SKIP LINKS

Baggrundsviden om tilgængelig web

Synshandicap

Print

Brugere med synsnedsættelse sidestilles ofte med blinde brugere. Der findes dog mange varianter af synsnedsættelse. Lige fra intet syn, varierende grader af syn, til nedsættelse af synsfeltet.

Konsekvens af handicap i forhold til brugen af web

Det er graden af synsnedsættelsen, der er afgørende for, hvilke konsekvenser funktionsnedsættelsen har for brugen af web. At være blind eller have stærkt nedsat syn indebærer, at brugeren ikke umiddelbart kan finde en hjememside eller læse teksten på skærmen. Brugeren kan heller ikke se de videoer, billeder eller grafik, der måtte være på hjemmesiden. Et synshandicap vil derfor både påvirke muligheden for tilgangen til indholdet på web, såvel som den umiddelbare oplevelse ved brugen af web.

Kompenserende teknologi og webdesign

Forstørrelse af skærmen

Brugere med nedsat syn kan have glæde af at downloade et software program, der fungerer som et elektronisk forstørrelsesglas, der forstørrer skærmbilledet i små bidder.

Det er også muligt at forstørre dele af skærmbilledet gennem funktionaliteten i browsere, f.eks. ved at klikke på ’’CTRL’’ samtidig med, at man kører op og ned på scroll-knappen på musen. Denne funktionalitet er kun indeholdt i nye browsere. Man kan sikre brugerens mulighed for at forstørre teksten på skærmbilledet ved at bruge Cascading Styles Sheets (CSS) og angive relative enheder i forbindelse med layout af teksten.

Skærmlæser

Blinde brugere anvender en skærmlæser, der kan oplæse al tekst på websiden. Desuden er der mulighed for at bruge braille (blindskrift) display i kombination med et skærmlæserprogram. Her bliver skærmens tekst vist på displayet, som brugeren så kan aflæse med fingerspidserne. Disse to teknologier kan også bruges i kombination med hinanden.

En blind bruger anvender tastaturet

En blind bruger vil typisk ikke have nogen mus, fordi han/hun ikke kan se musemarkørens bevægelser. Desuden kan skærmlæseren ikke læse en mus’ bevægelser. I stedet vil brugeren anvende sit tastatur til at navigere med. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden er konstrueret således, at man kan anvende både mus og tastatur.

Anderledes at få læst en tekst op

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er anderledes for brugeren at få en webside læst op i forhold til at kunne se den. Via synet kan man blive ved med at se på en webside eller en tekst, indtil den giver mening. Desuden kan brugeren via synet danne sig et overblik. Når indholdet læses op, giver det ikke nødvendigvis hverken mening eller overblik. Derfor er det vigtigt, at websiden har en logisk opbyggning, der understøtter muligheden for at danne sig et overblik. Desuden skal man være opmærksom på, at det kan være sværere at opfatte en oplæst tekst. Af samme grund bør tekster være korte, klare og letforståelige.

Det tager tid at bruge skærmlæser

Generelt tager det længere tid at bruge en skærmlæser - også selv om brugeren selv kan indstille det tempo, hvormed skærmlæseren læser op. Det tager længere tid, både fordi skærmlæseren bruger lang tid på at læse al teksten op. Og fordi brugeren kan have behov for at få læst teksten op flere gange.

Optimalt bør der derfor være mulighed for at springe de menuer eller tekster over, som brugeren ikke ønsker at få læst op. En sådan ’skip menu’-funktion kan spare brugeren tid, og man kan undgå irritation over den langsommelige gennemgang af en hjemmeside. De brugervenlige genvejsmenuer, der konstrueres til fordel for den blinde bruger, kan laves i java script. Og de kan laves således, at den almindelige bruger ikke ser dem.

Al tekst skal være tilgængelig

Al tekst bør være tilgængelig for en skærmlæser. Det indebærer, at hvis man anvender et ikke W3C-format, som f.eks. pdf formatet, skal man sikre sig, at disse er gjort tilgængelige – eller at dokumenterne findes i en anden version, f.eks. en html udgave.

Desuden bør tabeller og formularer være tilgængelige for en skærmlæser, såvel som billeder bør være suppleret med korte beskrivelser af, hvad billedet forestiller (såkaldte ’alt’-tekster). Desuden bør videoer eller andre former for multimedieproduktioner være præsenteret ved hjælp af en tekst, der gengiver f.eks. videoens billedside.

Links

Læs mere om web og synshandicap på W3C's hjemmeside her >>

Læs mere om web og synshandicap på Dansk Blindebiblioteks hjemmeside her >>

Se en oversigt over hjælpemidler på EMU's hjemmeside her >>

Se et eksempel på IT- & Telestyrelsens hjemmeside, hvordan man kan arbejde med tekst, der repræsenterer lydsiden på en video her >>

Se et eksempel på en hjemmeside, der ved hjælp af tekst repræsenterer lydsiden på en video her >>

 

Links