Hørehandicap
Gruppen af mennesker med hørehandicap dækker både gruppen af døve, døvblevne og hørehæmmede. Dertil kommer gruppen af døvblinde, som har et dobbelthandicap, i og med, at de både har et syns- og et hørehandicap.
Et hørehandicap kan skyldes arvelighed, fødselsskader, ulykker, sygdom eller alderdom.
Mennesker med hørehæmning har et lille, et moderat eller et svært høretab. Denne gruppe vil ofte anvende et høreapparat. Et høreapparat giver ikke normal hørelse, men kan for mange forbedre hørelsen. Man skal dog være opmærksom på, at udbyttet af høreapparatet i visse situationer kan være begrænset. Det gælder for eksempel, hvor lytteafstanden er stor og i situationer med selskabsstøj, baggrundsmusik eller støjende maskiner. Hørehæmmede er den største og bredeste gruppe af hørehandicappede.
En del mennesker med hørehandicap kan få indopereret et såkaldt cochlear implant (CI). Det er et avanceret høreapperat, som giver hørehæmmede, døvblevne og døve mulighed for at opfatte lyd gennem indopererede elektroder.
Som hørende skal man ikke være nervøs for at kontakte en person, der er døv. Man kan kommunikere på andre måder end gennem talen, f.eks. ved at bruge kropssprog og mimik eller skrive budskabet på papir. Det kan være meget frustrerende for en døv person, at folk henvender sig for at kommunikere, men opgiver, når de finder ud af, at man ikke kan høre.
Mange personer, som er døve, taler kun sjældent. Det skyldes ikke, at de er stumme, men at de ikke kan høre, om noget lyder forkert eller uklart.
Der findes forskellige tolkeformer, som mennesker med nedsat eller manglende hørelse bruger efter behov, f.eks. tegnsprogstolkning, mundaflæsning, skrivetolkning, tegnstøttet kommunikation (TSK), mund-håndsystem (MHS), håndalfabetet (HA), teksttelefon, taktiltolkning, LORM.
Tegnsprogstolkning kan bestilles via Center for Døve: www.cfd.dk.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personer med hørehandicap
Skab kontakt til den anden
Få øjenkontakt, og tal direkte til personen.
Hvis du ikke kan få en døv persons opmærksomhed via synet, kan du røre personens arm let. I mere akutte situationer kan du skabe vibrationer i omgivelserne ved at blinke med lyset, slå i bordet eller trampe i gulvet.
Hvis personen også har et synshandicap, kan du gøre opmærksom på din tilstedeværelse ved at give personens arm eller skulder et let klem. Fortæl hvem du er gennem de kommunikationshjælpemidler, personen medbringer. Giv altid besked, når du går.
Vælg det rigtige sted for samtalen
Sørg for gode lysforhold, så mundbevægelserne kan ses.
Vælg et sted med god akustik og undgå baggrundsstøj. Sluk radio, tv og støvsuger og undgå håndværkerlarm.
Tag hensyn til den andens hørehandicap
Tal klart og tydeligt – og ikke for hurtigt. Hørehæmmede har svært ved at skelne detaljer i lydene. Undgå at skjule munden, når du taler med en hørehæmmet, for hørehæmmede kigger også på dine mundbevægelser. Undgå derfor også tyggegummi, da det forringer muligheden for at mundaflæse.
Tal i almindeligt stemmeleje.
Tal kun én ad gangen.
Brug almindeligt brugte ord. Det giver en større sandsynlighed for, at personen kan mundaflæse ordet uden problemer. Det kan også være nødvendigt at gentage ord, hvis personen ikke har nået at opfatte alt, hvad du har sagt.
Hvis du ikke har forstået, hvad personen siger, er det i orden at bede ham/hende om at gentage sætningen.
Brug eventuelt skriftsproget som støtte i kommunikationen, enten i form af pen og papir eller via computer.
Når du skal kommunikere med en person, som er døvblind, kan du skrive med din pegefinger i hans/hendes håndflade. Det er en langsom kommunikation og anvendes kun, hvis I ikke kan tale sammen på andre måder. Hvis personen har en synsrest, kan du eventuelt vise tegn og bogstaver i luften eller skrive på papir med en tyk pen eller på computer.
Brug dit kropssprog: mimik, fagter, peg, ryst på hovedet osv.
Videregiv information både mundtligt og skriftligt
Hvis du videregiver vigtig information mundtligt, er det vigtigt, at den samme information tilbydes via et skriftligt materiale eller på anden måde formidles visuelt.
Sørg for tolk
Hvis du skal føre en længere samtale eller afholde et møde, en konference m.m., hvor der er en person til stede, som er døv eller svært hørehæmmet, er det vigtigt at bestille en tolk, f.eks. tegnsprogstolk, skrivetolk m.v.