Kognitive handicap
Hvad er et kognitivt handicap?
Et kognitivt handicap kan skyldes en lang række sygdomme eller ulykkeshændelser. Mennesker, som har en kognitiv funktionsnedsættelse, er derfor ikke nogen homogen gruppe. Det indebærer også, at det affødte støttebehov kan være meget forskelligt. Nogle kan have brug for meget personlig assistance, og andre kan have et meget lille støttebehov. Et kognitivt handicap kan derfor også udmønte sig på mange forskellige måder og i forskellige grader, men vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.
Eksempler på sygdomme, der kan medføre et kognitivt handicap, er afasi, demens, epilepsi medfødt eller erhvervet hjerneskade m.m. Andre eksempler på diagnoser, der kan medføre et kognitivt handicap, er udviklingshæmning, autisme, Asperges syndrom, ADHD m.m.
Årsagen til udviklingshæmning
Årsagen til udviklingshæmning kan f.eks. være kromosomfejl, skader opstået i fostertilstanden eller under fødslen. At være psykisk udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere, og at man på nogle områder ikke når så langt i sin udvikling som andre. Mennesker med udviklingshandicap har som andre behov for at udvikle sig motorisk, sprogligt og socialt.
Årsagen til hjerneskade
Årsagen til en medfødt hjerneskade kan være misdannelser i hjernen i fostertilstanden,sygdomme eller iltmangel under fødslen. En erhvervet hjerneskade kan skyldes ulykke, blodprop eller blødning i hjernen eller anden sygdom, f.eks. hjernesvulster.
Hvad betyder et kognitivt handicap i forhold til at deltage i arrangementer?
En konsekvens af et kognitivt handicap kan være, at personen kan have svært ved at forstå, opfatte, fortolke, huske og planlægge. Det kan også have betydning for personens evne til at orientere sig i et fysisk rum, såvel som i skriftligt materiale. Desuden kan et kognitivt handicap medføre gener i form af koncentrationsbesvær, og at man hurtigt bliver træt.
Tilgængelighed for mennesker med et kognitivt handicap
Når man planlægger et arrangement, hvor deltagere kan have kognitive handicap, skal man tænke på at vælge bygninger, der er lette at orientere sig i. Det vil sige bygninger, som er indrettet på en overskuelig måde, hvor man bevidst har brugt farver og materialevalg til at skabe stringens og overblik over bygningens indretning og ruminddeling. Der bør også være en enkel og tydelig skiltning med billeder og symboler, der gør det lettere at finde rundt i bygningen. Brug også gerne oversigtskort over indretning af bygningen. Oversigtskort kan være fikseret på væggen, men kan også printes på papir, således at man kan tage det med sig rundt i bygningen.
Udlevering af skriftligt materiale
Skriftligt materiale bør tilbydes i en ’læs-let’ udgave. Det er en god idé at understøtte tekster med illustrationer, fotos, tegninger m.v. Skriftligt materialebør også tilbydes i elektronisk udgave eller som lydfil, fordi nogle mennesker med kognitive handicap kan have svært ved at læse og/eller forstå skreven tekst. De kan derimod godt forstå mundtlig information. Andre vil have det modsat.
Eftersom nogle mennesker med kognitive handicap kan have problemer med at læse eller forstå skreven tekst, vil de ofte ikke læse annonceringer af arrangementer. Derfor kan det være en god idé at være opsøgende i forhold til denne gruppe og sørge for, at informationer når ud til aktivitets- og beskæftigelsessteder, bosteder m.v.