Talehandicap
Et talehandicap kan være resultat af medfødt eller tidlig døvhed. Det betyder, at man aldrig har lært at tale, fordi man via hørelsen ikke lærer at genkende og gengive sprogets lyde. Et talehandicap kan også opstå som resultat af en ulykke eller sygdom, der har nedsat kæbens, strubens og/eller stemmelæbernes funktionalitet. Selv om man har mistet sin normale stemme, kan man dog lære at kommunikere på andre måder.
Et talehandicap kan også skyldes en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det kan indebære, at personen har svært ved at udtrykke sig eller vælger de forkerte ord, hvilket kan skabe misforståelser.
Stammen er et andet talehandicap. Stammen er kendetegnet ved, at personen gentager begyndelsen af et ord eller har svært ved at få ordene frem.
Et talehandicap vil først og fremmest påvirke kommunikationssituationen i forhold til forståelsen af det sagte. Samtalens forløb og flow vil derfor være påvirket af omfanget af talehandicappet. Problemet vil være særligt udtalt ved det første møde. Allerede ved det næste møde vil du ofte være bedre til at forstå personen og hans/hendes måde at tale på.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med personer med talehandicap
Signaler, at du har tid til samtalen
Lad være med at afbryde den anden eller at forsøge at færdiggøre hans/hendes sætninger.
Bed den anden gentage sætningen, hvis du ikke forstår, hvad der bliver sagt
Det er i orden at bede personen gentage en sætning, hvis du ikke forstår, hvad der bliver sagt.
Du bør ikke forsøge at gætte dig til, hvad den anden vil sige. Men det er selvfølgelig situationsbestemt, hvornår man beder om en gentagelse eller gætter et enkelt ord, for at forstå helheden.