Hørehandicap
Et hørehandicap indebærer en nedsættelse af hørelsen i større eller mindre grad. Ved brugen af web vil det især være i forbindelse med brugen af multimedier, at brugeren med et hørehandicap vil opleve problemer.
Nogle hjemmesider bruger også intro- eller underlægningsmusik, men her vil det i højere grad være den oplevelsesorienterede side ved brugen af web, som brugeren med et hørehandicap går glip af.
Konsekvens af handicap i forhold til brugen af web
Brugere med hørehandicap vil ikke kunne høre lydfiler med information eller lyden tilknyttet videoer. Derfor bør indholdet - den information, der præsenteres - i lydfiler og videoer være tilgængelig i en tekstudgave, hvor hele indholdet er gengivet.
Kompenserende teknologi og webdesign
En bruger med en hørenedsættelse kan selvsagt afhjælpe handicappet ved at skrue op for lyden på computeren.
Er brugeren derimod døv, er det noget sværere at kompensere for handicappet. Der findes software, der omskriver tale til tekst. Men softwaren virker endnu ikke optimal, da den fungerer bedst, hvis programmet i forvejen kender stemmen og er blevet tilrettet denne stemme.
Links
Se en oversigt over hjælpemidler på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside her >>
Se en oversigt over talegenkaldelsesværktøjer på Hjælpemiddelinstituttets hjememside her her >>
Læs mere om produktet Dictus til talegenkendelse her >>
Se en oversigt over hjælpemidler på EMU's hjemmeside her >>
Se artikel fra Hjælpemiddelinstituttet om erfaringer med talegenkendelse her >>
Læs mere om web og hørehandicap på W3C’s hjemmeside her >>