Bevægelseshandicap
Brugere med bevægelseshandicap kan i forbindelse med webkommunikation have problemer med at bruge arme eller hænder. Bevægelseshandicappet kan have meget forskellig baggrund. Lige fra manglende arme og/eller hænder, manglende kontrol af arme/hænder, lammelser i arme/hænder, samt overbelastning af muskler som f.eks. ’musearm’ mv.
I forbindelse med brugen af web kan et bevægelseshandicap være ensbetydende med, at man ikke kan bruge manøvreringsredskaber som mus eller tastatur. I stedet kan man være nødt til at bruge specialdesignede mus, tastatur eller pegeredskab – eventuelt i kombination med hinanden.
Konsekvens af et handicap i forhold til brugen af web
Hjemmesider generelt designet til, at man navigerer med en mus. Det indebærer, at hele konstruktionen af hjemmesider er baseret på en navigering med mus. Og det kan derfor være et problem, hvis man ikke kan bruge dette redskab.
Først og fremmest kan en manglende mulighed for at bruge mus give problemer i forhold til at navigere på hjemmesiden. For eksempel er mange menuer konstrueret således, at de ikke kan bruges uden mus. Dernæst kan det være et problem at benytte interaktive formularer, fordi man sædvanligvis kommer fra felt til felt ved hjælp af musen. Desuden er mange pop-up vinduer baseret på at skulle lukkes ved hjælp af musen.
Hjemmesider kan dog konstrueres således, at de giver mulighed for at navigere med både tastatur og mus. Det betyder, at brugere, der ikke kan bruge musen, i stedet navigerer ved at bruge tastaturet og tabber sig igennem menuerne på hjemmesiden.
Kompenserende teknologi og webdesign
For at kunne navigere på en hjemmeside ved hjælp af tastaturet skal hjememsiden konstrueres, så brugeren kan tabbe sig igennem menuerne i en logisk rækkefølge. Ideelt set bør brugeren også have mulighed for at springe gentagne hovedmenuer over, fordi gennemgangen af en hjemmeside bliver meget langsom, hvis brugeren får gentaget hjememsidens menuer på hver side. En ’skip menu’- funktion vil derfor spare brugeren for både tid og ærgrelse. Dette er dog ikke et krav jf. retningslinjerne i WCAG 1.0.
Forskellige udformninger af tastaturer kan kompensere for det specifikke bevægelseshandicap. Desuden findes der pegeredskaber, som styres med hoved eller mund, der kan bruges sammen med tastaturet. Og der findes styringsredskaber, der kontrolleres med øjets bevægelser.
Endvidere findes der software, der kan omskrive tale til skriftsprog, såkaldt ’talegenkendelsessoftware’. Denne teknologi indebærer, at man indtaler en besked, som programmet så omskriver til tekst, som brugeren kan sende til en anden. Dermed undgår man at skulle bruge tastaturet.
Links
Læs mere om web og bevægelseshandicap på W3C’s hjemmeside her >>
Se en oversigt over hjælpemidler på EMU's hjemmeside her >>