Beskrivelse af kompenserende hjælpemidler
Introduktion
Brugere, der har en funktionsnedsættelse, som påvirker deres muligheder for at bruge internettet, kan anvende kompenserende hjælpemidler, der hjælper dem til at kunne bruge webben. Hjælpemidlerne kan være af en mere eller mindre lavpraktisk eller højteknologisk karakter. Og alt efter behov kan de bruges i kombination med hinanden.
Skærmlæsere
En skærmlæser er et program, der kan læse en elektronisk tekst op via syntetisk tale. Den bruges derfor typisk af blinde eller svagtseende, der ikke kan se skærmbilledet.
Der findes flere forskellige typer af skærmlæsere. De kan læse på mange sprog, men kun nogle enkelte af dem kan læse dansk. De mest almindeligt brugte skærmlæsere i Danmark er JAWS og Windows Eyes.
Via skærmlæseren har brugeren forskellige indstillingsmuligheder i forhold til de oplysninger, som han/hun gerne vil have om websiden. Det kan f.eks. være oplysninger om overskrifter, formularelementer, linklister m.m. Brugeren har også mulighed for at indstille den hastighed, som skærmlæseren læser op med.
For at skærmlæseren skal virke, skal hjemmesiden dog være skrevet i et sprog, der overholder World Wide Web Consortiets (W3C) standarder inden for brugen af f.eks. HTML, CSS osv. Der kan dog være forskel på, hvordan den enkelte type skærmlæser fortolker og aflæser indholdet på en webside.
Brugeren vil typisk anvende et tastatur sammen med skærmlæseren.
Links
Se video om, hvordan en blind bruger anvender en skærmlæser her >>
Se video, der introducerer brugen af en skærmlæser her >>
Læs W3C’s beskrivelse af, hvordan forskellige handicapgrupper bruger web her >>
Læs mere om skærmlæseren JAWS her >>
JAWS-gruppens hjemmeside indeholder nyttige links og tips med information om de danske versioner af JAWS.
Læs mere på JAWS-gruppens hjemmeside her >>
Download en gratis demoversion af Jaws her (demoversionen findes dog kun på engelsk) >>
Download dansk version af Jaws her >>
Læs mere om skærmlæseren Windows Eyes (findes ikke i en dansk version) her >>
Læs mere om skærmlæseren Hal (findes ikke i en dansk version) her >>
Punktskriftdisplay
Punktskrift er opbygget af et specielt alfabet, der er gengivet via ophøjede punkter, der kan føles via fingerspidserne. Punktskrift anvendes af blinde og døvblinde. Punktskrift blev udviklet til papirformatet, men kan i dag også anvendes via et dynamisk punktskriftdisplay.
Der er stor forskel mellem at få information gennem synssansen i forhold til følesansen. Følesansen er meget langsommere end synssansen, og selv de hurtigste punktskriftslæsere læser kun ca. halvt så hurtigt som en gennemsnitlig seende læser. Desuden giver følesansen ikke det samme overblik som synet.
I Danmark bruges for eksempel Pac Mate og Braille Lite fra Freedom Scentific, samt Pronto fra Braum. Disse produkter består af et punktskriftstastatur, et punktskriftsdisplay, og en lille LCD-tekstskærm. De kan både fungere som en selvstændig læse- og skrivecomputer, såvel som det kan kobles til en computer og anvendes som terminal. Når man læser eller skriver vises teksten linje for linje både på punktskriftsdisplayet og på skærmen. Det indebærer, at både blinde og seende kan læse teksten.
Links
Læs mere om punktskriftdisplayet ”Pac Mate” fra Freedom Scientific her >>
Læs mere om punktskriftdisplayet ”Pac Mate” fra Freedom Scientific her >>
Læs mere om Pronto fra Braum her >>
Læs mere om udstyr til punktskrift på Sensus' hjemmeside her >>
Forstørrelse af skærmen
Brugere med nedsat syn har mulighed for at forstørre skærmbilledet eller dele af indholdet ved hjælp af elektroniske forstørrelsesglas, dvs. ved at bruge softwarebaserede forstørrelsesprogrammer.
Disse forstørrelsesprogrammer forstørrer ikke alene skærmbilledet, men indeholder ofte også skærmlæserfunktionalitet, samt mulighed for at ændre kontrast, for- og baggrundsfarver mv.
Ulempen ved at bruge forstørrelsesprogrammer er, at der er risiko for at miste overblikket, fordi man kun ser et lille, men forstørret udsnit af hjemmesiden. Dermed kan man nemt miste overblikket over hele sidens indhold.
Links
Se video om, hvordan forstørrelsesprogrammer bruges af blinde brugere her >>
Der findes mange forskellige typer forstørrelsesprogrammet.
Læs mere om ’’ZoomText Magnifier’’ her >>
Læs mere om MAGic® Screen Magnification Software her >>
Oplæsningsværktøj
For brugere med læsevanskeligheder kan det være en fordel at få læst teksten op, samtidig med at de læser den. IT- og Telestyrelsen stiller et oplæsningsværktøj ''Adgang for alle'' gratis til rådighed for de brugere, der gerne vil have læst teksten op. Via den virtuelle fjernbetjening kan brugeren få læst den tekst op, som markeres på skærmen. Dette værktøj kan også bruges af brugere med nedsat syn, der foretrækker at bruge dette værktøj frem for en skærmlæser.
Værktøjet ''Adgang for alle'' er ikke målrettet blinde brugere, men svagtsynede eller andre, der gerne vil have teksten læst op. Den kan også bruges af ordblinde brugere, der hellere vil have teksten læst op, frem for at læse den. Værktøjet virker på den måde, at man downloader og installerer programmet. Når man åbner programmet kommer der et brugerpanel frem, der minder om en fjernbetjening. Man markerer den tekst, man gerne vil have oplæst.
Links
Læs mere om værktøjet ’’Adgang for alle’’ her >>
Se video om, hvordan brugere med læsevanskeligheder bruger oplæsningsværktøjer (amerikansk produceret) her >>
Talegenkendelse
Talegenkendelse er et softwareprogram, der kan transformere tale til tekst.
Værktøjet anvendes af brugere, der af den ene eller anden grund ikke kan bruge tastaturet – eller foretrækker denne metode frem for at bruge tastaturet. Det kan for eksempel være brugere med bevægelseshandicap, læsevanskeligheder mv.
Værktøjet fungerer på den måde, at brugeren dikterer den tekst højt, som han/hun gerne vil have skrevet, hvorefter programmet transformere talen om til tekst. Programmet fungerer bedst, hvis det er den samme person, der bruger programmet, således at programmet lærer at genkende personens udtale af ordene.
Links
Dictus er det første danske talegenkendelsesprogram.
Alternative tastaturer
Der findes mange former for specialdesignede tastaturer, som kan hjælpe brugere med bevægelseshandicap. Tastaturerne kan have en speciel form, tasterne kan have en særlig størrelse eller form, eller sidde med en anderledes afstand end ved almindelige tastaturer. Tasterne kan også have særlige funktionaliteter, som for eksempel at man kun kan taste en tast ad gangen.
Tastaturet kan eventuelt også bruges i kombination med et pegeredskab. Det kan for eksempel fungere således, at brugeren har et pegeredskab bundet omkring hovedet, som han/hun trykker på tastaturet med. Eller brugeren kan styre pegepinden med munden.
Links
Stavekontrol og elektroniske ordbøger
Det kan være en hjælp for brugere med læsevanskeligheder og kognitiv funktionsnedsættelse at bruge en funktion som stavekontrol. Denne funktion findes i de fleste tekstbehandlingsprogrammer.
Det kan også være en stor hjælp at kunne søge betydningen af eller retskrivningen af et ord i elektroniske ordbøger.
Links
Der findes også mange former for ordbøger.
Se eksempel på retskrivningsordbog her >>
Se eksempel på fremmedsprogsordbog her >>