Kropssproget
Når vi taler om kropssproget, taler vi om alt det, vi kommunikerer med ud over det talte ord, dvs. stemmens klang, mimik, gestik, kropsholdning, vejrtrækning, berøring, påklædning og duft.
Det er vigtigt at kunne aflæse andres kropsprog, fordi det giver os et supplement til at forstå det talte ord. Kropssproget kan både opbløde og gøre udtalelser hårdere end de eksakte ord. Samtidig kan kropssproget afsløre sindstilstande, følelser og holdninger. Og vi bruger også kropssproget til at vurdere andres troværdighed og integritet.
Ud over at kunne aflæse andres kropssprog, er det også vigtigt at være bevidst om dit eget. Hvordan virker du over for andre? Måske signalerer du noget uhensigtsmæssigt gennem dit kropssprog, som du slet ikke er bevidst om – og heller ikke ønsker at signalere. Du kan arbejde bevidst med dit kropssprog for at sikre, at der er overensstemmelse mellem dit kropssprog og det, du siger.
En tydelig kommunikation som arbejdsredskab
En tydelig og utvetydig kommunikation kan bruges som arbejdsredskab i forhold til at sikre en tillidsfuld relation og en god og åben dialog til borgeren. En tydelig kommunikation kan også være med til at give et godt førsteindtryk, hvilket er specielt vigtigt, hvis man kun taler kortvarigt med borgeren. Et positivt førsteindtryk er særlig vigtigt, når man ved, at vi danner os et indtryk af en anden person i løbet af de første to minutter – et indtryk, som kan være svært at ændre.
Kropssprogets elementer
Kropssproget består af en række elementer, som vi alle kender, men sjældent er bevidste om, hvordan andre eller vi selv bruger. Hovedparten af os aflæser og bruger nok disse mere eller mindre automatisk uden den store refleksion:
Berøringen
Vejrtrækningen
Stemmen
Mimikken
Posituren (kropsholdningen)
Gestikken
Duften
Påklædningen
Hvordan aflæses kropssproget?
Når vi skal aflæse den andens kropssprog, skal vi forsøge at gå så fordomsfrit ind i opgaven som muligt. Vi er ofte tilbøjelige til at bringe vores egne fordomme og forventninger ind i analysen af den andens kropssprog, hvilket kan forplumre et mere nøgternt billede af den anden.
Det er vigtigt at kunne sætte ord på de tanker, der forstyrrer sansningen af den anden. Man kan for eksempel spørge sig selv: Har det noget med fordomme at gøre, har det med tidligere erfaringer med personen at gøre, har det med noget i os selv at gøre, har det med situationen at gøre, eller har det ikke noget med situationen at gøre?
Det er også vigtigt at gå fordomsfrit ind i kommunikationssituationen, hvor vi er nærværende og registrerer det budskab, som den andens kropssprog fortæller os. En fordomsfri tilgang gør det nemmere at bruge vores sanser til at observere og analysere, hvordan den anden fremtræder i den konkrete situation.
En opskrift på aflæsning af kropssproget
Det er en god idé at anvende en systematisk metode til at aflæse kropssproget, som kan være med til at sikre, at alle elementer kommet med. Samtidig kan man indøve en metode, der kan være med til at sikre, at vi ikke begynder at fortolke den andens kropssprog, inden vi har analyseret og forsøgt at forstå den i forhold til konteksten. Målet er derfor først at indsamle og registrere information om den anden via det, den anden signalerer via kropssproget. Dernæst at analysere og fortolke situationen. Og til sidst handle ud fra den samlede mængde information set i forhold til konteksten.
Det kan umiddelbart forekomme omstændeligt og urealistisk at gennemanalysere så mange informationer. Men i praksis gør vi det hver dag på et split sekund. Vi gør det bare ubevidst og ustruktureret. Ved at blive bevidst om processen, bliver vi også bedre til at aflæse andres kropssprog såvel som at være bevidste om, hvordan vi selv fremtræder.
Indsamling af information består af fem punkter:
Forstå konteksten
Kropssproget skal altid forstås i en kontekst. Derfor er det vigtigt at gøre sig konteksten for samtalen klar. Hvad er samtalens formål? Henvender den anden sig i rollen som borger, kollega, ven, klient? Hvad er formålet med henvendelsen? – f.eks. ønsket om en økonomisk ydelse, rådgivning, sparring osv.
Brug dine sanser
Det kræver øvelse at bruge sine sanser bevidst, såvel som at sætte ord på dem. Til gengæld giver de mange oplysninger om, hvordan den anden opfatter situationen eller kan forventes at handle. I praksis handler det om at lære at lytte til din egen oplevelse af situationen: Hvordan oplever du den andens vejrtrækning, stemme, mimik, positur, gestik, duft og påklædning? Og er der overensstemmelse mellem kropssprog og tale?
Lyt til dit eget kropssprog
Det er vigtigt at lytte til dit eget kropssprog, når du kommunikerer med en anden. Det giver dig vigtige oplysninger om, hvordan du oplever samtalen. Ofte oplever vi en kropslig reaktion, inden vi når at registrere og forklare reaktionen rationelt. At sanse sig selv kræver ofte endnu mere øvelse end at sanse andre, da vi er bedre til at aflæse og reagere på andres kropssprog end vores eget.
Lyt til dine følelser
Lyt til dine følelser i situationen. Registrer dem.
- Oplever du handlingsimpulser?
Den anden kan vække en impuls til at handle hos os - til at gøre noget! Registrer denne oplevelse.
Fortolkning
Når vi har indsamlet alle ovenstående informationer, kan vi analysere dem. Hvorfor vækker den anden for eksempel de følelser i os? Er det ordene, der påvirker os? Er det kropssproget? Minder oplevelsen os om erfaringer fra vores eget liv? Skal vi reagere på vores følelser? Det er ikke altid hensigtsmæssigt at reagere på vores følelser, fordi de kan have baggrund i oplevelser fra vores eget liv – og derfor ikke vedkommer den anden, som vi taler med. Derfor er det vigtigt at stille sig selv spørgsmål som for eksempel: Hvorfor oplever jeg en trang til at handle i denne situation? Oplever jeg en beskyttertrang? Derefter kan vi overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at handle på impulsen.
Når vi har analyseret og fortolket de indsamlede informationer, vil vi i højere grad være i stand til at vurdere, hvornår og hvordan det er mest hensigtsmæssigt reagere i forhold til situationen. I en følelsesladet situation vil det ofte ikke være nødvendigt at handle, men blot være lyttende og nærværende. Føler vi os truet, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssig at reagere – såvel som det i andre tilfælde kan være hensigtsmæssigt at forholde sig i ro.
Vi bør altid vurdere en reaktion ud fra konteksten, og den vil være afgørende for, om det er hensigtsmæssigt at reagere eller ej.
Kropssproget i samtalesituationen
Det talte ord har stor betydning for, hvordan samtalen forløber. Med ord kan man vise den anden respekt, opfordre til videre samtale eller lægge en dæmper på samtalen. Det samme gælder for kropssproget.
Det er især blikket, som vi bruger til at regulere samtalen med. Et fokuseret blik på den anden signalerer, at vi er opmærksomt lyttende. Et tomt blik signalerer manglende interesse, manglende respekt, kedsomhed. Et flakkende blik signalerer uopmærksomhed, manglende koncentration osv. Desuden bruger vi redskaber som støttende og opmuntrende nik, hånd- og armbevægelser, ansigtsudtryk, fremadlænet eller tilbagelænet overkrop til at signalere interesse eller en manglende interesse for det, den anden siger.
I en samtale skiftes man normalt også til at tale. Det er én af måderne, vi viser hinanden respekt på. Taler den ene mere end den anden, kan det være udtryk for manglende respekt for den anden – alt afhængig af situationen. Det er derfor også en måde, man kan vise en borger respekt på, ved at sikre sig en nogenlunde jævn fordeling af taletiden.
Kroppens placering i samtalesituationen
Den måde, man placerer kroppen på i samtalesituationen, har også stor betydning for vores oplevelse af den anden. Vi kan stå front mod hinanden, med siden til, med ryggen til eller bagved den anden. Hvorvidt vi opfatter den andens kropsplacering som positiv eller negativ vil afhænge meget af konteksten.
I en samtalesituation er det meget almindeligt, at vi synkroniserer vores kropssprog efter den anden. Det er særligt udtalt, når vi er sammen med venner eller kolleger. Formålet med denne synkronisering er at vise fællesskab, forståelse, sympati og ligeværd. Det kan for eksempel komme til udtryk ved, at vi sidder på den samme måde, laver de samme bevægelser, drikker på samme tid osv. (et symmetrisk kropssprog).
Vælger vi derimod et kropssprog, som adskiller sig fra den andens, kan det have til formål at vise en afstandtagen, vise en uenighed, vise et ønske om at skifte samtaleemne osv. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, hvordan man placerer og bruger sin krop i samtalesituationen med en borger. Hvis man ønsker at opbygge en relation af tillid, er det derfor vigtigt, at man med kroppen indtager en åben og lyttende position. Derimod skal man ikke bruge det symmetriske kropssprog til at opbygge en tillidsfuld relation, for det kommer nemt til at virke kunstigt, når det bruges bevidst. Det kan således få den modsatte effekt af tillid, da samtalepartneren kan opleve at føle sig efterabet - og måske latterliggjort.
Den fysiske afstand i samtalesituationen
I samtalen med den anden er det vigtigt at være opmærksom på vores kropslige grænser i forhold til den anden. Vi har nogle sociale spilleregler, der afgør, hvor tæt vi ønsker at stå eller sidde over for hinanden. Spillereglerne afhænger også af, i hvilken kontekst samtalen foregår. Overskrides disse grænser, kan vi selv eller andre opleve det som meget grænseoverskridende og provokerende.
Det var Edward T. Hall, som i 1966 præsenterede teorien om social nærhed. I denne teori angiver han de fysiske afstande, som mennesker foretrækker at holde til hinanden i specifikke situationer.
Offentlig afstand:
Når man befinder sig i en situation, hvor flertallet vil opleve det som naturligt, at der er min. 3,6 m til det menneske, man kommunikerer med. Det kan for eksempel være en situation, hvor man giver en besked eller udstikker en ordre, eller afstanden mellem tilhørere og oplægsholder i forbindelse med et foredrag eller forelæsning osv.
Social afstand:
Når man befinder sig i en situation, hvor man opholder sig i et rum med fremmede, eller taler sammen med fremmede mennesker. Her vil flertallet opleve, at en afstand på 1,2-3,6m til andre mennesker føles naturlig.
Personlig afstand:
Når man befinder sig i en situation, hvor man har en personlig relation til en anden person. Der kan for eksempel være tale om relationer, der er præget af nærhed eller fortrolighed – og hvor kropskontakt er mulig. I denne situation vil de fleste opleve en afstand på 120-45 cm som naturlig – alt efter hvor godt vi kender den anden person.
Intim afstand:
Når man kommer meget fysisk tæt på en anden person, som det for eksempel sker ved omfavnelser, knus og kys. Man taler her om en afstand på mindre end 45 cm. Denne afstand accepteres typisk blandt venner, kærester og familiemedlemmer.
Den afstand, vi holder til andre mennesker, bruger vi til at signalere, hvilken grad af intimitet der er i relationen imellem os, såvel som vi ved at observere, hvor tæt andre står på hinanden, aflæser, hvor intimt de kender hinanden.
Hvis vi ikke overholder de uskrevne regler i forhold til at holde den rette afstand til andre mennesker, vil vi typisk føle stort ubehag. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at der også kan være kulturelle forskelle i forhold til disse regler.
Øvelse 1
En anden metode er at bruge et spejl til at blive klogere på dit eget kropssprog. Det er ikke nok, at du tror, at du viser en eller anden følelse, hvis dit ansigtsudtryk slet ikke viser denne følelse. Lige som skuespillere øver sig, kan du træne dig selv i at mærke, hvordan et ansigtsudtryk skal være, for at det også opleves af andre, som det er tiltænkt.
Det er altid en god øvelse at optage sig selv på video. Det giver dig bedre mulighed for at observere dig selv og dit kropssprog. Du kan for eksempel gøre det for dig selv eller sammen en anden. Andre vil også kunne give dig feedback på ting, som du ikke selv er opmærksom på.