Guiden Det gode møde (kort version)
Værktøjet til det gode møde

Begrebet psykisk sygdom er ikke entydigt, men dækker over en lang række symptomer og sygdomme. Konsekvenserne af sygdommen kan være, at man reagerer stærkere eller anderledes på oplevelser i livet, end andre gør. Der er ingen enkle forklaringer på psykisk sygdom. Forklaringerne skal oftest findes i et kompliceret samspil mellem genetiske, sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Psykisk sygdom kan komme til udtryk på mange måder. Hvor påvirket det enkelte menneske bliver, afhænger ikke kun af sygdommens
karakter, men også af den enkeltes personlighed og ikke mindst omgivelsernes reaktion.

Fælles for flertallet af mennesker, som har en psykisk sygdom, er, at de i kortere eller længere perioder vil modtage behandling i form af indlæggelse på hospital el­ler ambulante forløb. Der kan også være tale om socialpsykiatrisk støtte eller andre former for hjælp til at kunne fungere i hverdagen.

Der findes mange forskellige psykiske sygdomme, og grænserne imellem dem kan være uklare. Overordnet skelnes der imellem ikke-psykotiske og psykotiske. Under kategorien ikke-psykotiske tilstande hører: angsttilstande, misbrug, personlighedsforstyrrelser og affek-tive sindslidelser (dvs. depressive, maniske, og manio-depressive tilstande). Under kategorien psykotiske tilstande hører skizofreni, som findes i flere former, der alle er kendetegnet ved nogle ka­rakteristiske forstyrrelser af tænkning, sansning og følelsesliv. De psykotiske symptomer er i de fleste tilfælde kun til stede i afgrænsede perioder. Der kan også være mennesker med diagnosen skizofreni, som aldrig oplever psykoser.

Når man møder mennesker, der har en psykisk sygdom, er det vigtigt at huske, at man ikke taler med ”sygdommen”, men med et menneske med en unik personlig­hed som alle andre. Han/hun lider blot af en sygdom, der påvirker hans/hendes måde at opfatte omverdenen på, og han/hun kan have en anderledes ad­færd end andre.

For mange menneskers vedkommende vil andre ikke umiddelbart lægge mærke til, at de lider af en psykisk sygdom. Mange lever med deres sygdom i mere eller min­dre ubemærkethed. Nogle balancerer mellem denne ubemærkethed og sygdomspe­rioder. Andre er meget påvirket af deres sygdom gennem hele livet.

Det skal bemærkes, at nedenstående gode råd om kommunikation i høj grad er rettet mod gruppen af mennesker med psykisk sygdom, som er meget påvirket af deres sygdom. Der vil typisk være tale om mennesker, der lider af en psykotisk tilstand, og som derfor kan have en meget an­der-ledes virkelighedsopfattelse end andre.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personer med psykisk sygdom

Inddrag personen i beslutninger under hensyntagen til hans/hendes ressourcer

• Mennesker med psykisk sygdom vil som alle andre gerne inddrages i beslutninger og have indflydelse på deres eget liv. Forsøg at danne dig et indtryk af personens ressourcer, og inddrag ham/hende i forhold til disse.

Stil kun realistiske krav

• Man bør kun stille realistiske krav til en person med psykisk sygdom. Det kan være svært at afgøre, hvor grænsen ligger, hvis man ikke har et godt kendskab til personen og den måde, hans/hendes sygdom kommer til udtryk. En person i en depressiv tilstand kan for eksempel ikke overkomme mange aktiviteter. Og man bør passe på med at aftale og planlægge mange projekter med en person, der har risiko for at ende i en manisk tilstand, da et højt aktivitetsniveau kan være med til at fremprovokere et udbrud af manien.

Udtryk dig enkelt, klart og direkte

• Informer en person, der har en psykisk sygdom, i korte, klare sætninger, og giv ikke for mange informationer på én gang.

• Nogle mennesker med psykisk sygdom kan opfatte udtalelser anderledes end andre. Nogle har svært ved at fortolke ironi, billedsprog og sarkasme korrekt.

• Det er i orden at bruge humor, da det kan afdramatisere en svær situation.

• Nogle mennesker med psykisk sygdom tolker meget på det, du siger. Bed evt. personen fortælle, hvad han/hun hører, at du har sagt.

Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen

• Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen. Fortæl, hvor længe samtalen skal vare, og om du for eksempel har indberetningspligt. Så undgår du, at personen med psykisk sygdom føler sig svigtet eller får næring til en eventuel paranoid fortolkning af, hvad der foregår.

Spørg ind til det, som du ikke forstår

• Spørg ind til det, du ikke forstår. En person, som er psykotisk, opfatter verden på en anden måde end dig og siger måske ting, som du ikke forstår. Det er i orden at bede personen redegøre for sammenhængen.

Signaler ro, overblik og stabilitet

• Mange mennesker med psykisk sygdom har en indre uro. Du kan afhjælpe denne uro ved selv at bevare roen og overblikket. Tilbyde din kompetence i at strukturere og planlægge opgaver.

• Tag dig god tid til at tale med personen. Hvis du viser tegn på stress, kan det have en afsmittende effekt på den anden.

Undgå som udgangspunkt fysisk kontakt

• Hvis du ikke kender den person, der har en psykisk sygdom, bør du undgå fy­sisk kontakt. Mange mennesker med psykisk sygdom, især mennesker med skizofreni, kan opleve fysisk kontakt med fremmede som meget grænse­overskridende.

• Hold god afstand til den anden. Nogle mennesker med psykisk sygdom, især mennesker med skizofreni, kan have et større behov for fysisk afstand til andre mennesker end normalt. (En god afstand er i praksis ensbetydende med en afstand på cirka 80 cm – for andre ligger intimsfæren på cirka 50 cm).

Diskuter ikke vrangforestillinger

• Hvis en person præsenterer vrangforestillinger, kan du spørge ind til forestillingerne og de følelser, de fremprovokerer. Men gå ikke ind i en diskussion af forestillingen. Accepter, at de er virkelige for personen, men gør det klart, at de ikke er din virkelighed. Pres dog ikke på.

Lav klare aftaler

• Det kan være en god idé at lave klare aftaler for, hvad der forventes af personen med psykisk sygdom. Lav en plan sammen, og skriv den ned i punktform. Aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte opgaver skal være løst.

• Vær opmærksom på, at en person med psykisk sygdom kan have svært ved at tage kontakt til andre. Derfor kan det være dig, der skal tage kontakten. For eksempel kan der være personer, der ikke tør åbne deres post. Derfor kan du ikke tage for givet, at personen rent faktisk har læst de breve, du har sendt. Det kan være nødvendigt at forsøge andre kontaktmåder som telefonopkald, e-mail eller besøg.

• Stil tydelige krav frem for at appellere. Fremsæt overskuelige valgmuligheder, som gør det nemmere for personen at træffe et valg.

• Aftal tid og sted, hvis I skal mødes igen.

• Giv kun én besked ad gangen.

• Afhold flere korte møder i stedet for et langt.

• Følg op på alle aftaler.

En ledsager er en god idé

• Det er ofte en god idé, hvis personen har en ledsager med til vigtige møder. På grund af koncentrationsbesvær, indre uro og indre stemmer hører personen ofte kun dele af samtalen. En ledsager kan hjælpe med at fastholde samtalens indhold og huske aftaler.

• Man kan også optage samtalen, så personen med psykisk sygdom kan lytte den igennem efter behov. Dette er dog ikke en god idé, hvis personen er psykotisk og har paranoide vrangforestillinger, idet en sådan handling kan øge paranoiaen.

Lad personen tale med den samme kontaktperson

• Det kan tage lang tid at opbygge et tillidsfuldt forhold til en person med psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt at lade den samme kontaktperson tale med personen fra gang til gang.

Vær opmærksom på den andens behov - også selvom han/hun ikke selv er det

• Nogle mennesker med psykisk sygdom har ikke overskud til at engagere sig i deres egne behov. I nogle tilfælde kan den manglende interesse for egne forhold i sig selv være tegn på, at personen har særligt behov for hjælp og støtte.