Synshandicap
Hvad er et synshandicap?
Gruppen af mennesker med synshandicap består både af blinde og svagsynede. Blindhed dækker over forskellige grader af synsnedsættelse. Nogle personer kan intet se, mens de fleste har en synsrest og er i stand til at skelne mellem lys og mørke. Andre kan kun bruge en del af synsfeltet. Personer, som er svagsynede, kan bruge restsynet til at læse ved hjælp af forskellige hjælpemidler.
Svagsynethed eller blindhed kan enten være medfødt eller opstå pludseligt eller gradvist senere i livet. Langt de fleste blinde eller svagsynede har erhvervet deres synsnedsættelse som unge eller voksne. Hovedparten af personer, som er blinde og svagsynede, er ældre over 65 år.
Personer, som er blinde og svagsynede, har problemer i forhold til at færdes og orientere sig, især i ukendte omgivelser. Mange synshandicappede benytter hjælpemidler, når de færdes, i form af en førerhund eller en mobilitystok til at orientere sig med. Øget trafik er årsag til, at personer, som er blinde og svagsynede, i stigende grad oplever en større utryghed ved at færdes i trafikken, bl.a. fordi der mangler ledelinier, og mange fodgængerfelter ikke har lydsignaler.
Kommunikation med mennesker med et synshandicap
Vores samfund er generelt indrettet efter, at de fleste mennesker kan se og dermed orientere sig i omgivelserne og læse skriftlige informationer. Derfor er alle former for information, undervisningsmateriale, aviser, tv, fjernsyn, film osv. også skabt for seende mennesker. Det er først i de senere år, at man er begyndt at indtænke tilgængelighed for mennesker med synshandicap i ovennævnte eksempler. Nye teknologier er med til at forbedre tilgængeligheden til eksisterende former for medier. Der udvikles ligeledes nye former for medier, hvor tilgængeligheden er indtænkt fra starten. Som eksempel kan nævnes synstolkning af film og tv som et område i stor udvikling. Desuden sker der en stor udvikling inden for hjælpemiddelområdet, der kan være med til at kompensere for synshandicappet i hverdagen.
Mennesker med synshandicap kan også have vanskeligheder i ansigt-til-ansigt kommunikationen med andre mennesker, fordi de ikke kan se den andens ansigtsudtryk, gestik og mimik – men alene må forlade sig på det ikke-visuelle kropssprog stemmens udtryk, berøring, lugt m.m.
Computeren som kommunikationsredskab
Elektroniske medier giver i dag en lang række muligheder for mennesker med synshandicap. Gennem brugen af computer, download af lydfiler og brugen af internettet har mennesker med synshandicap gode muligheder for at holde sig informeret om, hvad der sker i verden omkring dem. Fordelen ved de elektroniske medier er, at computeren kan suppleres med software, der kan kompensere for synshandicappet. For eksempel findes der software, som kan forstørre teksten på skærmen for brugere med nedsat syn. Og brugere kan anvende en skærmlæser, der kan oplæse teksten på skærmen.
Lydmedier
Lydmedier som radio og tv har traditionelt været vigtige informationskilder for mennesker med synshandicap. I dag fås desuden titusindvis af bogtitler på lydbånd, og der findes lydaviser i langt de fleste kommuner. Tidligere er lydbøger blevet indtalt på bånd i analogt lydformat. I dag er denne metode hovedsageligt afløst af nye digitale formater, som f.eks. det nye elektroniske digitale format DAISY (”Digital Accessible Information System”). DAISY er en standard for, hvordan man kan lave tilgængelige elektroniske bøger. Den digitale lydbog kan afspilles enten på en computer eller på en særlig afspiller, der minder lidt om en cd-afspiller. Der er i standarden lagt særlig vægt på integrationen mellem digital lyd og digital tekst. Dette system giver brugeren et større overblik samt mulighed for at navigere rundt i tekst og lydfiler.
Læs mere om DAISY her >>
Punktskrift
Mennesker med synshandicap bruger også punktskriftalfabetet Braille fra 1825, som består af seks grundfigurer eller punkter, der kan føles med fingerspidserne. I dag findes særlige skrivemaskiner, displays og computere, der genererer punktskrift.
Førerhunde
Mange bruger en førerhund til at føre dem sikkert igennem bybilledet og uden om alle forhindringer. Du kan kende en førerhund på den hvide sele med et blåt færdselsmærke, som den bærer rundt om kroppen. Når du møder en blind person med en førerhund, bør du tænke på, at hunden er på arbejde. Undgå derfor at tage kontakt til hunden eller f.eks. at fodre den. Også selv om det kan være svært, da hundene som oftest er meget søde og venlige. Hvis du skal hjælpe en blind med førerhund, skal du gå på den blindes højre side. På den måde forstyrrer du førerhunden mindst.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person med et synshandicap
Kendetegnende for gruppen af mennesker med synshandicap er, at deres funktionsnedsættelse indebærer, at de ikke har mulighed for at modtage de visuelle informationer, der er en del af kommunikationen med andre mennesker. De kan til en vis grad opfatte den del af kropssproget, der vedrører berøring, vejrtrækning, stemmen, den andens duft, men har ikke mulighed for se den andens mimik, positur, gestik og påklædning.
Den manglende visuelle information kan i nogle tilfælde medvirke til misforståelser i kommunikationen. Lidt hårde ord bliver måske blødt op af et kropssprog, der signalerer, at ordene skal tages med et gran salt. Men det kan personen, som er blind, ikke se, hvorfor han/hun måske misforstår budskabet.
Skab kontakt til den anden
Præsenter dig og tal til personen, som er blind, inden du giver hånd. Tag selv den fremstrakte hånd, når du hilser. Du kan ikke ’nøjes’ med et nik eller et smil, for den form for hilsen kan personen selvsagt ikke se.
Hvis du ønsker, at personen skal vide, at du er tilstede i et lokale, så gør opmærksom på din tilstedeværelse, når du kommer ind i lokalet. Og gør opmærksom på, når du går.Når du skal tale med en person, som er blind eller svagsynet
Tal direkte til personen, som er blind og ikke gennem andre personer.
Det er ok at bruge ordene ”se” og ”blind” i en samtale – det gør personen selv.
Ønsker du at henvende dig til personen under en samtale mellem flere, bør du nævne vedkommendes navn eller markere ved en let berøring.Sådan ledsager du bedst en blind person
Du ledsager bedst en person, som er blind, ved at lade ham eller hende tage dig under armen og ikke omvendt.
Når du ledsager personen, bør du fortælle om omgivelserne og eventuelt forklare uventede lyde.
Lad personen mærke ryg- eller armlænet, når du anviser en siddeplads.
Hjælp med at finde håndtag i tog eller bus. Anden hjælp er ofte unødvendig.Tilbyd din assistance
Når du befinder dig i lokaler med en person, der er blind, så lad døre stå helt åbne eller være helt lukkede. Halvåbne døre er farlige, fordi personen kan gå direkte ind i dem.
Tilbyd hjælp, når du deltager i et måltid sammen med en person, som er blind. Fortæl, hvad der serveres. Hvis maden er anrettet på en tallerken, så forklar placeringen af indholdet i forhold til visernes placering på et ur: kartoflerne ligger kl. 10.00, kødet kl. 2.00 osv.Videregiv skriftlig information i en elektronisk version
Hvis du udleverer eller præsenterer skriftligt materiale, bør dette materiale være tilgængeligt i elektronisk format, eventuelt også som lydfiler (f.eks. mp3) eller punktskrift. Og hvis det er muligt, vil det være optimalt at sende materialet til personen inden mødet, konferencen osv.