Introduktion
Har du først afklaret, at en sag indeholder et handicapaspekt, f.eks. ved hjælp af ’’Tjeklisten: Hvor finder jeg typisk handicapaspektet i en sag?” kan du bruge denne oversigt til at afklare, hvilke områder kommunen bør være særligt opmærksomme på at kompensere. Hensigten med denne oversigt er at give et overblik over kommunens forskellige kompensationsmuligheder i forhold til de enkelte handicapgrupper.
Denne oversigt giver et generelt overblik over de funktionsnedsættelser, der knytter til sig de forskellige handicapgrupper og kommunens forskellige kompensationsmuligheder.
For at få uddybet den konkrete kompensation henvises til baggrundsmaterialet og projektets øvrige værktøjer.
Det er i øvrigt en god idé at opsøge viden hos handicaporganisationer, videnspersoner eller videnscentre.
For mennesker med psykisk sygdom og mennesker med kognitivt handicap kan funktionsnedsættelsens omfang variere meget. Derfor er det særligt vigtigt at være opsøgende over for disse handicapgrupper ved at spørge de pågældende og deres handicaporganisationer til råds.