Kunsten at stille de rigtige spørgsmål
Introduktion
Vi kan stille spørgsmål på mange forskellige måder. Med mindre vi bruger spørgsmål som et arbejdsredskab som f.eks. forskere, journalister, terapeuter eller coaches, tænker vi sjældent over, hvilken spørgeteknik vi bruger. Det kan dog være en rigtig god idé at sætte sig ind i forskellige spørgeteknikker og deres effekt, for ved at stille de rigtige spørgsmål i forhold til konteksten kan vi i høj grad styre samtalen.
Ved at stille de rigtige spørgsmål får vi svar på det, som vi gerne vil vide noget om. De spørgsmål, vi stiller, er med til at påvirke den andens sindsstemning. Og det kan medføre både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige konsekvenser. Vi kan for eksempel både vise den anden tillid og anerkendelse, såvel som vi kan aflede eller fremprovokere en konflikt.
Forskellige former for spørgsmål
Spørgsmål kan for eksempel opdeles i støttende og styrende. Når man stiller støttende spørgsmål, spørger man for at forstå borgerens opfattelse af situationen. I denne situation overlader man styringen af samtalens indhold og retning til borgeren.
Når man stiller styrende spørgsmål, forsøger man derimod at lede borgeren hen imod en anden alternativ opfattelse af situationen, alternative tankegange og handlemåder. Hvis spørgsmålene bliver meget styrende, betegnes de som ledende. I den situation er det dig, der styrer samtalen ved at forstyrre borgerens tankegang. Borgeren kan opleve denne form for spørgsmål som provokerende og kan opleve dig som uden forståelse for hans/hendes situation.
At lede en samtale er både at støtte og at styre dialogen. Det er en vekselvirkning. Sommetider støtter man mere, end man styrer.
Forskellige typer af spørgsmål
Udforskende spørgsmål:
Spørgsmål, der åbner op for samtale, eller spørgsmål, der opfordrer den anden til at fortælle om sig selv, en oplevelse eller en situation.
I praksis kan de tage form som klassiske hv-spørgsmål:
”Hvordan har du haft det?”
”Hvad får du tiden til at gå med?”De behøver ikke at være formuleret som deciderede spørgsmål, men kan være sætninger som:
”Og du har jo været i Brasilien..”
”Fortæl mig om, hvordan du har haft det siden sidst”
Uddybende spørgsmål:
Spørgsmål, hvor man spørger mere ind til det, som er blevet sagt.
''Hvad mener du med, at ….?''
''Kan du ikke prøve at fortælle mig lidt mere om …..?''
''Hvordan oplevede du ?''
Udfordrende spørgsmål:
Spørgsmål, der presser eller udfordrer den anden til svar, som de ikke selv var kommet med frivilligt.
Det er spørgsmål, som kan få den anden til at afsløre noget om sig selv, eller de kan åbne op for refleksion, som er medvirkende til, at personen får større indsigt i egne handlemåder og reaktionsmønstre. Sådanne spørgsmål kan virke provokerende i nogle situationer, men vil indgå som en naturlig del af en coachingsession.
''Hvilke muligheder ville det give dig, hvis ……?”
”Hvad ville der ske, hvis ….?”
”Hvordan kan du sikre dig, at …?”
”Hvad skal der til, for at ……?”
Afgrænsende spørgsmål:
Spørgsmål, der afgrænser svarmulighederne. Det vil typisk være lukkede spørgsmål.
Det er spørgsmål, man typisk vil bruge i en situation, hvor man indsamler oplysninger om en person. Det er således også spørgsmål, som ikke opfordrer til dialog om personlige emner.
''Hvornår har du sidst talt med din sagsbehandler?''
''Skal jeg bestille en taxa til dig?''
Fortolkende spørgsmål: Spørgsmål, som skal sikre, at man har forstået det, som er blevet sagt.
I praksis kan man enten gentage eller fortolke betydningen af det, som den anden har sagt:
''Når du siger, at ….. , skal jeg så forstå det sådan, at du mener, at …?''
''Du mener altså, at ……..?''
''Er det rigtigt forstået, at du oplever, at ……..?''
Tavshed:
Tænk over, hvordan du kan bruge pauser. De kan for eksempel bruges til at give borgeren tid til at tænke sig om. Du kan selv bruge pauser til at tænke dig om.
Hvilken effekt pausen får, er afhængig af, hvad du signalerer med kroppen og blikket. Du kan både signalere, at du holder pause, fordi du snapper efter vejret i ren indignation over noget, den anden har sagt – eller du kan signalere, at du reflekterer, er lyttende eller rummer det, den anden har sagt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at for lange pauser kan virke uhøfligt og provokerende – fordi det af nogle kan opfattes som en mangel på respekt.
Kunsten at stille gode spørgsmål
Hvis du øver dig i at stille gode spørgsmål, bliver du med tiden også bedre til at stille spørgsmål, som giver dig de svar, du søger. En tommelfingerregel er, at jo mere direkte, konkrete og specifikke spørgsmålene er, jo mere konkret vil borgeren svare.
Her er opstillet nogle kriterier for, hvordan man stiller gode spørgsmål.
1. Det gode spørgsmål opfylder følgende kriterier:
Det er relevant for konteksten
- Det skal være klart og enkelt formuleret
Det skal stilles på det rigtige tidspunkt
2. Inden vi stiller spørgsmålet, skal vi gøre os formålet med spørgsmålet klart:
Hvad har jeg brug for at vide?
- Hvad er min hensigt med spørgsmålet?
Hvordan formulerer jeg spørgsmålet, så jeg gør mig forståelig?
Øvelse 3
Du kan øve dig i at stille gode spørgsmål sammen med en kollega, en ven eller et familiemedlem. Du kan f.eks. vælge et emne, som du gerne vil have den anden til at fortælle noget om. Forbered herefter nogle spørgsmål og brug kollegaen som prøvekanin i forhold til forskellige typer af spørgsmål og formuleringer. Diskuter effekten af dine spørgsmål og formuleringer. Du kan eventuelt gentage samtalen forfra for at afprøve en optimeret udgave af dit interview.