Kognitivt handicap
Hvad er et kognitivt handicap?
En kognitiv funktionsnedsættelse kan skyldes en lang række tilstande eller ulykkeshændelser. Mennesker, som har en kognitiv funktionsnedsættelse, er derfor ikke nogen homogen gruppe. Deres funktionsnedsættelse spænder fra personer, der har behov for meget personlig assistance, til mennesker der har et meget lille støttebehov. En kognitiv funktionsnedsættelse kan derfor også udmønte sig på mange forskellige måder og i forskellige grader, men vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.
Eksempler på tilstande, der kan medføre en kognitiv funktionsnedsættelse er demens, medfødt eller erhvervet hjerneskade (blodprop, hjerneblødning, hjernesvulst, meningitis), epilepsi, udviklingshæmning (f.eks. Downs syndrom), ADHD, autisme, Asperges syndrom, Tourettes syndrom m.m.
Kommunikation med mennesker med et kognitivt handicap
Da en kognitiv funktionsnedsættelse kan have mange forskellige årsager, vil funktionsnedsættelsen også komme til udtryk på mange forskellige måder. For nogles vedkommende vil personens intellekt eller sociale kompetencer være intakte, mens det for andre vil være nedsat. For andres vedkommende vil personens intellekt være intakt, mens personens sociale kompetencer er nedsat. For eksempel kan en person med ADHD fuldføre en uddannelse med flotte eksamensresultater, men personen kan have svært ved at fungere i sociale sammenhænge. En person med en hjerneskade kan have svært ved at varetage et lønarbejde på grund af en påvirket hukommelse eller evne til at udtrykke sig. Derimod kan personen være velfungerende i sociale sammenhænge.
Man skal samtidig være opmærksom på, at virkeligheden sjældent er så sort og hvid, som disse eksempler antyder. Funktionsnedsættelsen kan have forskellige sværhedsgrader og kan derfor påvirke den enkeltes muligheder for livsudfoldelse vidt forskelligt.
Da gruppen af mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse er så bred, vil det selvsagt være meget forskellige overvejelser, du skal gøre dig, når du kommunikerer med en person med en kognitiv funktionsnedsættelse.
Derfor vil det også være den enkelte type funktionsnedsættelse, der er afgørende i kommunikationssituationen. Dertil kommer, at den kognitive funktionsnedsættelse ofte ikke er synlig. Derfor er det måske først under samtalens forløb, du bliver opmærksom på, at personen har en funktionsnedsættelse.
Hjerneskader
Årsagen til en medfødt hjerneskade kan skyldes misdannelser i hjernen i fostertilstanden, sygdomme eller iltmangel under fødslen. En erhvervet hjerneskade kan skyldes en ulykke, blodprop eller blødning i hjernen eller anden sygdom, f.eks. hjernesvulster, meningitis. Nogle hjerneskader vil være livsvarige, mens andre i et vist omfang kan bedres ved genoptræning af hjernen.
En hjerneskade har forskellige konsekvenser for personen afhængig af, hvor omfattende hjerneskaden er, og hvilke funktioner i hjernen den rammer. Mange hjerneskadede får både kognitive funktionsnedsættelser og bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelser af den ene kropshalvdel. Mens de fysiske funktionsnedsættelser er synlige for omgivelserne, er det langt vanskeligere at sande og vurdere hjerneskadens konsekvenser for de mentale funktioner. Ofte mister en hjerneskadet person evnen til at overskue en situation og planlægge sin hverdag. Der kan være hukommelsesproblemer og vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå det talte sprog (afasi), problemer med at læse, skrive og regne eller en abnormt hurtig udtrætning.
En hjerneskade medfører ikke sjældent personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan have svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, adfærden kan virke stødende, eller personen kan være ude af stand til at opfange sociale signaler fra omgivelserne.
Under alle omstændigheder betyder en nyerhvervet hjerneskade helt nye livsbetingelser, der udfordrer både det menneske, der rammes af hjerneskaden og hans/hendes omgivelser i forhold til at finde nye mestringsstrategier til at kunne håndtere sociale relationer og hverdagens praktiske gøremål på de ændrede vilkår.
Demens
Demens er resultatet af en sygdomsproces og ikke et udtryk for den normale aldringsproces, men risikoen for at blive dement stiger med alderen. Demens kan skyldes flere forskellige sygdomme, som Alzheimers sygdom, Parkinsonisme, alkoholmisbrug m.fl. Den mest almindelige årsag til demens er Alzheimers sygdom.
Alzheimers sygdom angriber de dele af hjernen, der kontrollerer tanker, hukommelse og taleevne. Sygdommen opstår gradvist, og personens tilstand forværres for det meste langsomt.
Symptomerne i det tidlige stadie er lettere hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, problemer med at orientere sig, problemer med at formulere sig, træffe valg, forringet tidsfornemmelse, ændret adfærd, manglende motivation og initiativ, tendens til at blive deprimeret og aggressiv, lide af motorisk uro, samt manglende kontrol af følelser og tab af hæmninger. I mellemstadiet vil de nævnte symptomer forværres samtidig med, at personen kan miste evnen til at klare hverdagens gøremål som rengøring, madlavning, personlig hygiejne, påklædning m.v. Personen kan også lide af hallucinationer og vrangforestillinger. I det sene stadium vil personen være helt hjælpeløs og vil ikke kun klare sig selv uden omfattende støtte og hjælp.
I en kommunikationssituation vil konsekvensen af Alzheimers sygdom i meget vidt omfang svare til de overvejelser, man skal gøre sig i forhold til at kommunikere med mennesker med en hjerneskade. Derfor vil de gode råd i forhold til kommunikationen med demente ikke blive behandlet særskilt, men indgå i afsnittet om gode råd i forhold til at kommunikere med mennesker med hjerneskade.
Kommunikation med mennesker, som har en hjerneskade
I forhold til kommunikationssituationen vil det være forskelligt på hvilken måde, kommunikation er påvirket. Det afhænger helt af, hvor skaden i hjernen er opstået.
En hyppig konsekvens af apopleksi (hjerneblødning eller blodprop i hjernen) er for eksempel afasi, som er et resultat af, at iltmanglen i hjernen har beskadiget talecentrene. Afasien indebærer, at kommunikationen hjernecellerne imellem, såvel som kommunikationen mellem hjerneceller og talemuskler er beskadiget. Der hyppigst forekommende former for afasi er: ekspressiv, impressiv og global afasi.
Ved ekspressiv afasi har man svært ved at udtrykke sig. I svære tilfælde kan man kun sige enkelte ord eller måske slet ikke noget, mens de lettere former er kendetegnet ved hakkende tale og problemer med at finde ordene. Desuden har man svært ved at skrive. Derimod kan man godt forstå, hvad der bliver sagt.
Personer med impressiv afasi kan have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. I de sværeste former kan man ikke forstå noget som helst og føler, at man lever blandt mennesker, der taler et komplet uforståeligt sprog. I disse tilfælde taler man også selv uforståeligt. I de lette tilfælde er det kun mere komplicerede sætninger, man ikke kan forstå. Man vil ofte heller ikke kunne læse.
Den hyppigste form for afasi er global afasi, der indebærer en kombination af impressiv og ekspressiv afasi. Den indebærer, at man både har svært ved at forstå andre og at udtrykke sig. Det varierer, hvorvidt det er det ekspressive eller det impressive element, der er det overvejende.
For den afasiramte vil kommunikation med andre mennesker ofte være et hårdt og besværligt arbejde, og der opstår tit misforståelser. I en samtalesituation er det derfor vigtigt, at personen får tid og ro til at lytte og forstå, hvad der bliver sagt – og ikke mindst tid til at formulere et svar. Som samtalepartner nytter det ikke at forsøge at fremskynde formuleringsprocessen ved at forsøge at gætte sig til, hvad den anden siger eller forsøge at afslutte sætningerne for den anden. Det vil blot stresse og yderligere forvirre personen, fordi han/hun så pludselig også skal forholde sig til, hvad du siger, samtidig med at han/hun er i gang med at forsøge at formulere sin egen sætning.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person, som har en hjerneskade
Nedenstående råd er især målrettet mennesker med afasi. Afasi kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Vi er derfor nødt til ved det første møde at være meget opmærksomme på, hvordan afasien har ramt netop det menneske, som vi står overfor.
Vis respekt over for den anden
Der er en tilbøjelighed til at vise manglende respekt over for mennesker, hvis intellekt forekommer os lavere end gennemsnittes. Denne tilbøjelighed bør vi være meget bevidste om. Vær derfor opmærksom på, at du viser den fornødne respekt. Det indebærer for eksempel, at du ikke viser en eventuel irritation over at skulle bruge mere tid end vanligt på at servicere personen, eller at du skal gentage ord og sætninger mange gange.
Samtidig med, at du skal tage hensyn til den andens kognitive funktionsnedsættelse, skal du ikke gå i den anden grøft og i stedet behandle den anden som et barn. Du skal for eksempel ikke korrigere eller kommentere den andens problemer eller succes med at få ordene sagt.
Vær respektfuld ved at tage hensyn til den andens funktionsnedsættelse i forhold til din servicering af personen.Giv dig god tid til samtalen
Det er vigtigt, at du signalerer, at du tager dig tid til at samtale med personen. Vis ikke utålmodighed. Afbryd ikke den anden. Afslut ikke sætninger for den anden – eller gæt dig til, hvad han/hun vil sige. Vær også indstillet på at gentage ord og sætninger flere gange – og vis over for den anden, at det er ok at bede om at få ordene gentaget.
Forklar problemstillinger ved at bruge flere sansekanaler
Et menneske med afasi kan have svært ved at opfatte ord, der bliver sagt. Derfor er det en god idé at støtte ordene med indtryk fra flere sansekanaler. Måske kan det være en idé at udvikle en samling af illustrationer, der kan være med til at forklare de mest almindelige efterspurgte services.
Eksempler:
Skal personen for eksempel udfylde et skema, kan det være en god idé at tage skemaet i hånden samtidig med, at du forklarer, hvad han/hun skal med det.
Tilbyder du personen en kop kaffe, kan du tage en kaffekop i hånden, mens du kommer med tilbuddet.
Du kan også bruge dit kropssprog til at understøtte dine ord.
Du kan tilbyde skriftligt materiale, hvilket optimalt skal være i en læs-let version. I læs-let udgaver vil tekster ofte være understøttet med illustrationer, fotos, tegninger m.v., hvilket også underbygger den pædagogiske tilgang med at bruge flere sansekanaler i forhold til skriftlig formidling.
Hvis informationen findes i lydformat på en hjemmeside, kan du skrive adressen ned til vedkommende, så han/hun derhjemme kan lytte til informationen flere gange.Vær opmærksom på den andens forståelse
Det er vigtigt, at du er meget opmærksom på, om den anden forstå, hvad du siger. Det kan du blandt andet gøre ved at fastholde øjenkontakten med den anden og aflæse hans/hendes mimik og kropssprog.
Du skal også være opmærksom på, om du har den andens opmærksomhed. Mange hjerneskadede har koncentrationsproblemer og har en lavere træthedstærskel end andre. Derfor kan det være en god idé at holde små pauser inde i samtalen, hvis du kan se, at du har mistet den andens opmærksomhed. Af samme årsag skal du ikke planlægge lange møder med en person med hjerneskade, fordi han/hun ofte ikke vil kunne kapere store mængder information eller fastholde koncentrationen over længere tid.
Du øger forståelsen af det, du siger, hvis du holder dig til hverdagens sprog og ikke bruger for lange sætninger. Hold dig til ét emne ad gangen.
Tal langsomt og tydeligt, men overdriv ikke.
Det er en god idé at opsummere samtalens indhold i slutningen af samtalen. Men gør det kort og i enkle vendinger. Dermed er du med til at sikre dig, at I er enige om samtalens konklusioner.
Du skal være opmærksom på, at nogle mennesker med hjerneskade kan have vanskeligt ved at være i et rum med mange mennesker. De kan have svært ved at opfatte, hvad der bliver sagt, når flere mennesker taler i munden på hinanden. Der er mange lyde i et rum med mange mennesker, som i sig selv kan virke generende for personen med hjerneskade, fordi man kan være lydoverfølsom, samtidig med at lydene virker forstyrrende for koncentrationen.
Nogle afasiramte er usikre i brugen af ja og nej. Derfor kan du ikke være sikker på, at et ja eller nej rent faktisk betyder et ja eller nej. Sammenhold ja’et/nej’et med personens kropssprog og sammenhængen i samtalen og vurder, hvorvidt du kan tage udsagnet for pålydende eller ej. Hvis du er i tvivl om et svar, så spørg ind til svaret, indtil du er sikker på, at du har forstået den anden korrekt.
Udviklingshæmning
Årsagen til udviklingshæmning kan f.eks. være kromosomfejl (f.eks. Down’s syndrom), skader opstået i fostertilstanden eller iltmangel under fødslen. At være psykisk udviklingshæmmet betyder, at ens personlige udvikling går langsommere, og at man på nogle områder ikke når så langt i sin udvikling som andre. Nogle mennesker med udviklingshæmning har også en fysisk funktionsnedsættelse, der i visse tilfælde kan begrænse deres udviklingsmuligheder yderligere.
Den sene udvikling betyder dog ikke, at mennesker med udviklingshandicap ikke kan udvikle sig eller har behov for at udvikle sig. De har som alle andre behov for at udvikle sig kognitivt, motorisk, sprogligt og socialt. For manges vedkommende gælder endvidere, at den enkelte kan nå et højere funktionsniveau, hvis der arbejdes målbevidst på at forbedre specifikke kompetencer.
Kommunikation med mennesker med udviklingshæmning
Mennesker med udviklingshæmning er ikke nogen homogen gruppe. Deres funktionsniveau spænder fra personer, der har behov for omfattende personlig assistance, til mennesker, der har et meget lille støttebehov.
Mennesker med udviklingshæmning har en nedsat evne til at forstå, opfatte og lære. Det indebærer, at forståelse, opfattelse og læring foregår på en anden måde og/eller i et lavere tempo end hos andre mennesker. Selvom personen udvikler et sprog, vil han eller hun have svært ved at benytte det i gensidig kommunikation med andre. Nogle mennesker med udviklingshæmning har for eksempel svært ved at udtrykke sig, men kan godt forstå, hvad du siger.
Mennesker med udviklingshæmning kan være meget konkret tænkende og konkret forstående og har derfor ofte svært ved at forstå og handle i komplekse situationer. De kan have svært ved at forudse konsekvenserne af deres egne eller andres handlinger. De lægger ikke i samme omfang som andre mennesker - bevidst eller ubevidst – komplicerede strategier for at opnå deres ønsker og behov. Nogle mennesker med udviklingshæmning er kendetegnede ved, at de gerne vil gøre alle tilfredse og siger det, som de tror forventes af dem. Derfor opleves de ofte som ukomplicerede mennesker at være sammen med.
Denne egenskab indebærer dog, at mennesker med udviklingshæmning kan være lette at manipulere med, fordi de ofte ikke tiltror andre dårlige motiver. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at de ikke misbruges af andre, og at deres grænser ikke overskrides, fordi mange ikke kan sige fra.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person, som er udviklingshæmmet
Vis respekt over for den anden
Vis den samme respekt over for personen med udviklingshæmning, som du gør over for alle andre. Vær naturlig og imødekommende.
Tal direkte til personen og ikke til for eksempel en ledsager.Kommuniker på en enkel måde
Tal tydeligt og brug et let forståeligt sprog
Undgå mange indskudte sætninger
Tal i normalt stemmeleje. Udviklingshæmning indebærer ikke nedsat hørelse.Vær konkret og undgå underforstået humor
Vær opmærksom på dens andens forståelse
Det er vigtigt, at du er meget opmærksom på, om den anden forstår, hvad du siger. Det kan du blandt andet gøre ved at fastholde øjenkontakten med den anden og aflæse hans/hendes mimik og kropssprog.
Du skal også være opmærksom på, om du har den andens opmærksomhed.
Det er en god idé at opsummere samtalens indhold i slutningen af samtalen. Men gør det kort og i enkle vendinger. Dermed er du med til at sikre dig, at I er enige om samtalens konklusioner.Giv dig god tid til samtalen
Det er vigtigt, at du signalerer, at du tager dig tid til at samtale med personen. Vis ikke utålmodighed. Afbryd ikke den anden. Afslut ikke sætninger for den anden – eller gæt dig til, hvad han/hun vil sige. Vær også indstillet på at gentage ord og sætninger flere gange – og vis over for den anden, at det er ok at bede om at få ordene gentaget.
Vær ikke bange for at besvare de spørgsmål, du stilles. Men sig også fra, hvis du oplever, at dine grænser overskrides.
ADHD
Diagnosen ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er forholdsvis ny. Det vides derfor ikke, hvor mange voksne, der lider af ADHD, men et minimums estimat er ca. 2 %. Tidligere blev ADHD omtalt som DAMP. ADHD er en anerkendt diagnose, som blandt andet indgår i WHO’s diagnosesystem ICD-10.
Kernesymptomerne ved ADHD er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. Hos voksne kan hyperaktiviteten være mindre udtalt og i stedet erstattet af en indre uro og rastløshed. Voksne med ADHD vil i større eller mindre grad være præget af kernesymptomerne samt eventuelle vanskeligheder, som kan være en følge af et liv med funktionsnedsættelser.
De kan for eksempel have problemer med at fastholde et arbejde, planlægge og organisere deres sociale liv, deres privatliv, deres hverdag, samt fastholde nære relationer. Den manglende struktur kan opleves som et voksende kaos, som tapper den enkelte for energi og overskud, og som gør selv enkle gøremål uoverskuelige at gennemføre. En af årsagerne til, at det kan være svært at fastholde og afslutte igangværende opgaver er, at personen konstant forstyrres i sit forehavende af nye idéer, indtryk og impulser, som i stedet forfølges.
En af mestringsstrategierne til at imødegå kaos er at strukturere alle aktiviteter ved hjælp af systemværktøjer som for eksempel kalendere, handleplaner, huskesedler osv. En sådan strategi hjælper personen tilbage på sporet af det, som han/hun var i gang med – og kan derfor være en hjælp til rent faktisk at gennemføre planlagte opgaver. Mange bruger for eksempel et kalendersystem med piktogrammer, der symboliserer alle de daglige handlinger, aktiviteter og gøremål, som den enkelte skal gennemføre i løbet af dagen.
Der findes en række beslægtede neuropsykologiske tilstande, der kan minde om ADHD, f.eks. autisme, Aspergers syndrom eller Tourettes syndrom. Det vil være for omfattende at medtage en beskrivelse af alle disse tilstande i denne guide. I en kommunikationssituation vil man i nogen omfang kunne bruge de gode råd, der gives i forhold til at kommunikere med mennesker med ADHD, i forhold til at kommunikere med mennesker med de nævnte beslægtede tilstande. I andre tilfælde vil der være tale om helt specifikke behov i kommunikationssituationen, hvor det vil være nødvendigt at kende den enkelte borgers individuelle behov for at kunne kommunikere tilfredsstillende med ham/hende.
Kommunikation med mennesker, som har ADHD
Mange voksne med ADHD føler en konstant indre uro og rastløshed, som for eksempel resulterer i en manglende koncentration. I en kommunikationssituation kan det komme til udtryk ved, at personen ikke kan fastholde koncentrationen på emnet, der tales om - eller måske forlader samtalen. Der kan også ske det, at personen kompenserer for den indre uro ved at blive meget talende. I sjældne tilfælde kan uroen komme til udtryk ved aggressive reaktioner.
Mennesker med ADHD kan have svært ved at tolke og forstå sociale situationer, sociale spilleregler og selve kommunikationssituationen, der foregår mellem mennesker. Det kan også betyde, at de kan komme til at overskride andres grænser.
Mange mennesker med ADHD har desuden et hidsigt temperament. De bliver let provokerede eller føler sig konstant irritable. Vredesudbruddene er dog kortvarige og er ikke ledsaget af nogen gennemgribende fjendtlighed over for den anden. Ofte er personen flov over sin opførsel bagefter. En del personer har også en udpræget retfærdighedssans, når det angår deres egen person, som ikke i samme grad gælder på andres vegne. Det kan nogle gange give anledning til konflikt, fordi personen med ADHD føler sig trådt på, uden at den anden part nødvendigvis har opfattet situationen som konfliktfyldt.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person, som har ADHD
Vis respekt over for den anden
Mange mennesker med ADHD oplever, at de bliver overhørt og overset, når de møder det offentlige system. Derfor er det vigtigt, at du udviser åbenhed og respekt i mødet, således at de oplever, at de bliver taget alvorligt. Respekt viser du også ved at lytte til, hvordan ADHD påvirker deres liv, og hvilke særlige behov det skaber. Det er også vigtigt at lytte til, hvilke interesser og ønsker de måtte have.
Respekt kan du også vise mennesker med ADHD ved at informere dem i samme omfang som borgere uden handicap. For eksempel er det vigtigt at informere og vejlede dem omkring rettigheder, pligter og muligheder i forhold til lovgivningen.
Det kan også være nødvendigt at hjælpe personen med en klageproces, for det vil mange mennesker med ADHD ikke selv kunne overskue og organisere. Det kan endvidere være en god idé at give vejledningen både skriftligt og mundtligt.Inddrag personen i beslutninger med hensyntagen til hans/hendes ressourcer
Det vil være individuelt, hvilke ressourcer den enkelte person med ADHD har. Men som udgangspunkt vil mennesker med ADHD, som alle andre, gerne inddrages i de beslutninger, der tages - og som får indflydelse på deres liv. Forsøg derfor at danne dig et indtryk af personens ressourcer og inddrag personen i beslutninger i forhold til disse.
Signaler ro og overblik
Du kan afhjælpe den andens indre uro ved selv at bevare roen og overblikket samt tilbyde din kompetence i at strukturere, organisere og planlægge opgaver og handlinger. Hvis du viser rådvildhed eller usikkerhed, vil den andens følelse af indre uro og kaos tilsvarende stige.
Tag dig god tid til at tale med personen. Hvis du viser tegn på stress, vil det have en afsmittende effekt på den anden.Sørg for, at samtalen er struktureret
Vær konkret og hold dig til emnet, som I skal tale om. Det viser, at du er struktureret og giver dermed den anden ro. Samtidig hjælper det den anden med at fastholde koncentrationen, fordi du ikke inviterer til at tale om andre emner eller giver den anden stof til associationer.
Vær forsigtig med spidsfindig eller underforstået humor. Den anden kan ikke nødvendigvis afkode, hvad du mener, fordi han/hun ikke har de samme sociale kompetencer som andre.Fasthold den anden i situationen
I en kommunikationssituation kan du hjælpe personen med ADHD i en samtalesituation ved at fastholde emnet, som I taler om.
Lav klare aftaler
Det kan være en god idé at lave meget klare aftaler for, hvad der forventes af personen med ADHD, og at I taler igennem, hvordan aftalen i praksis kan løses. Lav en plan sammen. Skriv den ned i punktform. Aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte punkter/opgaver skal være løst. Vær opmærksom på, at mennesker med ADHD kan have svært ved at tage kontakt til andre.
Derfor kan det være dig eller andre, der skal tage kontakt til personen med ADHD.
Stil tydelige krav frem for at appellere. Fremsæt overskuelige valgmuligheder, der gør det nemmere for personen at træffe et valg.
Skal I mødes igen, så aftal tid og sted for næste møde.
Giv kun én besked ad gangen.
Det kan være en god idé at afholde flere kortere møder frem for ét langt.
Følg op på alle aftaler.En ledsager er en god idé
Det vil ofte være en god idé, hvis personen har en ledsager med til vigtige møder. På grund af koncentrationsvanskelighederne hører personen ofte kun dele af samtalen. Han/hun kan også have problemer med at huske, hvad der blev sagt, og kan derfor have problemer med at forstå udfaldet af mødet. Ledsageren kan efterfølgende være med til at fastholde samtalens indhold og til at huske de aftaler, der er indgået. Det kan også være en god idé at optage samtalen, således at personen med ADHD kan lytte til samtalen igen efter behov.
Lad personen tale med den samme medarbejder ved henvendelser
Det kan tage lang tid at opbygge et tillidsfuldt forhold mellem en medarbejder og en person med ADHD. Derfor er det vigtigt at lade den samme medarbejder tale med personen med ADHD, når personen henvender sig. Det betyder, at personen med ADHD opbygger en tillid til medarbejderen, samtidig med at medarbejderen lærer personen og hans/hendes ressourcer og livssituation at kende samt de særlige behov, personen med ADHD har i forhold til kommunikationssituationen.
Koordiner indsatsen
Mennesker med ADHD har ofte komplekse problemstillinger og kan derfor have behov for hjælp og støtte fra flere forskellige faggrupper. Samtidig har de svært ved at holde overblik, planlægge og strukturere. Derfor er det ofte nødvendigt at vurdere brugerens helhedssituation, hvor en professionel påtager sig opgaven med at koordinere indsatsen. Den koordinerende indsats indebærer også, at borgeren såvel som relevante fagpersoner inddrages, så borgeren kan bevare overblikket over sin sag.