigtigt for det svagtseende barn at vide, hvor tingene er. Man bør heller ikke overfylde stedet med møbler, så man ikke kan komme rundt. Og man bør se på, om tingene står i børnehøjde, så også børn, der sidder i kørestol, kan nå tingene.”

Effekten af at inddrage et handicapaspekt

Efter kortlægningen skal dagtilbuddene lave en beskrivelse af, hvor det går godt, og hvor der kan laves forbedringer. Derefter skal de lave en handleplan for, hvordan og hvornår de vil iværksætte forbedringerne.

Ulla Eriksen har gode forventninger til, at arbejdet med at indtænke handicapaspektet i Børnemiljøvurderingerne generelt vil få en positiv effekt. Hun giver her et konkret eksempel på, hvordan det kunne gøre en forskel:

”Man kunne f.eks. indrette legepladsen anderledes, så børn med alle mulige forskelligheder kan bruge legepladsen. Man kunne f.eks. male nogle felter, der viser de forskellige funktioner på legepladsen. Det ville være en god hjælp for børn, der har svært ved at orientere sig, men vil også gøre det nemmere for alle andre børn at orientere sig.”

Ulla Eriksen mener, at der generelt er gode muligheder for, at dagtilbuddets personale gennem børnemiljøvurderingen får øget deres opmærksomhed og bevidsthed på børn med handicap og deres forskellige behov.

En øjenåbner

For Glostrup Kommune har det generelt været en øjenåbner for Børne- og Kulturforvaltningens dagtilbudsafdeling at deltage i Projekt Mainstreaming af handicapområdet. Ulla Eriksen fortæller:

”Arbejdet med at indtænke handicapaspektet i dagtilbudsafdelingens opgaver har givet stof til eftertanke. Det har fået vores øjne op for at huske handicapaspektet i de daglige arbejdsopgaver, hvor vi måske ikke altid har tænkt det direkte med. Det har bestemt gjort en forskel.”