Projekt Mainstreaming af handicapområdet

Til et brugergruppemøde i Glostrup Kommune i forbindelse med planlægningen af den nye daginstitution Perlen gav Lars Pedersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) feedback på tegningerne til byggeriet. Ved dette møde blev deltagerne introduceret til forståelsen af at tilgængeligt byggeri handler om andet end, hvad der står i lovgivningen. Blandt andet er det vigtigt at kunne sætte sig ind i forskellige funktionsnedsættelsers betydning for personens færden i det fysiske rum.

Af Inger Hindhede Kjær

Glostrup Kommune deltager i Projekt Mainstreaming af handicapområdet med at udvikle et værktøj, der skal hjælpe projektledere i kommunen med at indtænke tilgængelighed i forbindelse med nybyggeri og ombygning. Det var i den forbindelse at Lars Pedersen deltog i mødet. Formålet var, at han skulle gennemføre en screening af byggeriets tilgængelighed ud fra de foreliggende tegninger af byggeriet.  

Ændringer er stadig en mulighed

Byggeriet af Perlen er på dette tidspunkt på forprojektniveau, hvilket vil sige, at udformningen af selve bygningen er mere eller mindre fastlagt, hvorimod udformningen af udearealet endnu er løst skitseret. Det betyder selvsagt, at kommunen har større mulighed for at være lydhøre over for Lars Pedersen ændringsforslag i forhold til udearealet i modsætning til selve bygningen, som kun kan ændres i mindre grad.

Lars Pedersen gennemgik de foreløbige tegninger over bygningen fra ende til anden i forhold til den fysiske tilgængelighed jf. lovgivningen. Derudover var hans intention at udpege problemfelter i forhold til egnet tilgængelighed. Og hans standardbemærkning var: ’’Har I tænkt på, om den løsning nu også er den bedste?’, ’’Har I tænkt på, at man som svagtseende kan have svært ved at skelne døren fra væggen?’’ osv.

Ligeværdighed er målet

En af de vigtigste ting man skal have i mente, når man indtænker tilgængelighed, er dog ifølge Lars Pedersen ligeværdighed:

’’Det er altid en dejlig ting som kørestolsbruger at opleve, at man bliver opfattet som ligeværdig med alle andre forældre, blandt andet ved at kunne benytte sig af de samme ind- og udgange som alle andre forældre. Alle ind- og udgange skal jo være niveaufri. Det er jo i høj grad det tilgængelighed handler om: at mennesker med handicap skal føle sig ligeværdige med andre gennem at have samme muligheder som andre.’’

Screening af Perlens parkeringsplads

Han begyndte sin screening af byggeriets tilgængelighed med den besøgendes ankomst til bygningen, hans/hendes mulighed for at komme fra parkeringspladsen til indgangen, muligheden for at bevæge sig rundt inde i bygningen og benytte sig af bygningens faciliteter, og til sidst hans/hendes mulighed for at bevæge sig på udearealet, i dette tilfælde legepladsen.

’’Jeg kan ikke se nogen handicapparkeringspladser. Og det skal der faktisk være ifølge bygningsreglementet. Der skal være et passende antal handicapparkeringspladser i forhold til det totale antal parkeringspladser. De specifikke regler står i DS105. Pladsen skal desuden være markeret på asfalten, såvel som ved et skilt.’’

Screening af vejen fra parkeringsplads til indgangen

Også i forhold til tilgængeligheden fra parkeringsplads til indgang havde han nogle gode råd. Og her tænkte han både på kørestolsbrugere og svagtsynede:

’’Man skal være opmærksom på valg af belægning. For at belægningen skal være tilgængelig skal der være for eksempel fliser eller asfalt på gangbanerne. Derfor kan der godt være græs på alle andre arealer. Man bør også arbejde med kanterne for at hjælpe svagtsynede eller blinde forældre med at finde vej til indgangen. For eksempel kan en skillelinje mellem græskant og flisekant fungere som en ledelinie. Der kan også lægges en ledelinje i belægningen som både er følbar og har farvekontrast til den omgivende belægning. Ledelinier kan bruges som et æstetisk element i udearealerne. Der findes ingen faste løsninger, man skal blot tænke på, hvordan man bedst leder den besøgende, herunder blinde og svagtseende, den rette vej mod indgangen.’’

Screening af selve bygningen

Derefter var det selve bygningens tur:

’’Man kommer ind ude fra parkeringspladsen i dette hjørne’’, siger Lars Pedersen, mens han peger på tegningen. Det er glasdøre, som går indad, hvilket er godt. I skal dog huske, at jf. bygningsreglementet skal glasdøre markeres, så man kan se glasset. Det er desuden min vurdering, at entreen ikke er stor nok til at kunne rumme en kørestol. Her ville det være en god idé at rykke dørpartiet længere ud, så der blev mere plads i entreen til at manøvrere med kørestolen. Desuden vil jeg anbefale at I etablerer dørautomatik. Eller hvis I vælger at fastholde de manuelle døre, så skal I sørge for, at de ikke er for tunge at åbne. De bør ikke være tungere end en trækkraft på 2,5 kg ’’

Lars Pedersen fortæller endvidere, at man som tommelfingerregel skal regne med, at en standard manuel kørestol fylder 150 cm i vendediameter. En større stol skal man regne med fylder 200 cm. 150 cm er dog det man taler om i forhold til bygninger med offentlig adgang. Man skal også være opmærksom på, hvilken vej døren vender, for går døren indad i et vindfang som her, skal dørens opslag lægges oven i de 150 cm. Desuden skal man være opmærksom på, at dørens fri passagebredde skal være min. 77 cm. jf. Bygningsreglementet, men det anbefales, at passagebredde er 87 cm – altså en 10M dør.

Screening af indretningen

Man bør desuden arbejde bevidst med farver, der kan være en stor hjælp for børn og svagtsynede i forhold til at orientere sig i bygningen. Lars Pedersen forklarer det sådan her:

’’Det er godt at være opmærksom på farvevalg, særligt kontrastfarver. Det kan hjælpe svagtseende med at finde en dør. Hvis væggene f.eks. er lyse, bør dørene være mørke – eller man kan give dørkarmen rundt om døren en mørk farve. Det er vigtigt, at de valgte farver vitterlig står nok i kontrast i forhold til hinanden. Hvis I er i tvivl, kan I ringe til mig eller I kan gå ind på hjemmesiden www.dkblind.dk og læse publikationen ’Tilgængelighed i detaljen’.

Og han fortsætter med et andet godt råd:

’’En anden vigtig ting er skiltning. Det er vigtigt at skilte er tydelige, og at de skiller sig ud. Hvis man for eksempel har en hvid væg, skal skiltet have en mørk baggrund med lys skrift. Skriftstørrelsen skal forholde sig til læseafstanden og de skal placeres i øjenhøjde således man kan komme tæt på. Disse forhold kan også læses i Tilgængelighed i detaljen.’’

Under gennemgangen kom han også ind på overvejelserne omkring et eventuelt toilet for handicappede børn, hæve-sænkepusleborde, valg af dørhåndtag, hvilken vej døre skal åbne, niveaufri adgang i hele bygningen, mulighed for siddepladser strategiske steder i bygningen og på legepladsen, indretning af toiletter osv.

God tilgængelighed behøver ikke at være dyr

Det gennemgående tema i screeningen var at sætte sig i den handicappede brugers sted og sætte sig ind i hans/hendes behov. Og det behøver ikke altid at være dyrt, som han sagde:

’’Det er ikke altid de dyreste løsninger, der er de bedste. Hvis man i stedet kan udtænke løsninger på baggrund af den handicappede brugers behov, kan det være en lige så god løsning. For eksempel behøver man ikke investere i en specialdesignet vask til handicappede, som koster det hvide ud af øjnene. Det er en lige så god løsning at købe en ganske almindelige standard vask og så lave en hylde bagved. Det giver tilstrækkelig plads til kørestolen under vasken, formindsker rækkevidden til vandhanen og det giver mulighed for at lægge noget fra sig på hylden – men husk at trække afløbet ind til væggen.’’

Og med den pointe sluttede gennemgangen. Alle var blevet lidt klogere på tilgængelighed, uanset deres udgangspunkt. Og ikke mindst havde man nu en viden om, at SBI står til rådighed for yderligere rådgivning, hvilket brugergruppen var enige om at benytte sig af for fremtiden.

Det eneste deltagerne fortrød var, at Lars Pedersen ikke havde deltaget i processen lige fra starten, som Nina Skjøt-Pedersen, byggestyreren, sagde:

’’Vi var jo opmærksomme på tilgængelighed i programfasen, men det var mest i forhold til lovkrav, dvs. niveaufri adgang, handicaptoilet mv. Derfor var det meget lærerigt, at Lars kom ud over de krav, der er for kørestolsbrugere, men også kom ind på, hvordan man øger tilgængeligheden for denne og andre handicapgrupper ved at arbejde med indretning, farver og materialeforskelle. Men det ville have været rart, hvis han havde været med lige fra begyndelsen af processen.’’

Links

Læs publikationen ''Tilgængelighed i detaljen her'' >>

Læs mere om SBi og tilgængelighed her >>

Læs mere om tilgængelige legepladser i Legepladsen
nr. 3 sept. 2006 side 10-11 her >>