Bevægelseshandicap
Mennesker med bevægelseshandicap har nedsat funktionsevne i muskler og/eller led i arme, ben eller krop. Et bevægelseshandicap kan bestå i, at man er "ganghandicappet" på grund af nedsat funktionsevne i ben og/eller krop eller har nedsat funktionsevne i arme og hænder. Andre har nedsat funktionsevne i både ben og arme.
Nogle personer med bevægelseshandicap anvender kørestol, som kan være manuel eller eldreven. Andre klarer sig med rollator eller stok. Desuden bruger en del el-scootere.
Man skal være opmærksom på, at personer, som sidder i kørestol eller el-scooter, har nedsat rækkevidde, og øjenhøjden er lavere. Det har betydning for placeringen af de ting, man skal se og betjene med hænderne.
Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder mangler de finmotoriske evner til at håndtere og koordinere bevægelserne, hvilket har konsekvenser for deres evne til f.eks. at åbne tunge døre, trykke på kontakter og knapper, bære bagage eller at række op eller ned for at nå ting.
Et bevægelseshandicap kan opstå som følge af en sygdom eller ulykke eller som en aldersbetinget tilstand. Nogle mennesker med bevægelseshandicap oplever også smerter, hvilket yderligere nedsætter deres funktionsevne.
Tiltag som skaber tilgængelighed for mennesker med bevægelseshandicap:
Jævn, fast og skridsikker belægning uden niveauspring
Niveaufri adgangsforhold, ramper med vandrette reposer ved niveauspring og elevatorer mellem etager.
Brede døre
Gode passage- og vendebredder
Placering af inventar, spejle, udstyr m.m. i en for kørestolsbrugere passende højde.
Handicaptoiletter der er velindrettede for kørestolsbrugere
Handicapparkeringspladser med fast og jævn belægning samt opkørsel ved kantsten
Hvilepladser med god siddehøjde og rygstøtte
Håndlister der er gribeegnede ved trapper
Letbetjente døre, tryk- og betjeningsknapper.