Guiden det gode møde del 2 (lang version)

Introduktion

Begrebet psykisk sygdom er ikke entydigt, men dækker over en lang række sygdomme og symptomer. Konsekvensen af sygdommen kan være, at man reagerer stærkere eller anderledes på oplevelser i livet i forhold til andre. Der findes ingen enkle forklaringer på psykisk sygdom. Den skal derimod findes i et kompliceret samspil mellem genetiske, sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Psykisk sygdom kan komme til udtryk på mange måder. I hvilken grad, det enkelte menneske er invalideret på grund af sygdommen, afhænger ikke blot af sygdommens karakter, men også af den enkeltes personlighed og ikke mindst omgivelsernes reaktion.

Fælles for flertallet af mennesker, som har en psykisk sygdom, er, at de i kortere eller længere perioder vil modtage behandling i form af indlæggelse på hospital eller ambulante forløb. Der kan også være tale om socialpsykiatrisk støtte eller andre former for hjælp til at kunne fungere i hverdagen. Når sygdommen er velbehandlet, lever de fleste et hverdagsliv som alle andre.

Mange mennesker, som igennem hele livet har lidt af en psykisk sygdom, kender efterhånden deres egen tilstand og sygdomsbilledet ganske godt. Det indebærer, at mange ved, hvilken grad af belastning de kan/ikke kan klare. Ofte genkender de symptomerne på en forværring af tilstanden og vil derfor selv henvende sig hos deres behandler.

Oversigt over psykiske sygdomme

Der findes mange forskellige psykiske sygdomme, og grænserne imellem dem kan være uklare. Det vil være for omfattende at præsentere alle former for psykisk sygdom i denne guide. Derfor skal nedenstående gennemgang blot opfattes som en kort introduktion og oversigt over hovedkategorierne.

Hvis man ønsker at vide mere om psykiske sygdomme, kan man under værktøjet ’’Et liv med handicap’’ følge links, hvor man kan opsøge denne viden.

Desuden skal man være opmærksom på, at grænserne mellem de ikke-psykotiske og psykotiske tilstande kan være flydende. I svære tilfælde kan nogle af de ikke-psykotiske tilstande ændre sig til at blive psykotiske tilstande.

Ikke-psykotiske tilstande

Angsttilstande

Angsttilstande kan være forbigående eller vedvarende. De mest kendte former for angsttilstande er panikangst og sociale fobier. Andre angsttilstande er OCD (Obsessive Compulsive Disorder), der er en tilstand præget af tvangshandlinger. Angsttilstande kan være mere eller mindre invaliderende alt efter, hvor stærk tilstanden er.

Misbrug

Et misbrug indebærer afhængighed af alkohol, narkotika og/eller medicin. Der er ofte tale om et blandingsmisbrug. Man skal være opmærksom på, at en meget stor del af personer med misbrug lider af en underliggende psykisk sygdom. I nogle tilfælde er den psykiske sygdom kendt, i andre tilfælde skjuler misbruget den underliggende psykiske sygdom. I de tilfælde, hvor personen både har et misbrug og en psykisk sygdom, taler man om, at personen har en dobbeltdiagnose.

Personlighedsforstyrrelse

Der findes mange forskellige former for personlighedsforstyrrelser. En personlighedsforstyrrelse viser sig ved den måde, man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på.

I denne sammenhæng præsenteres kun to former for personlighedsforstyrrelser:

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline personlighedsforstyrrelse)

En emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse indebærer, at personen handler efter sin følelsesmæssige tilstand. Det vil sige, at man ofte handler impulsivt og uoverlagt uden at tænke på konsekvenserne.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati)

At lide af en dyssocial personlighedsforstyrrelse indebærer, at man har svært ved at mærke skyld, og at man ikke accepterer de sociale spilleregler, som er normen. I praksis kommer det til udtryk ved, at man opfører sig meget egoistisk og selvcentreret, samtidig med at man er meget ligegyldig eller afstumpet over for andre mennesker.

Affektive sindslidelser

Manio-depressiv sygdom

Manio-depressiv sygdom (bipolar affektiv sindslidelse) er en sygdom, der indebærer, at ens humør og grundstemning i perioder forandres til en sygelig tilstand.

Man kan have perioder med forhøjet stemningsleje og et højt aktivitetsniveau. Og man kan have perioder med dyb depression. Andre kan opleve blandingstilstande, hvor man har både mani og depressioner samtidig. Nogle har lige mange manier og depressioner, andre flest manier eller depressioner. Mellem udsvingene er der neutrale (normale) perioder.

Depression

Mange mennesker får på et tidspunkt i deres liv en depression. Nogle af disse vil være behandlingskrævende, andre ikke. At have en depression indebærer, at man har et nedsat stemningsleje, dvs. at man ofte er trist, har lavt selvværd, er uden energi og overskud og har manglende lyst til at deltage i aktiviteter, man før har fundet glæde ved. Depressioner inddeles i lette, moderate og svære depressioner, alt efter hvor alvorlige de er. En depression kan udvikle sig så alvorligt, at der optræder psykotiske tilstande som vrangforestillinger og hallucinationer.

Mani

Manien kan siges at være depressionens modsætning. En mani viser sig blandt andet ved, at man har et forhøjet stemningsleje, dvs. at man er opstemt, har højt aktivitetsniveau, er rastløs, har nedsat søvnbehov og et højt selvværd. Mani opdeles også i forskellige grader. En mani kan også udvikle sig så alvorligt, at der optræder psykotiske tilstande som vrangforestillinger og hallucinationer.

Psykotiske tilstande

Skizofreni

Der findes flere former for skizofreni, der alle er kendetegnet ved nogle karakteristiske forstyrrelse af tænkning, sansning og følelsesliv. Nogle meget typiske symptomer er hallucinationer og vrangforestillinger (psykotiske symptomer). Andre symptomer kan være træghed, sløvhed, manglende initiativ, passivitet, en trækken sig ind i sig selv og væk fra samværet med andre mennesker. Der kan også være tale om kontaktforstyrrelser, dvs. man kan have svært ved at føre samtaler med andre mennesker eller være ude af stand til at involvere sig følelsesmæssigt i nogen eller noget. De psykotisk symptomer er i de fleste tilfælde kun tilstede i afgrænsede perioder. Der kan også være mennesker med diagnosen skizofreni, som aldrig oplever psykoser.

Kommunikation med mennesker, der har en psykisk sygdom

Når man møder mennesker, der har en psykisk sygdom, er det vigtigt at huske, at man ikke taler med ”sygdommen”, men med et menneske med en unik personlighed som alle andre. Han/hun lider blot af en sygdom, der påvirker hans/hendes måde at opfatte omverdenen på, såvel som at han/hun kan have en anderledes adfærd end andre.

For mange menneskers vedkommende vil andre ikke umiddelbart lægge mærke til, at de lider af en psykisk sygdom. Mange lever med deres sygdom i mere eller mindre ubemærkethed. Nogle balancerer mellem denne ubemærkethed og sygdomsperioder. Andre er meget påvirket af deres sygdom gennem hele livet.

Vi ved, at cirka 20% af alle danskere får brug for psykiatrisk/psykologisk hjælp på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er ikke alle, der er lige åbne omkring behovet for psykiatrisk hjælp (i en kortere eller længere periode). Du vil sandsynligvis også have stødt på nogen i familien, på arbejdspladsen eller i sportsklubben, som har eller har haft en psykisk sygdom. Derfor har du allerede nogen erfaring med at kommunikere med mennesker med psykisk sygdom. Denne erfaring kan du bruge, når du møder mennesker med psykisk sygdom i forbindelse med dit arbejde.

Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person, der har en psykisk sygdom

Disse gode råd om kommunikation er i høj grad rettet mod gruppen af psykisk syge mennesker, som er meget påvirket af deres sygdom. Der vil typisk være tale om mennesker, der lider af en psykotisk tilstand, og som derfor kan have en meget anderledes virkeligehedsopfattelse end andre.

Der findes også en stor gruppe mennesker, der har en psykisk sygdom, men som lever et liv som alle andre. For en stor dels vedkommende vil det måske kun være deres nærmeste omgangskreds, der overhovedet har kendskab til sygdommen. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at selv om personen har en psykisk sygdom, som man ikke umiddelbart fornemmer, kan personen godt have brug for, at der bliver taget hensyn til hans/hendes ressourcer. Det kan netop være tegn som træthed, koncentrationsbesvær, uoverkommelighedsfølelse, manglende lyst til at deltage i et socialt liv m.v., der er det største problem for denne gruppe.

Uanset baggrunden for den psykiske sygdom og hvordan den udmønter sig i praksis, kan en god kommunikation være med til at skabe en tillidsfuld relation og en konstruktiv dialog mellem personen med en psykisk sygdom og hans/hendes omgivelser.

En stor del af nedenstående råd vil måske forekomme indlysende. Men kunsten er at gennemføre dem i praksis – og det er slet ikke så let, som det umiddelbart kan forekomme. På mange måder kan man også sige, at disse gode råd burde følges i forbindelse med enhver dialog med borgere. Grunden til, at de er ekstra vigtige i denne sammenhæng, er, at det kræver en større indsats at skabe en tillidsfuld relation til mennesker med psykisk sygdom end andre. Årsagen til dette kan være, at for nogle mennesker med psykisk sygdom kan deres funktionsnedsæt­telse bestå i at nære mistro til andre mennesker. Andre har måske haft mange dårlige oplevelser med det offentlige system, hvorfor de kan have manglende tillid til, at systemet vil dem noget godt.

• Vis den anden respekt

  At møde et andet menneske med respekt betyder, at du opfatter det andet menneske ligeværdigt med dig selv. I praksis betyder det for eksempel, at du ikke taler ned til den anden. At du lytter til og viser den anden interesse. Og at du respekterer den andens opfattelse af verden, og at den anden kan have normer, der er forskellige fra dine egne.
  
  Vær naturlig og imødekommende. Det er vigtigt at huske at hilse, da en manglende hilsen af nogle kan opfattes som en afvisning. Det er også vigtigt at se den anden i øjnene, som du normalt vil gøre med alle andre.
  
  Det er også vigtigt, at du viser personen med psykisk sygdom respekt ved ikke at overbeskytte personen i form af at informere mindre end normalt. For eksempel er det vigtigt at informere og vejlede personen omkring rettigheder, pligter og muligheder i forhold til lovgivningen. Det kan også være nødvendigt at hjælpe ham/hende med en klageproces, for det vil mange mennesker med psykisk sygdom ikke selv kunne overskue og organisere. Det kan endvidere være en god idé at give vejledningen både skriftligt og mundtligt.

• Inddrag personen i beslutninger med hensyntagen til hans/hendes ressourcer

  Det vil være individuelt, hvilke ressourcer den enkelte person med psykisk sygdom har. Men som udgangspunkt vil mennesker med psykisk sygdom, som alle andre, gerne inddrages i de beslutninger, der tages - og som får indflydelse på deres liv. Forsøg derfor at danne dig et indtryk af personens ressourcer og inddrag personen i beslutninger i forhold til disse.

• Stil kun realistiske krav

  Man bør kun stille realistiske krav til en person med psykisk sygdom. Hvor grænsen ligger, kan være svært at afgøre, hvis man ikke har et godt kendskab til personen og hans/hendes sygdom. For eksempel kan man ikke forvente, at en person, der befinder sig i en depressiv tilstand kan overkomme at gennemføre mange aktiviteter. På samme måde bør man passe på med at aftale og planlægge mange projekter med en person, som har risiko for at ende i en manisk tilstand. Et stort aktivitetsniveau og stress kan forårsage et udbrud af manien.

• Lyt og være tålmodig

  Det er vigtigt at være meget lyttende, når man taler med mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Nogle fortæller kun indirekte om deres problemer. Eller måske tror de, at de siger tingene direkte, men ingen andre hører det sådan. Det kan altså være nødvendigt at lære at læse mellem linjerne, hvad der bliver sagt.
  
  Det indebærer blandt andet, at man må opøve sine kompetencer i at kunne fortolke diffuse udtalelser, ulogiske sammenhænge, symbolik i sproget, rodede fremstillinger osv.
  
  Nogle gange vil du også blive mødt med tavshed. Det kan skyldes, at den anden ikke ønsker at sige noget, men den kan også skyldes angst, mistro til dig og/eller systemet. Du kan bryde isen ved at spørge ind til tavsheden, eller du kan fortælle den anden, hvordan du forestiller dig, den anden har det. Dermed opfordrer du den anden til at svare på, om din fornemmelse og din opfattelse af situationen er rigtigt opfattet.
  
  Du kan også opsummere formålet med samtalen, dine forventninger til samtalen m.v. Hvad du vælger, vil afhænge af, hvad du fornemmer er bedst i den givne situation. Vær på den anden side ikke bange for tavsheden. Det kan i nogle situationer være det rigtige at starte samtalen med nogle minutters tavshed.
  
  Vær desuden opmærksom på, at nogle mennesker med skizofreni kan være lang tid om at besvare et spørgsmål. Den lange responstid kan skyldes, at din stemme blot høres som en af mange indre stemmer. For at forstå personens tilstand kan du forestille dig en situation, hvor du befinder dig i en osteklokke, hvor du hører mange stemmer i forskellig afstand. Det vil tage tid, før du hører, hvad en enkelt stemme siger. Vær derfor forberedt på lange pauser og giv personen tid til at svare.

• Vær rummelig

  At rumme et andet menneske indebærer, at du kan rumme de tanker og følelser, som den anden fortæller dig om. At kunne rumme andres tanker og følelser indebærer, at du kan bære at lytte, uden at det bringer dig ud af balance, f.eks. at du går væk, at du bryder sammen, at du bliver vred osv. At du ikke reagerer følelsesmæssigt på det, som den anden siger, indebærer ikke, at du er enig eller ligeglad med det, som han/hun siger. Du stiller dig blot for en tid til rådighed for den andens smertefulde eller kaotiske indre, fordi det for den anden nogle gange kan lette presset at dele disse tanker og følelser med et andet menneske.
  
  At være rummelig indebærer også, at du kan acceptere en anderledes adfærd fra den anden. Personen opfører sig eller kommunikerer måske anderledes end, hvad normen for god opførsel dikterer.

• Vær nærværende

  Det er vigtigt, at du er nærværende i samværet med en person med en psykisk sygdom, fordi kommunikationen med den anden kræver din fulde koncentration, for at du formår at læse mellem linjerne, hvad den anden fortæller dig.
  
  Desuden er der stor sandsynlighed for, at en psykisk syg person ikke vil have tillid til dig som person, hvis du ikke viser, at du er nærværende. De er ofte plaget af angst, utryghed og usikkerhed. Nærvær kan være med til at plante ro og tillid.
  
  Du viser nærvær ved at vise din interesse for den anden, ved at lægge mærke til den andens kropssprog, lytte til de talte ord og respondere på de informationer, som den anden giver dig – både mht. kropssprog og det talte ord.

• Udtryk dig enkelt, klart og direkte

  Informér personen, der har en psykisk sygdom, i form af korte, klare sætninger og giv ikke for mange informationer på én gang.
  
  Vær opmærksom på, at nogle mennesker med psykisk sygdom på grund af deres sygdom kan opfatte udtalelser på en anden måde end andre. For eksempel kan nogle have svært ved at fortolke ironi og sarkasme korrekt.
  Mennesker med skizofreni kan opfatte billeder i sproget meget konkret. Forsøg derfor at undgå sprog som: ”Du er så klog, at du kan undvære hovedet”, som af mennesket med skizofreni kan opfattes som en konkret trussel om at miste hovedet.
  
  Det er i orden at bruge humor, da det kan være med til at afdramatisere en svær situation.
  
  Nogle mennesker med psykisk sygdom vil tolke meget på det, du siger. Derfor kan det være en god idé at bede ham/hende om at gentage, hvad han/hun hører, at du har sagt.

• Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen

  At være ærlig og åben omkring de formelle rammer for jeres samtale. Det kan for eksempel dreje sig om regler vedrørende rapporteringspligt vs. fortrolighed osv. Desuden er det en god idé at informere den anden om de uformelle rammer for samtalen, for eksempel hvor lang tid I har til rådighed for samtalen, rygeregler osv.
  
  Husk på, at den anden ofte kan føle sig hjælpeløs, sårbar og udstillet, fordi al kontakt foregår på din ”hjemmebane” og på dine præmisser. Du kan virke meget magtfuld over for en psykisk sårbar person, som omvendt kan risikere at opleve sig tilsvarende magtesløs.
  
  Ved at være ærlig og åben omkring rammerne, kan du imødegå, at personen føler sig svigtet, hvis du handler på en oplysning, som du har fået under samtalen. Du kan også være med til at imødegå, at du ikke giver næring til personens eventuelle tendens til en paranoid fortolkning af, hvad der foregår omkring ham/hende. 

• Spørg ind til det, som du ikke forstår.

  En person, som er psykotisk, kan ind imellem opfatte verden på en anden måde end dig. Derfor kan han/hun også sige noget, som du ikke forstår. Måske er det indholdet eller sammenhængen, som for dig er uforståeligt. Det er i orden at bede personen om at redegøre for sammenhængen. Den vil som oftest være der. Indholdet har blot en anden logik end den, andre typisk opfatter verden med. 

• Signaler ro, overblik og stabilitet

  Mange psykisk syge har som en del af deres funktionsnedsættelse en indre uro. Du kan afhjælpe denne uro ved selv at bevare roen, overblikket samt tilbyde din kompetence i at strukturere, organisere og planlægge opgaver og handlinger. Hvis du viser rådvildhed eller usikkerhed, kan du risikere, at den andens følelse af indre uro og kaos tilsvarende stiger.
  
  Tag dig god tid til at tale med personen. Hvis du viser tegn på stress, kan det have en afsmittende effekt på den anden.
  
  Det er også vigtigt, at du generelt er konsekvent og vedholdende i forhold til de aftaler, som I har indgået. Du skal generelt stå fast på de beslutninger, som I har truffet i et forpligtende samarbejde. Her er det også vigtigt, at du overholder din andel af aftalen.
  
  Gennem din ro og stabilitet kan du være med til at skabe mere ro i et sind, der kan være fyldt med kaos. Og ved at overholde aftaler viser du personen, at han/hun kan stole på dig.
  
  Vær på den anden side opmærksom på, at du ikke skal holde fast i en aftale blot for princippets skyld. Hvis det viser sig, at den aftale, som I har indgået af den ene eller anden grund er uhensigtsmæssig, vil det være bedst at forhandle sig frem til en ny aftale.

• Undgå som udgangspunkt fysisk kontakt

  Hvis du ikke kender den person, der har en psykisk sygdom, bør du undgå fysisk kontakt. Mange mennesker, der har en psykisk sygdom, især mennesker med skizofreni, kan opleve fysisk kontakt med fremmede som meget grænseoverskridende. De kan også have et større behov for fysisk afstand til andre mennesker end normalt.
  
  Det indebærer, at du holder god afstand til den anden (i praksis ca. 80 cm – for andre ligger intimsfæren på ca. 50 cm). Du kan læse mere om de sociale spilleregler for fysisk afstand til andre mennesker i samtalesituationer i afsnittet om kropssprog, del 1.

• Gå ikke ind i at diskutere vrangforestillinger

  Hvis en person præsenterer vrangforestillinger, kan du spørge ind til forestillingen og de følelser, den fremprovokerer. Du skal ikke gå ind i at diskutere forestillingen. Accepter at det er virkeligt for personen, men gør samtidig klart, at det ikke er din virkelighed. Du kan se dig selv som virkelighedens repræsentant, men pres ikke på.

• Lav klare aftaler

  Det kan være en god idé at lave meget klare aftaler for, hvad der forventes af personen med psykisk sygdom, og at I taler igennem, hvordan aftalen i praksis kan løses. Lav en plan sammen. Skriv den ned i punktform. Aftal tidspunkter for, hvornår de enkelte punkter/opgaver skal være løst. Vær opmærksom på, at en person med psykisk sygdom kan have svært ved at tage kontakt til andre. Derfor kan det være dig eller andre, der skal tage kontakt til personen. For eksempel kan der være personer, der ikke tør åbne deres post.
  
  Derfor skal man ikke tage for givet, at personen rent faktisk har modtaget de breve, som man har sendt. Hvis man ikke kender personens præferencer for kontaktmåde, kan det derfor være nødvendigt at forsøge sig med andre metoder, som telefonopkald, e-mail eller besøg. Nogle kan have svært ved i det hele taget at overholde aftaler. Derfor skal der måske flere mødetidspunkter til, før mødet bliver til noget.
  
  Der skal formentlig også flere møder til, før der er skabt den tillid og tryghed, som er en forudsætning for, at personen er klar til at indgå aftaler.
  
  Stil tydelige krav frem for at appellere. Fremsæt overskuelige valgmuligheder, der gør det nemmere for personen at træffe et valg.
  
  Skal I mødes igen, så aftal tid og sted for næste møde
  
  Giv kun én besked ad gangen 
  
  Det kan være en god idé at afholde flere kortere møder frem for ét langt
  
  Følg op på alle aftaler

• En ledsager er en god idé

  Det vil ofte være en god idé, hvis personen har en ledsager med til vigtige møder. På grund af forskellige symptomer som koncentrationsbesvær, indre stemmer, indre uro osv. hører personen ofte kun dele af samtalen. Han/hun kan også have problemer med at huske, hvad der blev sagt, og derfor problemer med at forstå udfaldet af mødet. Ledsageren kan efterfølgende være med til at fastholde samtalens indhold og til at huske de aftaler, der er indgået.
  
  Det kan også være en god idé at optage samtalen, således at personen med psykisk sygdom kan lytte til samtalen igen efter behov. Vær dog samtidig opmærksom på, at dette ikke er en god idé, hvis personen er psykotisk og har paranoide vrangforestillinger, idet en sådan handling kan øge personens paranoia.

• Lad personen tale med den samme medarbejder ved henvendelser

  Det kan tage lang tid at opbygge et tillidsfuldt forhold mellem en medarbejder og en person med psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt at lade den samme medarbejder tale med personen med psykisk sygdom, når denne henvender sig. Det betyder, at personen opbygger en tillid til medarbejderen, samtidig med at medarbejderen lærer personen og hans/hendes ressourcer og livssituation at kende og de særlig behov, personen har i forhold til kommunikationssituationen.

• Vær opmærksom på borgerens behov - også selvom han/hun ikke selv er det

  Vær opmærksom på, at nogle mennesker med psykisk sygdom ikke har overskud til at engagere sig i deres egen sag. Her skal man være opmærksom på, at i nogle tilfælde kan borgerens manglende interesse for egne forhold i sig selv være tegn på, at personen har særlige behov for støtte og hjælp.