Høre- og talehandicap
Hvad er et hørehandicap?
Gruppen af mennesker med hørehandicap dækker både gruppen af døve, døvblevne og hørehæmmede. Kendetegnende for gruppen er, at de har et kommunikationshandicap. I denne gruppe er også medtaget personer med talehandicap, fordi et talehandicap kan høre sammen med et hørehandicap.
Døvhed
Døve mennesker er født døve, eller også har de mistet hørelsen helt eller delvist i en tidlig alder. Døves første sprog er tegnsprog, og dansk er et fremmedsprog, hvilket betyder, at en stor del af gruppen kan have sproglige problemer med det danske sprog, såvel tale- som skriftsprog. Døve kommunikerer ved hjælp af tegnsprog og mundaflæsning. Tegnsprog er et fuldgyldigt sprog med sin egen selvstændige grammatik og opbygning.
Døvblevne
Døvblevne er mennesker, der har mistet hørelsen helt eller delvist, og ofte i en sen alder. Da hørelsen først er mistet, efter at personen har gennemgået en normal sprogudvikling, vil talesproget oftest være bevaret. For at forbedre kommunikationen anvender de fleste døvblevne i dag tegnstøttet kommunikation (TSK). Nogle benytter fortsat rent mund-håndsystem (MHS), der støtter mundaflæsningen.
Hørehæmning
Hørehæmmede er mennesker, der har et lille, et moderat eller et svært høretab. Denne gruppe vil ofte anvende et høreapparat. Et høreapparat giver ikke normal hørelse, men kan for mange forbedre hørelsen. Man skal dog være opmærksom på, at udbyttet af høreapparatet i visse situationer kan være begrænset. Det gælder f.eks., hvor lytteafstanden er stor og i situationer med f. eks. selskabsstøj, baggrundsmusik eller støjende maskiner. Hørehæmmede er den største og bredeste gruppe af hørehandicappede.
CI-opererede
CI-opererede (Cochlear implant - CI) er et avanceret høreapparat, som gennem indopererede elektroder og elektriske impulser giver meget svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd dog uden at opnå en normal hørelse. Man kan ikke på forhånd forudse, hvilket udbytte CI-opererede vil få, men en del af de opererede udvikler en så god hørefunktion, at den kan bruges til talesproglig udvikling. CI-opererede vil under alle omstændigheder, og som andre hørehandicappede, have særlige behov i forhold til kommunikation.
Hvad er et talehandicap?
Et talehandicap kan være et resultat af medfødt eller tidlig døvhed. Dette indebærer, at man aldrig lærer at tale, fordi man via hørelsen ikke lærer at genkende og gengive sprogets lyde. Et talehandicap kan dog også forekomme på baggrund af ulykke eller sygdom, der har nedsat kæbens, strubens og/eller stemmelæbernes funktionalitet. Selv om man har mistet sin normale stemme, kan man i nogle tilfælde lære at kommunikere på andre måder, f.eks. ved bestemte teknikker eller en vibrator.
Et talehandicap kan også være et resultat af ekspressiv afasi i forbindelse med en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Her har personen svært ved at udtrykke det, som han/hun gerne vil sige. Han eller hun kan simpelthen have svært ved at få de rigtige ord frem. I nogle tilfælde vil det være de forkerte ord, der kommer frem, hvilket kan give anledning til misforståelser.
Et andet talehandicap er stammen. Stammen er kendetegnet ved, at personen gentager begyndelsen af ord eller har svært ved at få ordet frem, så talen går helt i stå.
Hvad betyder et høre- og talehandicap i forhold til at deltage i arrangementer?
Når man skal planlægge et arrangement, hvor deltagerne kan have høre- og/eller talehandicap, er det først og fremmest vigtigt at vide, om nogle af deltagerne har behov for tolkning i form af tegnsprogstolk, skrivetolk eller MHS-tolk (Mund-håndsystemet kombinerer mundaflæsning med 15 forskellige håndstillinger, der viser de danske sproglyde, som ikke kan aflæses direkte på munden).
Disse oplysninger kan indhentes i forbindelse med tilmelding til arrangementet, hvor tilmeldingsblanketten bør give mulighed for at oplyse om dette behov.
Læs mere om MHS-tolkning i guiden Det gode møde på www.handicapmainstreaming.dk.
Derudover bør der være installeret teleslyngeanlæg og/eller FM-systemer, hvor lyden opfanges af en mikrofon. Endvidere er det vigtigt, at mundtlig information også gives på skrift eller på anden måde formidles visuelt.
Desuden bør man vælge lokaler, der har en god og hensigtsmæssig belysning, hvilket understøtter muligheden for at mundaflæse. Det er også vigtigt, at lokalet har en god akustik, hvor der afskærmes til baggrundsstøj. Det giver bedre muligheder for personer med nedsat hørelse, og som eventuelt bruger høreapparat for at høre, hvad der bliver sagt. Og det vil være lettere at forstå talehandicappede, som ofte taler lavt.
Yderligere information om tolkebistand
Tolkebistand kan bestilles på Center for Døves hjemmeside www.cfd.dk eller på Høreforeningens hjemmeside www.hoereforeningen.dk.
Personer med behov for tolkebistand har ret til tolkning i forbindelse med erhverv, uddannelse, sundhedsydelser og retshjælp. De offentlige myndigheder har pligt til at yde vederlagsfri tolkebistand til døvblinde, døve, døvblevne og hørehæmmede, både når myndigheden henvender sig til den hørehandicappede, samt når den hørehandicappede henvender sig til myndigheden eller deltager i aktiviteter arrangeret af det offentlige. Det handicappolitiske princip om sektoransvar betyder, at der, hvor behovet for tolkning opstår, skal behovet også løses.
Tolkebrugere kan i øvrigt søge om tolkebistand via det Sociale Tolkeprojekt til aktiviteter, som ikke dækkes af de områder, hvor der allerede er offentlig betalt tolkebistand.
Læs mere om reglerne for tolkebistand via det Sociale Tolkeprojekt på www.socialtolk.dk.