Fokusgrupper
Fokusgrupper er en metode, hvor en udvalgt gruppe af borgere del-tager i et interview eller en samtale med hinanden om et tema. Mødet styres af en udenforstående person, som fungerer som interviewer, igangsætter, og som leder gruppen ind på at tale om de temaer, der ønskes input til.
Fokusgrupper kan sammensættes, så gruppen er valgt ud fra et kriterium om, at deltagerne enten udgør en homogen eller heterogen gruppe.
Fokusgruppemetoden kan være en metode til at inddrage borgere, der står i samme livssituation eller har bestemte livserfaringer til fælles. Det kan for eksempel være en gruppe af borgere, som har samme type funktionsnedsættelse eller fælles erfaringer som brugere af det offentlige system. Som eksempel kan nævnes familier med handicappede børn, som kan have enslydende erfaringer og interesser i forhold til kommunens tilbud og dialog med dem.
Fokusgruppemetoden kan også anvendes til at inddrage personer, som typisk ikke deltager i nærdemokratiske processer, og hvor fokusgruppen kan skabe en tillidsfuld ramme, som gør det muligt at tale om svære emner. Sådanne fokusgrupper kan for eksempel anvendes til at få input og komme i dialog med grupper i samfundet, som sjældent deltager ved for eksempel borgermøder, hvor det typisk er de ressourcestærke borgere, der kommer til orde.
Fokusgrupper kan også sammensættes som en heterogen gruppe ud fra strategisk eller statistisk begrundede valg. En fokusgruppe kan for eksempel sammensættes, så deltagerne repræsenterer forskelligheder med hensyn til køn, alder, erhverv, uddannelsesniveau, etnisk baggrund, religion, handicap m.v.
En fokusgruppe kan også have til formål at give kommunen input til en kommende handicappolitik og kan derfor sammensættes med repræsentanter fra forskellige handicapgrupper.
Overvejelser i forhold til deltagere med handicap
Et fokusgruppemøde skal i udgangspunktet planlægges, så det er tilgængeligt for alle. Værktøjet til planlægning af arrangementer giver gode råd herom.
Deltagerne i en fokusgruppe vil typisk være kendte og inviteres personligt til at deltage i fokusgruppen. Som planlægger kan man derfor bede deltagerne om at beskrive, om de har særlige behov med relation til handicap og funktionsnedsættelse. Derved får planlæggeren præcis viden om, hvilke behov der skal imødekommes, for at alle inviterede kan deltage i fokusgruppen.
Fokusgruppemetoden kan være velegnet ved inddragelse af borgere med kognitive handicap og borgere med psykisk sygdom, fordi fokusgruppen skaber en tryghed omkring deres deltagelse. Som planlægger kan man også søge råd hos videnspersoner i kommunen, som har kendskab til og kontakt med de pågældende borgergrupper.
Fordele og ulemper ved fokusgrupper
Fokusgrupper kan være velegnede til at delagtiggøre borgere, som sjældent eller aldrig deltager i nærdemokratiske processer. Det kan for eksempel være tilfældet for borgere, som har et kognitivt handicap, og som har behov for megen støtte i at forstå og kommunikere deres ønsker og interesser. Det kan også være tilfældet for borgere med psykisk sygdom eller social angst.
Samtalerne i en fokusgruppe kan samtidig være krævende og stiller krav til deltagernes kommunikative og forståelsesmæssige evner. Samtalerne kræver også, at deltagerne kan koncentrere sig over læng-ere tid og kan indgå i sociale samspil. Det kan derfor overvejes, om samtalerne kan foregå på alternative måder, f.eks. i korte forløb, som gentages med et par dages mellemrum, under en gåtur sammen eller i forbindelse med en aktivitet, som deltagerne er med i.