Sproget
Skriv så læseren kan forstå det!
Tekster til internettet bør altid skrives i et kortfattet og klart sprog. Skriftsprog er ofte skrevet i et lidt mere kompliceret sprog end talesprog. Skal du gøre en tekst mere forståelig, skal den derfor ligne talesproget.
Undersøgelser har desuden vist, at internetbrugere generelt både er mere utålmodige og har sværere ved at læse en tekst på skærm frem for en tekst på print. Det er yderligere en grund til at skrive kortfattet og letforståeligt.
I praksis vil det ikke altid være muligt at formulere en tekst, så den er letforståelig. Specielt ikke, hvis emnet der formidles, har et komplekst fagligt indhold. Men det er målet.
Skriv kortfattet og klart for alles skyld!
Brugere med forskellige former for funktionsnedsættelse har forskellige behov, og derfor er der forskellige grunde til, at teksten skal være letlæselig. Brugere med en kognitiv funktionsnedsættelse kan have svært ved at forstå tunge, faglige og snørklede tekster. Brugere med læsevanskeligheder ligeså. For brugere, der bruger en skærmlæser, kan det være en langsommelig omgang at komme igennem en tung tekst, da de får læst den op. Også mange brugere uden funktionsnedsættelse foretrækker letforståelige tekster. Derfor for alles skyld: Skriv kortfattet og klart!
Hvordan gøres teksten letforståelig?
Når du skal gøre en tekst letforståelig, skal du skrive i korte sætninger, undgå passive sætninger, bagvendte sætninger, komplicerede sætninger mv. Desuden skal sværhedsgraden i sproget målrettes i forhold til målgruppen, dvs. brug ikke fagsprog, hvis målgruppen ikke er fagspecialister inden for området. Endvidere bør du overveje, hvordan du forklarer et emne så pædagogisk som muligt.
Strukturer teksten efter den omvendte nyhedstrekant!
I forbindelse med skrivning af tekster til nettet bruger man den omvendte nyhedstrekant som ideal. Det vil sige, at det vigtigste indhold kommer først i teksten og derefter kan du uddybe. Dette ideal gælder for skrivning af tekster til internettet, fordi man ved, at brugere ofte nøjes med at skimme teksten – enten med det formål at få et hurtigt overblik - eller for at vurdere, hvorvidt teksten er umagen værd at læse.
Bryd teksten op i små bidder
Hvis du bryder teksten op i små bidder med hver sin overskrift, er det nemt for læseren at danne sig et overblik over tekstens indhold. Det kræver selvfølgelig også, at overskrifterne er korte og beskrivende for indholdet. Det kan også være en fordel at bruge punktopstillinger, da det øger overskueligheden.
Hvordan tester man sværhedsgraden af sproget?
Du kan måle, hvor forståelig en tekst er ved at udregne LIX-tallet for teksten. LIX-tallet måles ud fra de enkelte ords længde, samt antal ord og tegn i en sætning. Jo højere LIX-tallet er, jo sværere vil den være at læse. Og det modsatte gælder med et lavere LIX-tal. Det betyder selvfølgelig ikke, at teksten automatisk er forståelig, hvis den har et lavt LIX tal, da indholdet jo stadigt skal være forståeligt. Men et lavt LIX-tal indikerer, at der er brugt korte ord og sætninger, hvilket i sig selv gør teksten mere letfordøjelig.
LIX-tal:
< 24 Meget let: Børnebøger
25-34 Let: Lettere skønlitteratur
35-44 Middel: Dagblade o.l.
45-54 Svær: Populærvidenskabelige artikler, faglitteratur
> 55 Meget svær: Teoretiske afhandlinger, lovtekster o.l.
Links
Udregn LIX-tallet på BedreWord's hjemmeside her >>
Læs mere om sprog på nettet på IT- & Telestyrelsens hjemmeside her >>
Læs mere om nyhedstrekanten på Skrivtil.net's hjemmeside her >>