Bevægelseshandicap
Hvad indebærer et bevægelseshandicap?
Personer med bevægelseshandicap omfatter personer, som har nedsat funktionsevne i muskler og led i arme, ben og krop. Man kan dog også have et bevægelseshandicap som en konsekvens af nedsat lungefunktion.
Et bevægelseshandicap kan være medfødt eller opstå som følge af en sygdom eller ulykke eller som en aldersbetinget tilstand. Nogle mennesker med bevægelseshandicap oplever også smerter, hvilket nedsætter deres funktionsevne yderligere.
Hvilken betydning har et bevægelseshandicap i praksis?
Et bevægelseshandicap kan bestå i, at man er ”gangbesværet” på grund af nedsat funktionsevne i ben og krop. Eller at man har nedsat funktionsevne i arme og hænder. Eventuelt kan man have nedsat funktionsevne af både krop og lemmer. Et bevægelseshandicap på grund af nedsat lungefunktion vil komme til udtryk ved, at man ikke har luft nok til at kunne bruge trapper eller gå i længere tid.
Nogle mennesker med bevægelseshandicap anvender kørestol. En kørestol kan være manuel eller eldreven. Personer, som sidder i kørestol, har nedsat rækkevidde og øjenhøjden er lavere. Det har betydning for placeringen af de ting, man skal se og betjene med hænderne.
Andre med bevægelseshandicap kan klare sig uden kørestol, men anvender fx rollator. Personer med nedsat funktionsevne i arme og hænder kan have svært ved at håndtere og koordinere bevægelser, fordi deres finmotorik er nedsat. Det kan give problemer i forhold til at åbne tunge døre, trykke på kontakter og knapper, bære bagage eller at række op eller ned for at nå ting.
Hvad betyder et bevægelseshandicap i forhold til at deltage i arrangementer?
Når man skal tilrettelægge et arrangement, som skal være tilgængeligt for mennesker med bevægelseshandicap, skal man først og fremmest vælge et sted, hvor den fysiske tilgængelighed er af en høj standard. Det indebærer, at man gennemtænker den enkeltes færden til/fra arrangementet, såvel som hvordan han/hun kan deltage i selve arrangementet.
For eksempel skal der være handicapparkeringspladser for dem, som kommer i bil. Og mulighed for at benytte sig af offentlige transportmidler, dvs. at busstopstedet eller togstationen bør ligge tæt på stedet, hvor arrangementet afholdes.
Dernæst skal vejen fra handicapparkeringspladsen, busstopstedet og togstationen være farbar for kørestol/rollator og dårligt gående, dvs. at belægningen skal være niveaufri, fast og skridsikker. Både indgangen til bygningen og bygningen inden døre skal være niveaufri. Alle dørene skal være tilstrækkeligt brede, for at en kørestol kan passere. Dørene bør have automatisk døråbner, der gør det muligt for en person med funktionsnedsættelse at klare sig selv. Der skal være elevator i bygningen, hvis arrangementet foregår på andre etager end stueetagen. Der skal være et handicaptoilet i nærheden af, hvor arrangementet afholdes.
Tilgængelighed i bygninger
Inde i bygningen bør personen kunne bevæge sig rundt uden de store problemer. Det indebærer for eksempel frie gangarealer og passager, som kørestole kan passere frit. Inventaret skal være muligt at betjene uden brug af finmotorik eller mange kræfter. I praksis indebærer det, at det skal være muligt at gribe let om/skubbe til/trykke på døråbnere, dørhåndtag, toiletskyl, service mv. Desuden skal inventaret, f.eks. spejle og selvbetjeningsmonitorer, placeres i passende højde, så det kan betjenes fra en kørestol. Hvis funktionsnedsættelsen kræver særlige hjælpemidler, vil personen med handicap oftest selv medbringe disse.
Vær opmærksom på en eventuel personlige hjælper
Vær desuden opmærksom på, at nogle mennesker med bevægelseshandicap har en personlig hjælper med sig til at hjælpe med praktiske gøremål. Der skal også planlægges en siddeplads til hjælperen. Som arrangør kan du give deltagerne mulighed for at informere om, at de har en hjælper med i forbindelse med tilmeldingen til arrangementet.