Talehandicap
Hvad er et talehandicap?
Et talehandicap kan være et resultat af medfødt eller tidlig døvhed. Dette indebærer, at man aldrig lærer at tale, fordi man via hørelsen ikke lærer at genkende og gengive sprogets lyde. Et talehandicap kan dog også forekomme på baggrund af ulykke eller sygdom, der har nedsat kæbens, strubens og/eller stemmelæbernes funktionalitet. Selv om man har mistet sin normale stemme, kan man lære at kommunikere på andre måder, f.eks. ved bestemte teknikker eller en vibrator.
Et talehandicap kan også være et resultat af ekspressiv afasi (læs mere om afasi på s.55) i forbindelse med en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Den ekspressive afasi indebærer, at personen har svært ved at udtrykke sig, som for eksempel at få de rigtige ord frem. I nogle tilfælde vil det være de forkerte ord, der kommer frem, hvilket kan give anledning til misforståelser.
Et andet talehandicap er stammen. Stammen er kendetegnet ved, at personen gentager begyndelsen af ord eller har svært ved at få ordene frem, så talen går helt i stå. Stammen kan give taleangst og indvirke på personens lyst til at deltage i sociale sammenhænge.
Årsagen til et talehandicap kan således være meget forskellig. Derfor må du i den enkelte situation vurdere, hvordan du bedst kommunikerer med personen med talehandicap.
Kommunikation med mennesker med et talehandicap
Et talehandicap vil først og fremmest påvirke kommunikationssituationen i forhold til forståelsen af det sagte. En samtale med en person med et talehandicap vil være påvirket, alt efter omfanget af talehandicappet. Problemet vil være særligt udtalt ved det første møde, fordi vi er ubekendte med den pågældende persons måde at tale på og derfor kan have svært ved at forstå, hvad den anden siger.
Samtidig beder vi sjældent den anden om at gentage ordene, enten fordi vi føler os pinligt berørte over ikke at kunne forstå, hvad personen siger, eller fordi vi nødigt vil bede den anden ulejlige sig med at gentage en sætning, det tydeligvis krævede stor anstrengelse at få sagt i første omgang. Ofte bliver vi dog bedre til at forstå personen med talehandicap, jo mere vi er sammen med ham/hende, både fordi vi vænner os til hans/hendes måde at tale på, og fordi vi ikke længere er så bange for at bede ham/hende om at gentage sætningen.
Ud over forståelsesproblemet kan det tage lang tid for personen at få sagt det, som han/hun gerne vil sige. Det indebærer, at den anden skal være villig til tålmodigt at vente på, at personen med talehandicap har talt færdig. Både forståelsesproblemerne og den store tålmodighed kan medføre, at samtalepartneren opgiver at føre en samtale med personen med talehandicap. Det er dog vigtigt, som i enhver anden samtale, at blive i samtalen og høre personen med talehandicap til ende.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at vi i vores kultur kan have en tendens til at ringeagte mennesker, der har svært ved at udtrykke sig. Resultatet vil ofte være, at vi møder personer med talehandicap med manglende respekt og interesse for dem som mennesker. Det er vigtigt i disse situationer at huske på at koncentrere sig om det menneske, man taler med, frem for at fokusere på det talehandicap, som personen har.
Et talehandicap kan derfor have stor betydning for personens muligheder og lyst til at deltage i det sociale liv såvel som i arbejdslivet. Det kan ende i en ond spiral, fordi personen med talehandicap begynder at undgå socialt samvær for ikke at føle sig ignoreret og opleve, at andre mennesker undgår ham/hende. En manglende øvelse i at træne talen kan gøre talen endnu mere uforståelig, fordi personen med talehandicap mister rutine i at håndtere andres reaktion på talehandicappet.
Gode råd om, hvordan du kommunikerer med en person med talehandicap
Signaler med din holdning, at du respekterer den anden som person
Du signalerer, at du har respekt for den anden ved at bevare øjenkontakt med den anden. Desuden skal du have en åben kropsholdning og forholde dig aktivt lyttende og tålmodigt afventende på den andens budskab.
Signaler, at du har tid til samtalen
Det indebærer, at du ikke afbryder den anden eller forsøger at færdiggøre den andens sætninger for ham/hende.
Bed den anden gentage sætningen, hvis du ikke forstår, hvad der bliver sagt
Det er ok at bede personen om at gentage en sætning, hvis du ikke forstår, hvad han/hun siger. Det vil selvfølgelig være situationsbestemt i hvilket omfang, du kan være bekendt at bede om at få sætninger gentaget. Her må du selv vurdere, hvor grænsen går.
Du bør i videst muligt omfang ikke gætte dig til, hvad den anden vil sige, fordi du ikke forstår alle ordene. Det vil dog være situationsbestemt, hvorvidt man vil afbryde personen i f.eks. fortællingen af en historie, fordi man ikke forstår et enkelt ord, men ellers godt forstår fortællingens pointe. Som i enhver anden samtalesituation kan det være decideret uhøfligt at afbryde den anden blot på grund af, at man ikke forstår en detalje i fortællingen.