Guiden Det gode møde (kort version)
Værktøjet til det gode møde

Hjerneskade

En hjerneskade kan være medfødt eller erhvervet. En medfødt hjerneskade kan skyldes misdannelser i hjernen i fostertilstanden, sygdomme eller iltmangel under fødslen. En erhvervet hjerneskade kan skyldes en ulykke, en blodprop, blødning i hjernen eller sygdom.

Mange hjerne­skadede får både kognitive funktionsnedsættelser og bevægeproblemer på grund af lammelser. Ofte mister en hjerneskadet evnen til at overskue situationer og planlægge sin hverdag. Der kan være hukommelsesproblemer og vanskeligheder med at udtrykke sig eller forstå det talte sprog (afasi). En hjerneskade medfører ofte personlighedsforandringer.

En hjerneskade har forskellige konsekvenser for personen, afhængig af hvor omfat­tende hjerneskaden er, og hvilke funktioner i hjernen den rammer. Mange hjerne­skadede får både kognitive funktionsnedsættelser og bevægelsesmæssige proble­mer på grund af lammelser af den ene kropshalvdel. Mens de fysiske funktionsned­sættelser er synlige for omgivelserne, er det langt vanskeligere at vurdere hjerne-skadens konsekvenser for de mentale funktioner. Ofte mister en hjerneskadet person evnen til at overskue en situation og planlægge sin hverdag. Der kan være hukommelsesproblemer og vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå det talte sprog, problemer med at læse, skrive og regne eller en meget lav træthedstærskel.

En hjerneskade medfører ofte personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan have svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, ad­færden kan virke stødende, eller personen kan være ude af stand til at opfange so­ciale signaler fra omgivelserne.

Demens

Demens er et resultat af en sygdomsproces og ikke udtryk for normal aldring. Demens kan skyldes forskellige sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsonisme, akolholmisbrug med flere. Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers. Alzheimers angriber de dele af hjernen, som kontrollerer tanker, hukommelse og taleevne. Sygdommen opstår gradvist, og personens tilstand forværres for det meste langsomt.

Symptomerne i det tidlige stadie er lettere hukommelsesproblemer, koncentrati­onsbesvær m.m., mens personen i det sene stadium har svære hukommelsesproblemer og er ude af stand til at klare sig selv.
Konsekvensen af demens vil i meget vidt omfang svare til de overvej-elser, man skal gøre sig i forhold til at kommunikere med mennesker med en hjerneskade. Derfor indgår de gode råd i forhold til kommuni­kationen med demente i afsnittet om gode råd i forhold til at kommunikere med mennesker med hjerneskade.

I forhold til kommunikationssituationen vil det være forskelligt, på hvilken måde kommunikation er påvirket. Det afhænger helt af, hvor skaden i hjernen er opstået. For eksempel kan mennesker, der har haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apoplexi) have svært ved at udtrykke sig. I svære tilfælde kan man kun sige enkelte ord eller måske slet ikke noget, mens de lettere former er ken­detegnet ved hakkende tale og problemer med at finde ordene. Desuden kan man have svært ved at skrive - eller at forstå, hvad der bliver sagt.

For den afasiramte vil kommunikation med andre mennesker ofte være et hårdt og besværligt arbejde, og der opstår tit misforståelser. I en samtalesituation er det derfor vigtigt, at personen får tid og ro til at lytte og forstå, hvad der bliver sagt – og ikke mindst tid til at formulere et svar.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personer med hjerneskade eller demens

Giv dig god tid til samtalen

• Det er vigtigt, at du signalerer, at du tager dig tid til at tale med personen. Vis ikke utålmodighed. Afbryd ikke den anden. Afslut ikke sætninger for den anden eller forsøg at gætte, hvad han/hun vil sige. Vær også indstillet på at gentage ord og sætninger flere gange, og vis over for den anden, at det er ok at få ordene gentaget.

Forklar problemstillinger ved brug af flere sansekanaler

• Et menneske med afasi kan have svært ved at opfatte ord, der bliver sagt. Derfor er det en god idé at understøtte ordene med indtryk fra andre sansekanaler. Tilbyd for eksempel forskellige versioner af informationsmateriale som læs-let versioner, elektroniske versioner eller lydfiler. Forsøg at underbygge dine ord med konkrete repræsentationer. Hvis en person for eksempel skal udfylde et skema, kan det være en god idé at tage skemaet i hånden, når du forklarer, hvad han/hun skal med det. Hvis du tilbyder personen en kop kaffe, kan du eksempelvis tage en kaffekop i hånden, mens du kommer med tilbuddet. Brug også gerne dit kropssprog til at understøtte dine ord.

Vær opmærksom på den andens forståelse

• Det er vigtigt, at du er meget opmærksom på, om den anden forstår, hvad du siger. Fasthold øjenkontakten med den anden og aflæs hans/hendes mimik og kropssprog. Du skal dog heller ikke overkompensere og behandle den anden som et barn. Undlad for eksempel at korrigere eller kommentere den andens problemer eller succes med at udtrykke sig.

Vær opmærksom på, om du har den andens opmærksomhed

• Mange hjerneskadede har koncentrationsproblemer og en lavere træthedstærskel end andre. Derfor kan det være en god idé at holde små pauser i samtalen. Af samme årsag skal du ikke planlægge lange møder med en person med hjerneskade.

• Hold dig til hverdagssprog, og lad være med at bruge lange sætninger. Det øger forståelsen. Hold dig til et emne af gangen. Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke.

• Det er en god idé at opsummere samtalens indhold i korte, enkle vendinger mod slutningen af samtalen. Dermed sikrer du, at I er enige om samtalens konklusioner.

• Vær opmærksom på, at nogle mennesker med hjerneskade har svært ved at være i et rum med mange mennesker. De har svært ved at opfatte, hvad der bliver sagt, når mange mennesker taler på en gang.

• Nogle afasiramte er usikre i brugen af ja og nej. Derfor kan du ikke være sikker på, at ja eller nej rent faktisk betyder ja eller nej. Sammenhold svaret med personens kropssprog og sammenhængen i samtalen. Hvis du er i tvivl, så spørg, indtil du er sikker på, at du har forstået den anden korrekt.