SKIP LINKS

Tilgængelig web for webredaktører

Undgå automatisk åbning af vinduer

Print

Det er vigtigt at undgå automatisk åbning af nye vinduer, f.eks. ved at musen kører hen over et element på skærmen. Det kan virke meget forvirrende for brugere med nedsat syn eller kognitiv funktionsnedsættelse. Gør i stedet sådanne valg til en aktiv handling, som brugeren selv vælger.

Du skal altid gøre brugeren opmærksom på, at siden åbnes i et nyt browservindue, f.eks. i forbindelse med klik på eksterne links.

Undgå at benytte automatiske pop-up vinduer

Undgå at benytte pop-up vinduer eller andet, der automatisk kommer frem på brugerens skærm ved aktivering. Hvis der bruges pop-up vinduer eller andet, bør disse være forsynet med en luk-funktion, der giver brugeren mulighed for at lukke vinduet.

Vær også opmærksom på, at luk-knappen er tilgængelig, dvs. at den ikke er så lille, at den er vanskelig at ramme for mennesker med nedsat syn eller bevægelseshandicap. Luk-funktionen skal desuden være tilgængelig via brug af tastaturet.

I det hele taget kan det være uhensigtsmæssigt at benytte sig af pop-up vinduer, fordi mange brugere gennem deres sikkerhedsindstillinger på computeren har fravalgt pop-up vinduer. Derfor skal man ikke skrive vigtig information i et pop-up vindue. I stedet kan du lade den stå som et link, som brugeren kan vælge at åbne.

 

Links