SKIP LINKS

Guiden til interne styringsredskaber
Værktøjet til interne styringsredskaber

Introduktion

Print

Hvad er et internt styringsredskab ?

De kommunale forvaltninger arbejder på forskellig vis med en række interne styringsredskaber, som angiver retningen for deres opgaver og aktiviteter. Det kan være i form af en virksomhedsplan, temaplan eller udviklingsplan, som beskriver de opgaver og projekter, forvaltningen skal udføre inden for en given periode.

I det følgende bruges betegnelsen arbejdsplan som en fællesbetegnelse for de forskellige typer af styringsredskaber.

Der vil typisk være et sammenfald mellem arbejdsplanen og kommunens overordnede politik på området. Arbejdsplanen indeholder f.eks. en beskrivelse af de politiske og ledelsesmæssigt vedtagne principper og målsætninger, som forvaltningen skal efterkomme i opgaveløsningen. Derudover vil arbejdsplanen indeholde en beskrivelse af de politiske indsatsområder, som forvaltningen skal arbejde med at gennemføre i den pågældende periode. Et indsatsområde kan f.eks. være relateret til kommunens handicappolitik.

Arbejdsplanen kan også indeholde lovbefalede opgaver, som skal udføres af forvaltningen. Det kan f.eks. vedrøre dokumentation og evaluering af kvaliteten og indsatsen i opgaveløsningen i de decentrale institutioner. De lovpligtige evaluerings- og kvalitetsmetoder giver politikere og forvaltning viden om de decentrale institutioners arbejde og kvaliteten i indsatsen.

Eksempler på lovpligtige evaluerings- og kvalitetsmetoder er Kvalitetsrapporter for folkeskolen, Børnemiljøvurdering (BMV) og Undervisningsmiljøvurdering (UMV). På arbejdsmarkedsområdet er det lovpligtigt at udarbejde en Beskæftigelsesplan.

Arbejdsplanen har ofte en dobbelt funktion, ved at planen både fungerer som et internt styringsredskab for forvaltningen og som en synliggørelse af forvaltningens aktiviteter udadtil.

Hvorfor bør jeg indarbejde handicapaspektet i arbejdsplanen?

Når du indarbejder handicapaspektet i arbejdsplanen, sikrer du, at de aktiviteter og projekter, som forvaltningen er ansvarlig for at gennemføre, kan benyttes og kommer alle borgere i kommunen til gode, herunder også borgere med handicap. Du undgår uhensigtsmæssige fejltagelser, som udelukker eller måske indirekte diskriminerer borg-ere med handicap.<//font></><//>

Når du bevidst arbejder med at integrere handicapaspektet i de forskellige projekter, bidrager du til, at kommunen lever op til de handicappolitiske målsætninger om at skabe lige muligheder for handicappede, sikrer overholdelse af FN’s handicapkonvention, og at kommunen lever op til det handicappolitiske princip om sektoransvar.

Læs FN's handicapkonventionen her >>

 

Links