Tilgængelighed og konstruktion af websteder
Brugen af W3C teknologi
Brug standarder fra World Wide Web Consortium (W3C)!
W3C anbefaler, at man bruger den senest understøttede version af W3C teknologier. W3C udvikler standarder inden for brugen af f.eks. HTML, CSS osv. Ved at bruge disse standarder sikrer man, at der anvendes teknologier, hvor tilgængeligheden er medtænkt i standarden.
Hvorfor følge standarder?
Brugen af de nævnte standarder har især betydning for, at diverse hjælpemidler fungerer optimalt. Dernæst har det betydning for, at webstedet vises ens af forskellige browsere.
Valid HTML
Brug valid HTML!
HTML er valid, hvis den overholder de standarder, som W3C har angivet.
Hvad er HTML?
HTML er et eksempel på et sprog, som hjemmesider kan være opbygget af. Det er en forkortelse af ’’Hypertext Markup Language’’. Markup Language kombinerer tekst og information om tekstens struktur og præsentation, som for eksempel angivelse af tekstens overskrifter, brødtekst, lister, links, billeder osv.
Hvorfor bruge valid HTML?
Valid HTML er vigtigt, for at webstedet kan læses i alle typer browsere, f.eks. Internet Explorer, Mozilla Firefox, Opera, Netscape osv.
Valid HTML er desuden vigtigt, fordi skærmlæsere er udviklet ud fra en forudsætning om at websteder er opbygget af valid HTML. Hvis et websted ikke er udviklet ud fra denne standard, kan man risikere, at skærmlæsere ikke kan læse webstedet.
Metadata
Udfyld metadata!
Selv om metadata ikke har helt den samme betydning, som den tidligere har haft, kan det alligevel anbefales, at metadata medtages. Dog vil det være mindre relevant at medtage metadata for kommunale websteder end for webestedsejere, der gerne vil score højt på søgemaskinernes hjemmesider. De kommunale hjemmesider vil oftest være kendt af brugerne, og derfor har de ikke de samme interesser i forhold til søgemaskiner.
Hvad er metadata?
Metadata beskriver kortfattet webstedets formål og indhold m.m. Oplysningerne placeres i HTML koden i head delen. Der er mulighed for at udfylde titel, keywords og description. Titel skal angive webstedets formål. Keywords skal angive ord, som er karakteristiske for indholdet på webstedet. Description beskriver i korte sætninger, hvad projektets formål er, f.eks. hvilke services og produkter man udbyder.
Eksempel
<head>
<titel> ………</titel>
<meta name=”description” content=”……”>
<meta name=”keywords” content=”…….”>
</head>
Hvis undersider på webstedet har et andet indhold end indexsiden, kan det anbefales at skrive metadata på alle undersider, der har et specifikt formål.
Hvorfor udfylde metadata?
Udfyldelse af metadata er en af metoderne blandt flere til at komme til at rangere højt på søgemaskinernes resultatliste. Udfyldelse af metadata har således ikke nogen direkte indflydelse på tilgængelig web, men har betydning i forhold til brugernes muligheder generelt for at kunne finde de websteder, som de leder efter.
Angiv sproget på webstedet
Angiv sproget i metadata
Der bør på alle webstedets sider stå hvilket sprog (dansk, engelsk osv.) webstedet er skrevet på. Det kan for eksempel anføres i metadata.
Hvis webstedet også findes i en anden sprogversion, er det vigtigt at sørge for, at også alle ’alt’ og ’title’ attributter bliver oversat.
Browser
Webstedet skal fungere i forskellige browsere!
Webstedet skal kunne anvendes af forskellige browsere – også ældre versioner. Selv om Internet Explorer er den mest anvendte browser, er der mange brugere, som anvender andre browsere. Dertil kommer, at også Internet Explorer findes i mange versioner med forskellige funktionaliteter.
Test webstedet i forskellige browsere!
Du kan teste om webstedet fungerer i forskellige typer browsere ved at downloade forskellige typer browsere og herefter teste om webstedet fungerer optimalt i dem alle.
Det skal dog nævnes, at eksperter inden for området kender alle de faldgruber og svagheder i de forskellige typer browsere. Derfor kan det som ikke-ekspert være svært at sikre sig, at webstedet overholder dette punkt.
Links
Download Internet Explorer her >>
Download Mozilla Firefox her>>
Brugen af frames (rammer)
Brug titler, hvis du bruger frames
En webside opbygget af frames er i praksis en samling af sider, der vises i separate vinduer.
Frames var tidligere meget udbredt at bruge til at opbygge et websted med. Efterhånden er man gået bort fra det af flere forskellige årsager:
Du kan ikke bookmarke til en side, der er lavet i frames
Søgemaskinerne har svært ved at indeksere siderne
Der kan være problemer med at udskrive siderne
Det er derfor mere hensigtsmæssigt at bruge CSS, når du konstruerer et websted. Hvis du vælger at bruge frames, så husk at give hver frame et sigende navn (name) og titel (title).
Brug koden NOFRAMES ved brugen af frames
Selv om det er de færreste browsere, der ikke understøtter frames, er det en god idé at informere brugerne om alternative løsningsmuligheder via koden NOFRAMES.
Hvad er NOFRAMES?
NOFRAMES er en kode, der kan bruges til at modvirke de problemer, der opstår ved brugen af frames. Koden læses af browsere, der ikke forstår frames. I praksis skriver man en tekst i NOFRAMES koden, der informerer brugeren om, hvilke muligheder han/hun har, når browseren ikke understøtter frames.
Brugen af java script
Java script skal bruges på den rigtige måde
Java script kan både hindre og understøtte webtilgængelighed. Som så meget andet er det måden, den bruges på, der er afgørende for, om den er hensigtsmæssig eller ej. Desuden sker der en meget stor udvikling inden for java script, hvilket betyder, at hvad der den ene dag er god skik og brug, er helt forældet den næste.
Tjek derfor nedenstående links for yderligere viden omkring emnet, hvis du ønsker at bruge java script på et websted. Der vil desuden være funktionaliteter, der udelukkende kan laves ved hjælp af java script. Endvidere vil der være færre og færre brugere, der har slået java script fra, hvorfor man med tiden ikke længere behøver at tage højde for dette faktum, når man konstruerer et websted.
Hvad er java script?
Java script er et computersprog, der ligger indlejret i HTML-dokumentet. Det bruges typisk i forbindelse med funktioner på et websted, der interagerer med brugeren, som f.eks. når brugeren efter indtastning af et tekstfelt, får besked på, at beskeden er sendt osv. Det kan også bruges i forbindelse med animationer på websteder. Fordelen ved at bruge java script er, at det er et mere enkelt sprog at lære end Java, C#, PHP osv.
NB: Selv om man ud fra navnet skulle tro, at java script har noget at gøre med java (programmeringssprog), er dette ikke tilfældet. Det er to forskellige computersprog, der måske nok har nogle lighedstræk, men de bruges til forskellige opgaver.
Brug java script med alternativer
En del brugere har java script slået fra af sikkerhedsmæssige grunde. Eller måske benytter de en browser, som ikke understøtter java script. Derfor er det vigtigt at anvende java script, der medtager alternativer eller anvender server-side scripts med angivelse af NOSCRIPT option med et tilgængeligt alternativ.
Tjek om hjælpemidler virker uden java script
Hvis du bruger java script på et websted, er det vigtigt at tjekke, at webstedet også fungerer, hvis java script er slået fra. Og det er vigtigt at tjekke, at funktionaliteten virker i forbindelse med brugen af hjælpemidler.
Brugen af formularer
Udfyldelse af formularer er ét af de områder, hvor der er de største problemer med tilgængelighed for brugere, der anvender skærmlæser og/eller tastatur. En af forklaringerne er, at formularer ofte er layoutet i tabeller, som ikke er opmærkede. Det betyder, at skærmlæseren ikke kan læse overskriften for kolonner og række for det felt, som brugeren står i. Og dermed ved brugeren ikke, hvad der skal indtastes i feltet.
Formularer kan ligge gemt bag trykknapper (f.eks. knapper hvor du klikker på ’send’ eller ’reset’ i forbindelse med udfyldelse af et spørgeskema), radiobuttons (f.eks. cirkler eller firkanter, hvor du krydser dit svar af), grafiske knapper (f.eks. billeder), tekstbokse, valgmenuer (f.eks. dropdown-menuer, hvorfra du foretager valg) m.fl.
Tilgængelige formulerer
Opmærkning af en formular kan foretages med HTML-elementet <label>, som ’linker’ teksten til det rette <input>-element ved hjælp af attributten ’id’. Selve formularens udseende bør layoutes med CSS.
Desuden bør alle elementer i formularen tildeles attributten ’tabindex’ for at sikre, at brugeren tabber sig gennem formularen i den ønskede rækkefølge. Det kan desuden anbefales, at curseren placerer sig i det første inputfelt, når man kommer ind på formularen.
<FORM action="”http://example.com/adduser”" method="”post”">
<FIELDSET>
<LEGEND>Personal information</LEGEND>
<LABEL for="”firstname”">First name: </LABEL>
<INPUT id="”firstname”" tabindex="1" type="”text”">
<LABEL for="”lastname”">Last name: </LABEL>
<INPUT id="”lastname”" tabindex="”" 2”="" type="”text”">
...more personal information...
</FIELDSET>
<FIELDSET>
<LEGEND>Medical History</LEGEND>
...medical history information...
</FIELDSET>
</FORM>
Kilde: W3, 11.2. Se koden på W3C' hjemmeside her >>