Diabetes
Hvad er diabetes?
Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor kroppens egne insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ikke længere kan producere tilstrækkeligt med insulin. Der findes to væsentlige former for diabetes: Type 1 og type 2. Type 1 er insulinkrævende, mens type 2 kan reguleres ved hjælp af sund kost i kombination med tabletter og/eller insulin.
Hvad betyder diabetes i forhold til at deltage i arrangementer?
Når man skal tilrettelægge et arrangement, som er optimalt for diabetikere, er det først og fremmest tilbuddet om fedtfattig, sukkerfri og fiberrig kost, der skal inddrages i planlægningen. Desuden kan det være relevant at tage hensyn til diabetikere med funktionsnedsættelse grundet følgevirkningssygdomme. Der kan være tale om synshandicap og/eller bevægelseshandicap. De overvejelser, man bør gøre sig i forhold til disse funktionsnedsættelser, vil dog blive tilgodeset under disse handicapgrupper, hvorfor de ikke vil blive gentaget her.