Synshandicap
Gruppen af synshandicappede består både af blinde og svagsynede. Svagsynethed eller blindhed kan enten være medfødt eller opstå pludseligt eller gradvist senere i livet. Langt de fleste af de personer, som er blinde eller svagsynede, har erhvervet deres synsnedsættelse som unge eller voksne. Hovedparten er over 65 år.
Mange mennesker med synshandicap benytter hjælpemidler, når de færdes, i form af en førerhund eller en mobilitystok til at orientere sig med. Nogle vil også have en ledsager med. Stigende trafik er årsag til, at personer med synshandicap oplever en øget utryghed, når de færdes i trafikken, bl.a. fordi der mangler ledelinjer, og mange fodgængerfelter ikke har lydsignaler.
Mennesker med døvblindhed er omtalt under kategorien mennesker med hørehandicap.
Tiltag som skaber tilgængelighed for mennesker med synshandicap:
En enkel, konsekvent og logisk indretning af det fysiske miljø
Ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der følbart og ved brug af kontrastfarver adskiller sig fra den øvrige belægning
Trapper og ramper markeres ved begyndelse og afslutning med et opmærksomhedsfelt
Håndlister der starter og slutter vandret ved ramper og trapper
Markering med kontrastfarve af trinforkanter på trapper
Indgangsdøre og elevatorer markeres med et opmærksomhedsfelt, dvs. skift i belægning
Der indrettes med god brug af kontrastfarver, f.eks. mørke døre, lyse vægge
God - ikke blændende – retningsvisende belysning
Skriftlig information suppleres med mundtlig information
Visuelle signaler suppleres med lydsignaler
Forskellige trafikformer adskilles med f.eks. niveauspring
Skiltning med god kontrast og tydelig og læsbar skrift.